"OKAY SÅ SKRID" råbte jeg. Hvorfor ender det altid med at jeg græder.... Han stormede ud af døren, smækkede den i så hårdt han kunne og det eneste jeg kunne høre var mit åndedræt, tårerne trillede ned af mine kinder, men det havde de gjort meget her på det sidste, men denne gang var det værst, jeg sank ned på det hårde køkkengulv og tog mine ben helt ind til mig, det føltes som om at mit hjerte sank. Er Jimin og jeg slut?? Vi er så forskellige, måske var det meningen at det skulle ske sådan her? Gad vide om Jimin mon er hjemme ved den Jennie pige... jeg rejste mig op og gik hen mod min taske som hang på stolen. Jeg fiskede min telefon op og skulle til at ringe til.... hvem skulle jeg ringe til? Skulle jeg ringe til mor og sige at det ikke gik? At Jimin var stormede ud af huset? Nej... det kan jeg ikke. Skal jeg ringe til Jimin?? Hvad ville jeg sige? Han havde lige slået op med mig, da jeg opdagede hvad han faktisk sagde og hvad det faktisk skete, var det som om tiden gik i stå, jeg skulle snakke med nogen nu, jeg ringede til Daniel og han tog den hurtigt.
Y= Y/n D= Daniel
D- "Hej y/n hvorfor ringer du så sent om aftenen, er du ok?"
Y-"h-han har slået op!!... han gik og døren og det hele og..." Daniel afbrød Y/n
D-" y/n slap af, træk vejret okay, jeg er på vej over til dig"
Jeg trak vejret dybt ned i maven og en ro kom pludselig over mig, jeg blev dog også virkelig svimmel, åh nej, alting var slørede og det hele snurrede rundt. Jeg kunne fornemme at nogen kom ind i huset, jeg kunne se en skikkelse men ikke hvem det var, jeg prøvede at skrige men det fungerede ikke, jeg prøvede at løbe væk men mine ben var slappe, jeg gav efter min krop og landet hårdt på gulvet, som en sæk kartofler lå jeg der, jeg kiggede op i luften og kunne fornemme en form for panik i lokalet, jeg blev træt og havde lyst til at lukke øjnene, bare et kort sekund, det skader vel ikke. Pludselig kom alt min lyd tilbage og jeg kunne se klart, jeg kunne se at det var Daniel og han snakkede i telefon mens han ruskede i mig, ham blev ved med at nævne noget med "Y/n ikke luk øjnene" og "ja.. kom hurtigst muligt" til sidst blev jeg bare så træt at jeg måtte lukke øjnene, så det gjorde jeg. Alt blev stille da jeg lukkede øjnene, jeg kunne mærke en varme som spredte sig over hele min krop. Jeg slappede af og det var som om alt min energi kom tilbage. For et sekund var alting fredfyldt, men pludselig kom kulden tilbage. Jeg ville åbne øjnene igen men jeg kunne ikke. Jeg prøvede igen og igen men det var som om jeg ikke kunne bevæge mig, jeg blev bange og ville græde, jeg prøvede at råbe efter hjælp men intet kom ud, jeg lagde bare her, helt alene i mørket, uden at kunne bevæge mig.
Hvad skete der mon med Y/n?
Jimin og y/n's forhold hænger i en tynd tråd?
Er der overhovedet noget Jimin og y/n mere mere?
YOU ARE READING
The one and only girl (BTS Jimin ff danish)
Fanfiction(Det er min første ff så håber at i vil tage godt imod den, skriv endelig hvis i vil vide noget, eller tænker på noget som skal ændres) Kærlighed. Kærlighed har altid været en svær ting for y/n, hun havde selvfølgelig været forelskede før men en rig...
