My World || c.h & l.p

Just alone

Julie Sophie's synsvinkel:

Jeg kunne høre inhalatoren svagt. Den lidt pivende lyd der hele kørte, hver gang man trykkede ned på den.

Pludselig kunne mine lunger trække vejret uden så meget besvær. Jeg åbnede svagt øjenene og kiggede lidt fortumlet rundt. Der stod en mand med en maske.

Den var holdt ned over min næse og mund. Den lød ellers meget som en inhalator?

Da jeg kom mere til mig selv, gik jeg i panik. Jeg begyndte at spjætte imens jeg råbte og skreg. "Julie, lig stille! Du skal nok klare den." sagde redderen beroligende.

Jeg fik revet masken af et kort sekund, hvor jeg råbte: "Calum!". Jeg blev hurtigt svag igen uden masken. Jeg kunne høre hurtige skridt også var han hos mig.

"Rolig, Julie! Jeg er lige her... De får dig på benene igen!" Jeg nikkede forstående. Jeg tog fat i hans hånd og hev den tæt ind til mig. "Undskyld at jeg havde glemt, at du har dårlige lunger!" sagde han stille.

Jeg holdt ikke øjenene åbne nok til at kunne se hans ansigtsudtryk.

•••

Jeg åbnede øjenene hurtigt og kiggede rundt. Jeg lå i en seng på hospitalet. "Calum?" Han rejste sig og gik her hen. "Hvordan har du det?" spurgte han smilende.

"Okay..." svarede jeg trist. "Calum, du må undskylde at jeg blev sur! Liam fortalte hvad var sket mellem jer..." Han nikkede mod jorden.

"Det er ikke din skyld. Jeg truede Liam og jeg overreagerede overfor dig..." svarede han undskyldende. "Ved de hvad der er galt med mig?" spurgte jeg spændt på den dårlige måde.

"De siger at dine lunger blev presset, så de kollapsede. Men du er okay, de virker igen!" svarede han. "Okay, men hvor lang tid lå jeg på jorden?" spurgte jeg bekymret.

"I to timer. Ashton opdagede dig, da vi kom tilbage..." Jeg nikkede forstående.

•••

Jeg var blevet udskrevet og vi var kommet tilbage på hotellet. "Nå, men jeg vil tage hjem til mig selv igen... Vi ses!" sagde jeg efter vi havde snakket lidt.

"Jeg følger dig hjem" Lød det fra Calum. "Nej!" Sagde jeg ført hårdt, men ændrede det hurtigt. "Eller det skal du ikke..." Jeg lød måske lidt trist og forvirret, men jeg ville bare være alene i to sekunder. Bare helt alene.