Calum's synsvinkel:
Lægen havde forklaret Julie hvorfor vi var her og hvad der var sket. Hun havde selvfølgelig kun fortalt hende at vi var kommet for at besøge hende efter hun faldt og slog hovedet...
Leonard og Spencer var på vej. De ville ta' hende med tilbage til Wolverhampton. Jeg kunne ikke sige noget imod det. Jeg mener, hun vil ha' godt af at komme hjem, men jeg vil savne hende så meget!
"Cal, hun kommer til at huske dig! Jeg kan mærke det" Lød det fra Niall. Jeg nikkede håbefuldt. Jeg kiggede over på hende.
Hun sad og kiggede billederne på sin telefon igennem. Hver gang der kom et nyt billede, lavede hun en ny grimasse.
Leonard og Spencer kom ind af døren. "Hej drenge" Leonard gav et venligt vink. Vi vinkede tilbage. "Lang tid siden, Calum!" Jeg nikkede.
"Er du klar, Julie?" Spurgte Leo hende om. Hun nikkede og tog sine ting. "Hej hej, drenge! Held og lykke med tournéen!" sagde hun. "Farvel, Julle Sulle!" svarede vi alle i kor.
Hun fniste lidt inden hun gik.
(Et par uger senere)
Julie Sophie's synsvinkel:
"Ej, lad vær, Spenc!" Han kildede mig i siden. "Næhæh!" Svarede han flabet. "Du er så dum!" sagde jeg og slog ham i hovedet med en flad hånd.
Vi væltede rundt og tilsidst gik det galt...
Spencer's synsvinkel:
Julie slog hovedet ned i gulvet, så hun fik et kort blackout. Jeg skyndt mig at hjælpe hende op imens jeg gispede lidt.
"Er du okay?" Hun nikkede. "Hvor er Calum? Hvem skød den bold i hovedet på mig på stranden?" Spurgte hun forvirret.
"Kan du huske alt? Calum er jo taget på tourné?" Hun gispede. "Uden mig?!" Hun løb ind og kastede tøj ned i sin taske.
Hun kunne pakke alt på et split sekund?!
Jeg kørte hende til det første fly der gik til Canada, da de var der.
"Vi ses, Spenc!" Sagde hun og gav mig et stort kram. "Jarh, ring når du er fremme!" Svarede jeg overbeskyttende. Hun nikkede og gik hen med flyet.
•••
Julie Sophie's synsvinkel:
Flyveturen var lang, og ja. Det var nat i Canada... Vagterne lukkede mig hurtigt ind, så jeg løb hen til deres hotelværelse, som var et stort rum.
Jeg gik ind af døren og hen til Calum's seng. "VÅGN OP!" Det hjalp ikke rigtigt? Jeg slog til ham, så han hurtigt vågnede.
"Julie? Hvad laver du her?" Spurgte han forvirret og træt. Jeg løb hen og fumlede med stikkontakten indtil den tændt lyset. "Jeg prøver at finde ud af hvem fanden der har placeret en sten midt på en volley bane!"
De andre var også vågne nu. "Kan du huske det?!" Spurgte han overrasket. Jeg nikkede det. "Hvordan?" Spurgte han chokeret.
"Jeg slog hovedet ind i en væg, okay?" Svarede jeg flovt.
KAMU SEDANG MEMBACA
My World || c.h & l.p
Fiksi Penggemar"Du var engang en del af min verden, men den del forsvandt sporløst." - Julie Sophie Peterson