My World || c.h & l.p

Naked talk

Calum's synsvinkel:

Julie var bestemt ikke sig selv. Hun var nærmest det modsatte? Hun havde ikke været her siden den dag hun faldt om.

Det var ligsom om hun på forhånd havde lagt sig til at dø. Det ved jeg godt er en metafor, men alligevel. Liam var heller ikke sig selv. Han var hele tiden sur og truende overfor mig. Han var nok alligevel sig selv.

Jeg havde ringet og skrevet til hende de sidste to dage, men intet svar fra hverken hende eller Spencer...

Julie Sophie's synsvinkel:

"Julie, hvorfor er du her stadig?" spurgte Spencer i døren. "Fordi Gud ikke vil lade mig tørre ud til ingenting..." svarede jeg og kiggede tilbage på ham.

"Nej, jeg mener; hvorfor tager du ikke tilbage og snakker med ham?" spurgte han igen. Han kom ind og satte sig på sengen.

"Har du nogensinde følt dig forvirret over andres følelser? Og dine egne på samme tid?" Spurgte jeg og tænkte lidt over mit eget spørgsmål.

"Ja. Men jeg kom igennem det ved at konfrontere dem med det..." svarede han.

"Men jeg kan ikke! Fordi hvad jeg så end vælger sårer det nogen!" Han tog min hånd. "Du kan ikke vide det før du prøver" Jeg kiggede opgivende på ham.

Jeg sukkede og nikkede. "Okay så..." Han sprang op af min seng og løb ud til døren som om han var en hund, der skulle luftes.

Jeg tog mine nøgler og løb ud til bilen, hvor han allerede stod og ventede.

•••

Calum's synsvinkel:

Jeg tog et håndklæde og viklede det om min nøgne og våde krop. Jeg vandrede ud fra badeværelset. Da jeg kom ud, stod Julie der sammen med Spencer og Ashton.

"Jeg sagde jo han var i bad!" sagde Ashton og trak Spencer med ud på gangen.

Julie Sophie's synsvinkel:

"Hej." sagde jeg stille. "Hej. Kan jeg lige få noget tøj på også vender jeg tilbage? Jeg er lidt nøgen under håndklædet!" spurgte han flovt.

Jeg nikkede og smilede lidt.

•••

"Calum, jeg er ked af at jeg har været en humørbombe! Jeg har bare været så forvirret..." Han kunne godt forstå det. Jeg kunne se det på ham.

"Det er okay. Du har været meget igennem og jeg har været en idiot!"

Jeg blev både glad og bange for det han sagde. Det er da ikke hans skyld? Men det var dejligt at han tilgav mig...