My World || c.h & l.p

Calum

Calum's synsvinkel:

Julie sov i mine arme. Hun betyder så meget for mig selvom hun bebrejdede mig.

Jeg lagde hende stille fra mig ned i sengen og lagde dynen hen over hende. Jeg gav hende et kys på kinden og gik ud for at tage noget at drikke.

"Hvad laver I her?" spurgte jeg surt, da jeg så Liam og Harry var her igen. Denne gang var Louis her også. "Du ejer ikke Julie? Vi har også lov til at se hende!" svarede Liam surt.

Jeg knyttede vredt næverne. "Men I gør ikke noget godt for hende!" råbte jeg irriteret. "Slap nu af, Calum!" svarede Harry.

"Nej! Jeg vil ikke slappe af!" råbte jeg. "GÅ SÅ MED JER!" skreg jeg nærmest. De rejste sig vredt og gik deres vej. "Calum?" lød det bag mig.

Julie Sophie's synsvinkel:

Han vendt sig pustende om. Han var total rasende! "Hvad sker der?" spurgte jeg og gik hen imod ham. "Ikke noget." svarede han surt.

"Jo, hvad skete der? Hvorfor råbte du?" spurgte jeg igen. Han svarede ikke. "Calum! Kig på mig og sig hvad der skete!" sagde jeg lidt hårdere.

"Jeg råbte af Liam fordi han ville se dig, okay?! De skal ikke røre dig!" råbte han irriteret. "Men Calum, du kan ikke forbyde dem at se mig?! Jeg kan godt li' dem og jeg vil gerne snakke med dem!"

Han rystede på hovedet. "Du lyder som en voksen! Hvorfor er du sådan?!" råbte jeg. "Fordi du ikke kan klare dig selv! Dig og din bror kan ikke klare jer, og det er hvorfor I blev flyttet hjem til jeres onkel!"

Jeg fik tårer i øjenene. "Du er så ond!" råbte jeg grædende. Jeg tog min taske og løb. Jeg løb ud i mørket og over til Liam på den anden side af vejen.

Jeg hamrede hulkende på døren og gled lidt ned af den. Den blev hurtigt åbnet og jeg blev trukket ind. "Julie, hvorfor græder du?" spurgte han bekymret og trak mig ind i et kram.

"Calum-" Jeg knækkede sammen mod Liam's bryst.