In my world

935 44 13
                                    

(Én måned senere)

Julie Sophie's synsvinkel:

Calum vidste at Liam og jeg datede. Han syntes ikke det var det bedste i verden, men han sagde ikke så meget til det.

Tournéen var ved at være slut, og jeg frygtede det dsv også gjaldt Calum's og mit venskab...

Jeg kiggede hen ud på Liam, der snakkede ud til publikum. "This have been an incredible amazing tour! And thanks to all of you for coming and for being a part of it! You're incredible! Soon you again very soon! We are One Direction and this is Best Song Ever! Goodnight!"

Da det sidste ord kom ud af hans mund, gav det en klump i min hals. Touren var overstået. Ikke flere shows, ikke flere hoteller, ikke flere lande og ikke mindst, ikke mere 5SOS...

Jeg gik hen sofaen, hvor 5SOS sad. "Hva så, Julle? Hvordan har det været at være med på touren?" Jeg kiggede på Michael, som spørgsmålet kom fra.

"Det har vel været sjovt eller noget..?" De nikkede forstående. Calum kiggede bare på mig imens han bed tænderne sammen.

"Jah, der har været et par forhindringer undervejs..." Svarede Ashton og pegede på Calum med øjenene. Jeg nikkede sukkende.

•••

Vi sad i flyet på vej hjem til England. Jeg sad og tænkt tilbage på den dag Calum og jeg skændtes, hvor jeg sagde at den del af jeg elskede, var forsvundet.

"Kom så, Julie!" Det var Liam, der trak i min arm. Jeg stod bare og kiggede endeløst i Calum's øjne. Mit blik var helt fortabt. "Du var engang en del af mit liv, men den del forsvandt sporløst..." Sagde jeg efter lidt tid.

Han kiggede ned mod hans sko imens jeg bare rystede på hovedet. Jeg vendt mig om og gik med Liam.

Det var sådan det sluttede. Vi prøvede at være venner, men så kom Liam og stjal mit hjerte. Sådan er livet.

Livet er et slags spil. Livet er starten, døden er målet, selvmord er snyd... Også er det bare om at spille spillet rigtigt.

Jeg burde være sur på Calum, men det er jeg ikke. Jeg har mere ondt af ham og medfølelse for ham? Han er min bedste ven, og det gør mig ondt at se ham sådan.

Jeg kiggede over på Calum, som kiggede ud af vinduet. Han så bedrøvet ud imens han bed sig selv i tommelfingerneglen.

Da han kiggede over mod mig, vendt jeg hovedet den anden vej. Akavet. Liam prikkede til mig og signalerede til mig at han skulle hviske noget til mig.

"Jeg elsker dig!" Hviskede han og smilede. Jeg satte munden op til hans øre. "Jeg elsker også dig!" Svarede jeg og smilede til ham bag efter.

Han kyssede mig på næsen. Jeg lagde mig op mod hans skulder og lukkede øjenene stille.

•••

Vi var landet og kommet af flyet i England. Jeg kiggede spændt over på Calum, som stod med sin kuffert. "Farvel, drenge!" Sagde Luke, Ashton og Michael, og Calum fulgte bare med dem, da de gik.

"Jeg sagde det jo, Liam. Livet er et spil og vi spillede det ikke rigtigt..." Sagde jeg og tog min kuffert. "Er du okay?" Spurgte Zayn og kiggede hen på mig.

Jeg nikkede, men jeg løj ham jo lige op i hovedet. Jeg er ikke okay? Og da slet ikke eftersom Calum nu er gået!

•••

Vi var kommet hjem til mig. Altså Liam og jeg. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af det her shit, og hver gang jeg prøvede at finde ud af det, var jeg ved at græde.

Liam forstod det selvfølgelig, så han sad bare og holdt om mig. "Han kommer tilbage, Julie" Trøstede han, men det hjalp ikke.

Liam kender ikke Calum så godt som jeg gør. Han kender ham faktisk slet ikke i forhold til hvad jeg gør.

Ringklokken gav et par smæld. Jeg kiggede undrende op på Liam, som så ligeså forvirret ud. Jeg gik ud i gangen og åbnede døren.

Jeg kunne ikke tro det. Jeg tog mig selv for munden imens tårer løb ned af min kinder. De store øjenbryn, de mørkebrune øjne, det blonde stribe i det ellers mærkebrunt hår og den glødende hud.

Calum?

Han smilede til mig. "Jeg glemte helt at sige farvel" Sagde han og smilede. Jeg svang armene om ham og knugede mig fast til ham.

Hans duft mindede mig om Australien og en form for tryghed? Jeg gled ud af hans arme og lod ham komme indenfor.

Han gik ind og hilste på Liam imens jeg hang hans jakke op på knagen og tog mig sammen til at gå der ind uden at græde.

En glad Calum og en glad Liam? Ikke noget man ser hver dag. Det gør man nok kun i min verden.

•••••••••••••••••••••••••••••••
Det her var det sidste kapitel i denne FF. Håber I kunne li' det! Og jeg håber at du kunne li' din FF, Julie💙

-Louis' Girl xx

My World || c.h & l.pDonde viven las historias. Descúbrelo ahora