His little things

740 40 11
                                    

Julie Sophie's synsvinkel:

"Det er nok! Jeg giver op!" Sagde Calum vredt. Han skulle til at gå, da jeg stoppede ham. "Godt!" Svarede jeg lettet. Han vendt sig om mod mig.

"Jeg tror vidst ikke du forstår? Jeg giver op på dig!" Sagde han og vendt sig arrigt om og gik. "Hvad?" Min stemme blev helt lys og hviskende.

Ashton kunne se at jeg skulle til at falde på knæ, så han prikkede til Luke og de løb så hen og greb mig. "Kom, Julie! Så går vi..." Sagde Ashton imens jeg bare kiggede chokeret ud i luften.

Liam's ansigtsudtryk ændrede sig fra vredt til undskyldende. "Han skal nok blive god igen..." Hviskede Michael imens jeg stille gik med dem ind på det der var Calum's og mit værelse.

"Du ved godt at han virkelig elsker dig, ik?" Jeg nikkede stille. "Jeg ringer til Spencer..." Mumlede jeg stille og tog min mobil frem. "Hvorfor?" Spurgte Michael ivrigt.

"Så han kan hente mig i lufthavnen?" Svarede jeg undrende og ledte efter min telefon. Jeg fandt den og tastede hans nummer ind. "Niksen biksen!" Sagde Michael og tog min telefon fra mig.

"Hey, giv mig min telefon!" Sagde jeg alvorligt. "Nej! Jeg nægter at lade kærligheden gå i stykker mellem jer!" Jeg løftede undrende det ene øjenbryn. "Michael? Hvad er der galt med dig?" Spurgte jeg og trak hovedet lidt tilbage fra ham.

"Jeg kan ikke klare at du eller Calum er kede af det! Det er simpelthen for trist!" Han låste min telefon og gav den til Luke, som puttede den ned i hans sok. "Ad, det var klamt!" Sagde jeg og rynkede på næsen.

"Nu bliver du her sammen med Luke og Ashton, imens snakker jeg med Calum!" Han gik fast besluttet ud på gangen, og direkte ind til Calum.

•••

Døren gik op, og ind kom Michael. Han holdt hånden op for næsen imens små dråber blod strømmede ud imellem hans fingre.

Jeg gispede og løb hen til ham. "Gjorde Calum det?" Spurgte jeg chokeret imens jeg hentede papir til at stoppe blødningen. "Ja, han kan vidst ikke li' konstruktiv kritik og råd om kærlighed?" Svarede han undrende.

Jeg sukkede irritabelt og knyttede næverne. "Jeg er tilbage om lidt." Sagde jeg koldt og gik direkte ind til Calum, som sad på en seng med sin bass.

"Hvor kunne du! Du gav Michael en blodtud?!" Vrissede jeg og gik hen til ham. "Han fortjente det..." Mumlede han vredt. Jeg gik hen og tog hans bass ud af hånden på ham.

Derefter gik jeg over til vinduet, åbnede det og holdt bassen ud af vinduet. "Karma" Sagde jeg og truede med at slippe den. "Er du blevet sindsyg?!" Spurgte han og tog fast i bassen.

"Er du?!" Spurgte jeg og satte den ned. "Nej! Men fyren tror han ved alt!" Svarede han vredt. "Han prøvede at hjælpe dig?!" "Men jeg vil ikke ha' hans hjælp!" Råbte han.

"Hvad vil du så?! Du opfører dig som en idiot!" Råbte jeg tilbage. Han pustede af vrede. En hård smerte ramte min kind i takt med at Calum svingede sin hånd imod den.

Jeg tog mig til kinden og åbnede forbavset munden. Jeg tænkte over, hvor jeg kunne gøre ham mest ondt, så jeg løftede benet og sparkede ham i hans Little Things.

Han holdt vejret imens han holdt sig for stedet.

My World || c.h & l.pWhere stories live. Discover now