„Du ved.." Siger Lucas og klør sig i nakken, mens han kigger ned i jorden. Han har fulgt mig hele vejen hjem, helt op til min hoveddør. „Hvis du nogensinde bliver træt af din familie, kan du altid komme og besøge mig i min lejlighed, der er ingen andre end mig." Siger han og hvis jeg ikke tager fejl, ville jeg sige han er genert. „Det skal jeg nok huske på." Siger jeg med et kæmpe smil. Han kigger op på mig, og smiler selv stort. „Så ses vi." Siger han, og jeg nikker. Da han skal til at gå, stopper han op. „Vent." Siger han og træder tættere på mig. Han læner sig forsigtigt frem mod mig, og lige da jeg tror han skal til at kysse mig, kysser han mig på kinden i stedet, hvilket får mine kinder til at brænde. „Jeg kysser ikke på første dates." Siger han og blinker til mig med det ene øje, og går derefter og efterlader mig helt alene, foran min hoveddør med brændende kinder. Jeg kigger fortryllet efter ham, mens jeg slår jublende kolbøtter inden i. Det var en date.
Jeg åbner endelig døren, med et kæmpe smil. „Jeg er hjemme." Råber jeg og lukker døren efter mig. Leah er hurtig til at løbe ud til mig, men hun stopper op da hun ser mig. Olivia kommer lige bag hende, og da hun ser mig, stopper hun også op. Det får mig til at tænke på om jeg har noget i ansigtet, og hvis jeg har haft det hele tiden, mens jeg var med Lucas. „Hvorfor står du og smiler så dumt?" Spørger Olivia og læner sig op ad dørkammen. På en måde letter hendes ord mig, men jeg tvivler stadig på hvor hun får sin attitude fra. „Jeg er bare glad." Svarer jeg hende ærligt, og smider mine sko og skubber dem ind til siden. „Hvad laver i?" Spørger jeg, og følger med dem ind i stuen. „Vi ser Barbie." Svarer Leah hurtigt, og hopper ind i sofaen. „Leah ser Barbie, jeg er en stor pige, og store piger ser ikke Barbie." Afbryder Olivia hurtigt, og sender Leah et strengt smil. „Jeg er en stor pige, og jeg vil gerne se Barbie." Siger jeg uden tøven, og trækker på skuldrene. „Hvilken ser vi?" Spørger jeg Leah, da jeg bumper ned ved siden af hende. „Barbie og pegasus's troldom." Siger Leah mens hun starter filmen igen. „Den er også god." Jeg lader mig selv synke ned i sofaen, men jeg kan ikke få Lucas ud af hovedet. Han har været utrolig sød i dag, og jeg kender ham bedre end jeg nogensinde havde troet, jeg kom til. Mine tanker bliver hurtigt afbrudt af fjernsynet der slukker, sammen med alt andet lys i huset. „Hvad sker der?" Spørger Olivia som også fuldte med i filmen. „Det ved jeg ikke." Svarer jeg, mens jeg kigger undersøgende rundt i stuen. „Er Ellen hjemme?" Spørger jeg, da det gør det svært for mig at tro, at nogen vil lade en seks og otte årig være alene hjemme. „Hun skulle i ud for at handle, hun sagde der ikke ville gå særlig lang tid." Siger Leah, som har slynget sine arme rundt om min venstre arm, mens hun sidder tæt op ad mig. „Det er sikkert bare strømsvigt." Mumler jeg og rejser mig op, mens Leah stadig holder fast i mig. „Jeg kan ikke lide mørket." Siger hun nervøst mod mit ærme, selvom det ikke er så mørkt igen. „Der sker jo ikke noget." Forsikrer jeg dem begge. „Som Natalie siger, der sker ikke noget." Gentager Olivia, men efter hendes ord har forladt hendes mund, bliver døren til stuen hårdt smækket i og giver os alle tre et chok. „Er der nogen vinduer åbne?" Spørger jeg dem, men får intet svar. „Det er nok bare gennemtræk." Siger jeg lavt, nok mere til mig selv end de andre. Siden i går aftes, har tingende været mærkelige. Jeg kan ikke helt forstå hvad der sker, og jeg ved ikke om det er fordi jeg ser ting. Damen ude foran vinduet fra caféen, kommer frem i mit hoved, og hele scenariet bliver gennemspillet i mit hoved. „Er det dig damen fra før?" Spørger jeg forsigtigt ud i rummet, selvom jeg nok lyder skør. En fugl flyver lige ind i vinduet, hvilket giver endnu et chok i os alle sammen. „Hvis det er dig, kan jeg så bede dig om at gå igen?" Beder jeg, mens jeg nervøst kigger rundt i det svagt oplyste rum. Der bliver en lang stilhed, og det eneste jeg kan hører er pigernes og min vejrtrækning. Den fremmede stilhed, skræmmer mig lidt. Det er ikke en stilhed man normalt hører når man er alene, det her er stilheden før stormen, men gud hvor jeg frygter stormen. „Det skal nok gå." Forsikrer jeg pigerne om, selvom jeg nok siger det lige så meget til mig selv. Den smækkede dør, åbner sig stille. Jeg kigger spændt på den, mens den åbner sig med en knirkende lyd. Da den anden side bliver vist, er der ingen der har fat i håndtaget, hvilket skræmmer mig mere. Lige så snart døren er blevet åbnet helt, smækker den hårdt i igen, hvilket får Olivia til at skrige. Olivia hun er hurtig til at komme op til min anden side, og tage fat i min hånd. „Få det til at stoppe, Natalie." Beder Olivia mig om, med en rystende stemme. „Jeg ville sådan ønske jeg kunne." Svarer jeg, mens jeg kigger rundt i rummet. Der er ingen at se, men det føles endnu engang at rumtemperaturen er faldet. „Det er så koldt herinde." Siger Leah og holder om sig selv med sin frie arm, som havde hun læst mine tanker. „Det er overstået lige om lidt." Siger jeg, og i et kort øjeblik tror jeg faktisk på det, fordi alle de andre stunder har jo været hurtige overstået. Jeg får endnu et chok da døren bliver hårdt åbnet igen, men jeg føler en bølge af lettelse da jeg ser at se Ellen står i døren, og kigge forvirret på os. Lige så snart hun træder ind i rummet, så tændes alt lys og fjernsynet begynder at køre igen. Leah og Olivia er hurtige til at løbe over til deres mor, og efterlader mig fortvivlet tilbage. „Er i okay?" Spørger Ellen os. Olivia og Leah er hurtige til at nikke, men jeg ved virkelig ikke, er jeg okay?
YOU ARE READING
Den sørgende enke
Horror"For en tom sjæl hun blev, som kun havde et mål. Og det var at hævne sig over alle." Efter Natalie har overstået sin sidste eksamen, tager hun med sine veninder ud for at fejre det. En ødelagt genstand senere, og alting går galt, men sjovt nok, går...
