Den sørgende enke

E I G H T E E N

„Hva så turtelduer!" Råber Cecilie omme fra bagsædet, hvor hun sidder alene. Nanna er chauffør og Emma har overtaget min sædvanlige plads på forsædet. Jeg sukker tungt, mens jeg går ved siden af Lucas mod bilen. Jeg laver en anstrengt grimasse til Cecilie og viser hende min langefinger, inden jeg bevæger mig om på den anden side af bilen og sætter mig ind, efterfulgt af Lucas. Jeg maser mig ind i midten og klikker mig hurtigt, inden Lucas han sætter sig.

„Hvor er det vi skal hen?" Spørger jeg og kigger ud af forruden, og ser husene passere forbi os. „Det får du at se." Hviner Cecilie og klapper i hænderne, mens hun smiler over hele ansigtet. Vi kører ikke i særlig lang tid, før Nanna hun kører ind og parkere på en parkeringsplads i et lukket område. „Vi skal gå lidt." Fortæller Cecilie da hun ser vores forvirrede blikke. Jeg nikker kort og spænder min sele op. Jeg venter tålmodigt på at Lucas eller Cecilie går ud af bilen, men de sidder begge to og kigger intenst på hinanden, som havde de en stille diskussion med hinanden igennem deres øjne. „Kan i måske gå ud?" Spørger jeg opgivende og slår ud med armene, for at understrege hvor langsomme de er. Både Nanna og Emma er steget ud, og står og venter på os, i kulden. „Selvfølgelig." Mumler Cecilie og smiler flabet til Lucas, som sukker opgivende og klikker sig op. Jeg er ikke helt sikker på hvad det gik ud på, men jeg er bare glad for at det er overstået nu.

Vi går i omkring fem minutter på den fyldte gågade med mange højtråbende, glade og fulde unge mennesker, inden vi når hen til en lukket dør med en lang kø til. Høj musik blæser ud fra væggene, og man kan mærke bassen i jorden. „Du kommer til at elske det her!" Hviner Cecilie og klapper i sine hænder, mens hun går forbi køen. „Hvad laver du Cecilie?" Spørger jeg hende og stiller mig om bag i køen, i stedet for at gå med hende. „Kom nu." Siger hun og vinker mig over til hende, og jeg kigger forvirret på hende. „Lucas her kender ejeren." Forklarer hun og klapper Lucas på brystet, som står lige ved siden af og smiler forsigtigt til mig, inden hun vender ryggen til og går hen til en af de sortklædte mænd der står foran døren. Jeg sender Lucas et forvirret blik, men han nikker bare med hovedet og vinker mig hen til ham. „Jeg gik i klasse med ejerens datter, da jeg selv gik i gymnasiet." Forklarer han mig da jeg kommer op til ham, og jeg nikker bare på hovedet og følger med ham.

Manden er hurtig til at stoppe Cecilie og os andre, da vi kommer hen til døren. „Der er en kø." Fortæller manden toneløst, mens han holder sin udtryksløse facade. „Ikke få mig til at ringe til din chef." Truer Lucas, hvilket bare får manden klædt i sort, til at grine koldt. „Den er god med dig." Siger han og skal til at skubbe Lucas væk, da en stemme stopper ham og får ham til at fryse helt. „Det er nok, Tobias." Siger hun og går hen til os, mens hun ryster på hovedet. „Du kender da godt Lucas, han har været her mange gange før." Siger hun hårdt og smiler et falsk smil til ham, mens hun går hen til Lucas. „Ikke tag jer af Tobias, han gør bare sit arbejde." Siger hun lidt mere blødt og begynder at gå den samme vej hun kom fra. Vi står alle fem og bare glor på hende, mens hun går i sine høje sorte stilletter, man kan høre give genlyd i asfalten. „Kommer i eller hvad?" Råber hun og vinker os med hende. Lucas smiler flabet til Tobias, som kigger udtryksløst lige ud i luften igen, og tager derefter fat i min hånd og hiver mig med. Jeg har lidt svært ved at følge med ham, da hans ben er længere end mine ben, så jeg må tage hurtige skridt bare for at kunne følge med. „Det her er så fedt." Kan jeg høre Emma sige bag mig, hvor derefter hun klapper i hænderne. Jeg smiler lidt, mens jeg ubevidst strammer grebet om Lucas varme hånd.

„Hvad vil i have at drikke?" Spørger kvinden fra før. Hun har vist os hen til et lukket og mere dæmpet område, end selve 'hoved' klubben. Der er en tag selv bar, der er fyldt op med alkohol.

Man kan stadig høre musikken, men den er mere dæmpet her. „Jeg venter lidt." Svarer jeg og rykker mig lidt tættere på Lucas, da jeg ikke føler mig helt tilpas under hendes blå skinnende øjne. Hun nikker og kigger på de andre, som er hurtig til at fortælle hvad de vil have, udover Nanna, som stadig ikke vil have noget at drikke. Jeg sender hende et forvirret blik, men hun ryster bare på hovedet og kigger på kvinden igen. „Gud jeg har helt glemt at præsentere mig selv." Udbryder hun og slår dramatisk ud med armene. „Jeg er Thea, rart at møde jer." Siger hun og smiler stort og varmt. Hun er hurtig til at vende sig om, da man kan høre råb i baggrunden. „Jeg bliver nød til at gå, bare tag for jer." Skynder hun sig at sige, mens hun vender sig om igen for at se på os. „Tak!" Råber Lucas hurtigt og vinker til hende, inden Thea forsvinder ud af en glasdør, der viser en vej ud til en masse farvede lys og andre ting, man normalt forventer at se på en klub. Vi nåede aldrig at få vores drinks." Brokker Emma sig og sætter sig i en rød sofa. Hun krydser barnligt sine arme, mens hun kigger surt lige ud i luften. Stive apparat.

„Du kan da selv lave dine drinks." Siger Nanna og fnyser, inden hun bumper ned ved siden af hende. „Jeg skal nok komme med jeres drinks." Siger Cecilie sukkende, inden hun vender sig om for at gå over til baren. Jeg giver endelig slip på Lucas hånd, og sætter mig i den blå sofa over for den røde, med kun et sort glasbord i mellem. „Det her er mega fedt!" Hviner Emma og klapper i hænderne, mens hun kigger begejstret rundt i lokalet. „Det er fint." Mumler Nanna, men hun ser hverken interesseret eller glad ud. „Er du okay?" Mimer jeg til hende, men hun nikker bare med hovedet endnu engang, inden hun fjerner fokusset fra mig.