Jeg glatter ud på min blå kjole, som sidder stramt over mine bryster og ned om min mave, hvor den går løst ud ved mine hofter og ned til mine knæ. Jeg har brugt utroligt meget tid på at lægge makeup, henover min hals og på min arm. Jeg har blå stiletter på, som jeg på ingen måde kan finde ud af at gå i, men Ellen insisterede på at jeg gjorde mere ud af mig selv, end jeg normalt ville gøre. Jeg har puttet let makeup i mit ansigt, hvilket er meget mere end hvad jeg normalt ville gøre. Den eneste grund til jeg har gjort det, er for at dække de sorte render under mine øjne, og fået min blege hud til at leve lidt op, så jeg ikke ser så træt ud. Min mobil brummer ved siden af mig, hvilket får mig til at samle den op og se på den.
Vi er der om fem minutter – C.
Skriver Cecilie og jeg sender en thumps up, inden jeg slukker min mobil og lægger den ned på mit bord igen. Jeg kigger på mig selv en ekstra gang i spejlet, for at sørge for jeg ikke ligner en klovn når jeg går ud.
„Jeg skal snart køre." Råber jeg ud i huset, mens jeg går ned ad trapperne. Da jeg står helt nede for trapperne, kommer Ellen og mine to yngre søstre ud fra stuen og kigger på mig. „Du ser så godt ud!" Hviner Ellen og løber hen for at give mig en krammer, som jeg glædeligt tager imod. „Hvad tid er det vi skal komme?" Spørger Ellen og trækker sig fra krammet, for at se på mig. „Klokken to." Siger jeg og sender hende et varmt smil, inden jeg kigger ned på Olivia og Leah. „Når du faktisk prøver, kan du godt se godt ud." Siger Olivia flabet, og smiler drillende til mig. „Hvor er du sjov." Snerrer jeg, men smiler stadig. „Vi skal lige have taget nogen billeder!" Siger Ellen og løber tilbage i stuen – nok for at finde sin mobil. „Olivia og Leah, kan i gå over til jeres søster." Råber Ellen og kommer ud fra stuen, med sin mobil i hånden.
Olivia hun stiller sig modvilligt på min højre, hvor Leah kommer til min venstre med et kæmpe smil. „Du er så smuk." Siger hun og kigger op på mig med hendes store blå øjne, hvilket får mig til at smile lidt større. „Det er du også." Siger jeg og køre en hånd over hendes hår, inden jeg vender mit fokus på Ellen. „Smil!" Siger hun og vi smiler alle sammen. Jeg har aldrig været den med fotogenet i familien, det har altid været Leah og Ellen. Faktisk har jeg aldrig rigtig brudt mig om at tage billeder, men i dag er en stor dag, så jeg vælger ikke at gøre noget modstand. „Kan i så rykke jer, så jeg kan få nogen billeder af Natalie alene." Siger Ellen og vinker dem væk. „Du er så kommanderende." Snerrer Olivia og træder til siden, og lyder slet ikke som en normale otte årig. Ellen vælger at ignorere Olivia og tage endnu flere billeder af mig. „Smil lidt mere, Natalie." Beder hun mig, og går nogen skridt bagud. „Jeg smiler alt hvad jeg kan." Svarer jeg hende, mens jeg prøver at smile bredere. „Måske du skulle tage dine sneakers med, til når du bliver træt i fødderne." Siger Ellen, mens jeg hører endnu et klik fra hendes kamera, på telefonen. „Hvor mange billeder har du lige taget?" Spørger jeg og stopper med at smile så stort, og går hen for at kigge på hendes mobil. Hun er hurtig til at putte sin mobil i lommen og smile uskyldigt til mig. „Lad mig putte dine sko i en pose, så tager jeg dem med i bilen, når vi køre." Siger hun og undgår mit spørgsmål, inden hun forsvinder ud i bryggerset. „Tak!" Råber jeg og vender mig om, til at blive mødt af Olivias og Leahs blikke. „Så ses vi senere, håber jeg." Siger jeg og går hen til dem, for at give dem et kram. Olivia lader som om hun ikke vil og tager modvilligt imod det, selvom jeg ved hun godt kan lide det. „Slip mig så." Siger Olivia efter lidt tid, og skubber mig væk. „Okay, okay, slap af." Griner jeg og træder væk fra hende, og går hen til Leah for at hive hende ind i et kram. Vi bliver afbrudt af et dyt der kommer ude fra vejen. „Det er vist til mig." Siger jeg og smiler til mine to yngre søstre, inden jeg går ud i bryggerset. „Vent Natalie!" Råber Ellen og kommer løbende ud i bryggerset. „Du skal da ikke glemme mig." Siger hun og snøfter falsk, inden hun hiver mig ind i et stort kram. „Åh nej, jeg krøller dit tøj!" Udbryder hun og skynder sig at skubbe sig væk, men kigger derefter på mig med stolte øjne. „Tænk engang at du er blevet så hurtigt stor." Siger hun for den tusindegang, og jeg vender øjne ad hende. „Jeg skal altså gå nu." Siger jeg og åbner for hoveddøren. „Vi ses forhåbentligt senere." Siger jeg og går ud ad døren, og lukker den efter mig inden hun kan nå at sige mere. „Skynd dig din skildpadde!" Råber Cecilie igennem sit nedrullede vindue, mens hun dytter engang. Jeg skynder mig om på den anden side af bilen og sætter mig ind på forsædet. „Hvor ser du godt ud!" Komplimentere Emma mig som sidder på bagsædet, ved siden af Nanna. „I lige måde!" Siger jeg og kigger på Emma, som har en sort kjole på der går hende til anklerne, den sidder stramt om hendes brystparti og ned ad hendes mave, men sidder løst fra hoften og ned. „Det gør vi alle sammen." Kommer det fra Cecilie, som har en grøn kjole på der matcher hendes øjne. Jeg kigger om på Nanna for at se hvad hun har på, til at finde ud af hun sidder i en rød buksedragt. „Enig." Siger jeg og vender mig om igen, så jeg kan se ud af forruden.
ESTÁS LEYENDO
Den sørgende enke
Terror"For en tom sjæl hun blev, som kun havde et mål. Og det var at hævne sig over alle." Efter Natalie har overstået sin sidste eksamen, tager hun med sine veninder ud for at fejre det. En ødelagt genstand senere, og alting går galt, men sjovt nok, går...
