Under månens skær

Kapitel 20

To dage efter vi havde spillet første gang kom Blake igen, som han havde lovet. Jeg havde sat mit hår op i to hollandske fletninger, som jeg plejede at gøre når vi skulle have idræt i skolen. Mit hår filterede altid så hurtigt at ikke engang en hestehale kunne holde styr på det.

Jeg havde altid fået af vide at jeg havde meget tykt hår, men af en eller anden grund var det faktisk det blevet en del tyndere i løbet af de sidste par år. Jeg kunne huske hvordan jeg altid plejede at vågne op med total Hermione Granger hår og at det virkelig krævede evigheder at ordne. Jeg blev nødt til at glatte det hver morgen for at få det til at se ordenligt ud. Men som jeg stod og kiggede mig selv i spejlet bare tyve minutter forinden, havde mit hår ikke rigtig krævet andet end lige at blive redt igennem.

Men jeg havde af en eller anden grund bare haft lyst til at prøve noget nyt den dag og da jeg åbnede døren for Blake, gik hans øjne direkte til mit hår.

"Du ser godt ud" sagde han og smilede til mig på den søde selvsikre måde han altid gjorde. Mine øjne gik direkte i gulvet, men jeg kunne stadig ikke lade være med at smile tilbage. "Tak" svarede jeg og kiggede langsomt op. Jeg skulle lige til at gå ud i fællesstuen da han stoppede mig. "Jeg har lige en lille ting til dig" sagde han smilende. "Hvad...?" sagde jeg overrasket. "Jeg syntes at de var lidt irriterende de gamle kort. Sååå...". Han trak et sæt splinternye spillekort frem.

Mine øjne lyste op og mit smil blev endnu bredere. "Til dig" sagde han og rakte dem til mig. Jeg tog dem fra hans udstrakte hånd og jeg kunne slet ikke fjerne øjnene fra dem. "Tusinde tak" sagde jeg mens jeg prøvede at holde tårerne tilbage. Jeg havde ikke fået gaver siden min 16 års fødselsdag hvilket nu snart var et år siden. Der havde godt nok været juleaften, men der havde jeg sagt at jeg ikke ønskede mig noget. Jeg fik dog brev med femhundrede kroner i, men dem havde jeg stadig. Jeg havde jo ikke så mange steder at bruge dem.

Jeg kiggede op på Blake som stadig stod og kiggede på mig. "Vil du prøve dem" spurgte han efter et øjeblik. Jeg nikkede og gik med ham ud til det samme bord som før.

Denne gang var der bare ikke tomt. Der sad to piger i hjørnet af en sofa og så tv. De vendte begge hoveder da vi kom gående ind og satte os ved bordet vi havde spillet ved to dage forinden. Jeg kunne mærke deres øjne på mig og jeg følte hvordan mit humør stille og roligt sank jo længere de stirrede. Men da jeg kiggede op på Blake, var det som om at der var noget klikkede. Hvorfor skulle de have lov til at ødelægge min dag, og så stirrede jeg tilbage. De kiggede hurtigt væk og der gik heller ikke lang tid før at de også havde forladt fællesstuen. Det fik mig til at smile igen og jeg flyttede mit fulde fokus over på Blakes forklaring af spillet Røvhul.

Denne gang vandt jeg ikke. Jeg tabte faktisk stort, men det gjorde mig ikke så meget. Det var faktisk næsten lige så hyggeligt som første gang, og hver gang at spillets sidste kort blev lagt, startede vi igen. Vi blev bare ved med at spille indtil at Blake blev kaldt tilbage til arbejdet og da jeg lukkede døren til mit værelse bag mig, glædede jeg mig allerede til næsten gang Blake ville komme og banke på min dør.