From hate to love!

Badeland, Part 1!

"Baby Girl?" Sagde min mor stille, og nussede mig i håret.
"Ehhmmmahhh." Sagde jeg, eller ja, det var nok nærmere en lyd?
"Vil du med i badeland Idag?" Spurgte hun glad.
"Jaja, hvornår?" Spurgte jeg træt og gabte.
"Vi køre om tre timer. Du kan ringe til en veninde." Sagde mor.
"Jaja.." Jeg er virkelig dårlig til at stå op! Men det har i vel regnet ud ik'? Ej, når jeg først er oppe er jeg frisk!

"Andrew tager Bruce med, er det ik' det han hedder??" Spurgte min mor.
"Jojo." Svarede jeg. Min mor bliver ik' sur når det er jeg ik' svare helt på det hun spørg om, for sådan er jeg bare.

Jeg ringede til Emilie, da mig og hende er bff!

"Hey, Elena!" Sagde Emilie.
"Hey, vil du med i badeland?" Spurgte jeg.
"Ja, men jeg skal dsv, til familie tam, tam. Min mor siger jeg SKAL komme." Sagde Emilie lidt trist.
"Når, okay." Sagde jeg.
"Skal Andrew og Bruce med?" Spurgte hun.
"Ja! Hvordan kunne du gætte det?" Spurgte jeg overrasket.
"Mig og Bruce er ret gode venner, og jeg spurgte bare hvad han skulle Idag." Svarede hun.
"Okay.." Sagde jeg. Der gik lidt tid med stilhed...
"Heeey, tag dog Lærke med! Så kan hende og Bruce rigtig tjekke hinanden ud!!!!" Sagde hun, jeg kunne bare fornemme hvor meget hun smilte.
"God ide, skatter!" Sagde jeg glad.
"Super, ses!" Sagde hun.
"Jep, hey!" Sagde jeg og lagde på.

Jeg skrev til Lærke om hun ville med, og det ville hun vildt gerne.

"Andrew??" Spurgte jeg ham stille.
"Hvad?" Sagde han.
"Jo, altså.." Startede jeg ud.
"Altså hvad?" Spurgte Andrew.
"Lærke og Bruce ville være søde sammen! Jeg hved Bruce skal med, og jeg tager Lærke med, så kan de tjekke hinanden ud!" Sagde jeg, med et selvfedt smil.
"Jaja." Sagde Andrew. Drenge! De høre aldrig hvad vi siger vel piger?? Nå, videre Elena!

"Elena, du køre Lærke, Bruce og Andrew, og jeg tager de små. Okay?" Spurgte min mor sødt.
"Jaja." Svarede jeg. Vi blev nød til at køre i to biler, og eftersom jeg nåede at tage mit kørekort i Canada, skulle jeg også køre. Alting er lettere med bil!

"Kom nu drenge!" Råbte Lærke.
"Jaja, vi kommer!" Svarede Andrew. Er det ik' lidt UNORMALT at drenge er langsommere end piger?? Nå, men Andrew og Bruce er seriøst langsomme Idag!

"Nå, hvor mødes vi??" Spurgte min mor.
"Ovre hved den der jacuzzi eller bobbelbad ting??" Foreslog Bruce.
"Jeps, så mødes vi bare der." Sagde min mor. Heldigvis er der to pige omklædninger her, det ville være lidt pindeligt, for Lærke at være nøgen overfor min mor.

"Nå, dig og Bruce var??" Spurgte jeg Lærke kækt.
"Ej, stop! Sofie har fortalt det! Det så pindeligt!!!" Sagde Lækre halv grinene.
"Så det passer, du kan lide Bruce?" Spurgte jeg og spærrede øjne op.
"Lidt, han da både sød og pæn.." Sagde Lærke flovt.
"Uhhh!" Sagde jeg, og lavede "uhhh" øjnene, hvis det gav menig??

"Nå, der er i piger." Smilte min mor.
"Ja, Sorry!" Sagde jeg, og smilede sødt. Øhh, hvor jeg dog elskede min mor! Altid så overskuds agtig. Det med at sidde i sengen med Netflix, Chips og iste, det går ik' i hendes verden! Men, en gang i mellem slipper jeg da afsted med det..

"Alex og Jackson er smuttet, og jeg tager Fie, så kan i selv finde ud af hvad i gør." Sagde min mor. Og så gik hende og Fie hånd i hånd over til børne området.

"Nå, hvor skal vi starte?" Spurgte Bruce, og smilte skævt.
"Den store!" Sagde Andrew dystert og grinte bagefter.
"Jaja." Mumlede mig og Lærke. Typisk drenge, altid de store og mest farlige!

"Ej, jeg tør altså ik' alligevel!" Sagde Lærke lidt bange.
"Seriøst? Kom nu, der sker ik' noget!" Sagde jeg, og syntes selv det lød ret overbevisende! Og vi klapper lige alle af Elena.. Ej, stop dig selv Elena!

"Din bangebuks altså!" Sagde Andrew irriteret.
"Okay, i to kan tage den store, mig og Lærke venter i boblebadet?" Sagde Bruce. Lærke nikkede og det samme med mig og Andrew. Lærke og Bruce forsvandt hurtigt i menneskemængden. Åhhh, de såååå søde sammen!

"Nå, skal vi tage den sammen?" Spurgte Andrew med store øjne, og vækkede mig fra mine tanker.
"I dine drømme, Gilbert!" Svarede jeg hurtigt, med et flabet smil.

Andrew tog den først. Fuck, jeg tør ik'! Tænkte jeg da jeg kiggede ned, men lige da jeg skulle til at sige jeg ikke ville blev jeg skubbet. Der var åbenbart blevet grønt.. Typisk..!

Det var da ik' så slemt, tænkte jeg. jeg kiggede efter Andrew, men han var der ik'. Han var sikkert gået over til de andre.

Idet jeg vender mig om, støder jeg ind i den mest lækre fyr!

"Ej, det må du altså virkelig undskylde!" Sagde han, med et sødt smil.
"Øhh... Øhh... Det okay." Fik jeg fremstammet. Jeg smilte sødt til ham.
"Mason Wesley." Sagde han smilende.
"Elena Williams." Sagde jeg og smilede.

Vi stod og snakkede, grinede og havde det bare så hyggeligt!

"Øhh, må jeg få dit nr?" Spurgte han.
"Ja, men hvordan husker du det?" Grinede jeg svagt.
"Min ven har brækket benet og sidder her ovre, han har min iPhone." Smilede han.

Vi gik derover og jeg skrev mit nr. Ned. Han var virkelig sød. Så imødekommende!

"Nå, du høre fra mig!" smilede han.
"Yup. Ses!" Råbte jeg.

Jeg håbede virkelig på at høre fra ham! Han var lige min type! Høj, muskuløs, men med en helt igennem perfekt six-pac! Chokoladebrunt hår, mørke øjne, flot brun krop! Ja, kort sagt: han har hele parken! Mijaw, siger jeg bare!

Nå, jeg bevægede mig over mod de andre. Og ja, de gik ik' så hurtigt, men der var også mange mennesker Idag.

Nå, men i gætter aldrig hvad jeg så da jeg nåede over til de andre!

- hey! Åh-åh! Hvad mon Elena ser? Skriv hvad i tror i kommentaren🌟 Et lidt kort kapitel... Sorry! Men jeg gør mit bedste😊- husk! Jeg tager gerne imod kritik, bemærkninger, ting jeg kan gøre bedre og ros!❤️ Men, det var vel det? I Think so☺️ See ya soon!❤️

- Jasmin💎