Tud og tøsehygge

1.4K 49 12
                                    

"Ej, men helt seriøst mor!" Græd jeg. Lily lå lige nu og sov, og jeg sad og blev trøstet af min mor. "Shyyy, det skal nok gå babygirl!" Sagde min mor bedrøvet. "Jeg kan ik' miste hende!" Græd jeg. "Det ved jeg babygirl, det ved jeg." Sagde min mor, imens hun krammede mig indtil sig. Jeg kan ik' beskrive hvordan jeg har det! Det føltes som om, at mit hjerte er ved at blive revet ud! Lily har fucking blodkraft! Nejnejnej, hvordan fuck kunne det ske? "Mor, vidste.. du.. Dudu... det hele tiden?" Stammede jeg. "Ja, det gjorde jeg, men jeg lovede ik' at sige noget!" Sagde min mor og kyssede mig i panden. Jeg nikkede bare, og tørrede tårne væk med mit ærme. Oh god!

***

"Elena?" Spurgte Jackson. "Jaer?" Svarede jeg ligegyldigt. "Jeg sover hos Simon i aften, og mor og far skal ud at spise." Forklarede Jackson. "Og det skulle jeg vide fordi?" Smågrinte jeg. "Spørg far!" Sagde Jackson surt og smækkede døren. Små søskende altså!
Lily var gået i spabad, hun havde fået det ret skidt efter vi spiste aftensmad, dsv!

"Lily?" Spurgte jeg stille. "Jaaa?" Svarede Lily træt. "Jeg skal lige aflevere noget Andrew har glemt til ham, jeg er tilbage om lidt." Sagde jeg med et smil. "Jaja, det fint." Svarede Lily. God man! Jeg kunne skuda ik' miste hende og hendes humør! Fuck!

Jeg bankede på døren til Andrews hus. "Elenaaaaa!" Sagde en glad og velkendt stemme. "Hej Fie, hvordan har min prinsesse det?" Spurgte jeg glad. "Hun har det godt!" Svarede Fie glad. Nurgher! "Er Andrew hjemme?" Spurgte jeg. "Ja, han gik op på sit værelse med min babysitter, og han sagde jeg skulle blive hernede." Svarede Fie. "Okaaay, jeg skal aflevere noget, så jeg går lige der op." Sagde jeg og nussede Fie i håret. Jeg gik op af trappen, og tog ned i håndtaget til Andrews værelse. "Hårdere! Oh yes!" Hørte jeg en pige stemme sige. Are you kidding me?! Andrew lå kraftedme og havde sex, imens hans lillesøster var alene nedenunder. God et fjols. "Emm, undskyld jeg forstyrrer.. Men du glemte din hjelm hos mig.." Sagde jeg grinende. "Fuck af med dig man!" Råbte Andrew irriteret. Haha. Busted!

"Fie, jeg tror det er bedst du kommer med mig hjem?" Sagde jeg med et smil. Hun kunne skuda ik' være alene her nede, imens hendes storebror ligger og har sex! "Jaaaaaaa, det vil jeg meget hellere end at være her!" Sagde Fie bestemt. "Så kom musse." Smilede jeg til hende. Jeg skrev en lille seddel, hvor der stod hun var hos mig. Bare for en sikkerhedskyld!

***

"Elena, jeg er træt!" Sagde Fie gabende. "Nårr, skal jeg putte dig? Klokken er alligevel også halv otte." Svarede jeg stille, og med et smil på læben. "Ja, kommer mine forældre og henter mig senere?" Spurgte Fie. "Ja, jeg skriver til dem at de bare kommer." Svarede jeg glad. "Okay, så vil jeg op i din seng." Sagde Fie med et lumsk smil. "Jaja, men så skal du lige, sige godnat til Lily først." Sagde jeg med en glad tone. "Okay, godnat Lily. Det har været vildt hyggeligt!" Sagde Fie med et smil, imens hun krammede Lily. "I lige måde smukke! Sov godt." Svarede Lily, og krammede igen. Jeg gik op og puttede Fie, nurgher! Den pige er og bliver nuttet!

Mig: "Hej fru Gilbert😊- Fie er hos mig, og hun sover. I kan bare hente hende når i kommer hjem."

Fru Gilbert: "Tusind tak Elena, vi kommer om en times tid eller to."

Mig: "Super, så ses vi jo❤️."

Fru Gilbert: "Ja."

***

"Tusind tak for hjælpen Elena!" Sagde Fru Gilbert. "Selfølgelig, Fie er så nem!" Svarede jeg med et smil. "Nå, hils dine forældre." Sagde Fru Gilbert. "Det skal jeg nok." Sagde jeg.

"God, mit hoved!" Beklagede Lily sig. Har jeg fortalt jer, at hun har fået det 1000 gange værre, end da hun sagde, hun havde kræft? Nå, men det har hun... "Så tag din hovedpinepille, den ligger lige ved siden af dig." Svarede jeg stille. "Når ja, det havde jeg glemt." Svarede Lily træt. Oh god! Jeg kunne ik' klare at se hende sådan! Helt slap... Lily plejede at være en pige med krudt i røven! Og nu var hun ligesom en gammel banan! Argh, jeg kunne ikke klare det.
Jeg gik ned til min mor. Hun var den eneste der kunne trøste mig lige nu.
"Jeg går nedenunder, så kan du få lidt ro."
Hun sov allerede. Jeg sukkede stille, og gik ned af trappen.

*****

Min mor aede mig blidt over håret, og kiggede sørgmodigt ned på mig. Jeg sad lige nu og stortudede i min mors skød, og prøvede at trøste mig, men ærlig talt, gik det ikke så godt. Vær gang jeg næsten var holdt op med at græde, kom jeg til at tænke på Lily, eller et af de mange minder, som vi havde sammen, og så gik det løs igen. Jeg var lidt i tvivl om, om der overhovedet var mere væske tilbage i min krop.
"Skat, hvad kan jeg gøre, for at få dig til at holde op med at græde?" Spurgte min mor fortvivlet, og så ned på mig.
"Je-eg ved de-et i-kk-e," hikstede jeg, og begravede mit hoved ned i hendes skød. Jeg vidste det virkelig ikke!
"Ved du hvad skat? Nu går jeg ned i Netto, og så køber jeg 5 store bøtter Ben and Jerry's, så kan du sidde hernede og se film med mig, ikk'?" Sagde min mor beslutsomt, og rejste sig op fra sofaen. At æde sig fed i Ben and Jerry's er seriøst det jeg mest har lyst til lige nu! Jeg stønnede, og rejste mig langsomt fra sofaen, for at gå ud på badeværelset. Jeg kiggede mig i spejlet.
God jeg lignede en zombie. Mine øjne var helt røde og hævede, og mit hår var i noget der lignede en rodet hestehale. Jeg sukkede, og prøvede at få min elastik ud af håret, men jeg opgav straks, da det var en helt umulig opgave.

Jeg kunne høre det ringede på døren. Jeg stønnede svagt, og gik langsomt med slæbende skridt, som den zombie jeg nu var, hen til døren, og åbnede den.
Gæt hvem der åbnede.
Andrew, SURPRISE!
Han kiggede mærkeligt på mig, men kunne jeg bebrejde ham? Han var nok ikke vant til at se sin zombie-nabo åbne døren, næ nej, han havde kun fået æren af at se Elena-naboen til at åbne døren, men nu fik han set begge sider af mig.
"Øhh, hvad er der sket med facet?" Spurgte Andrew om, mens han stadig barede gloede mærkeligt på mig.
"Hvad vil du?" Spurgte jeg træt, for jeg orkede seriøst ikke Andrew lige nu.
"Spørge om jeg måtte låne noget mel, for vi har ikke mere derhjemme, og min mor laver pandekager?"
Åh Gud.
Jeg er heartbroken lige nu, og kunne også godt bruge pandekager. Hvorfor skal skæbnen altid friste mig? Andrew måtte have bemærket det skiftende udtryk i mit ansigt, for snart begyndte der at sprede sig et flabet grin over hans ansigt.
"Hva Williams, er der en der godt kan lide pandekager?" Spurgte han med et kækt smil.
"Øh ja," svarede jeg, og gik hen mod køkkenet.
"Hvor skal du hen?" Spurgte Andrew.
"Hente melet," svarede jeg træt. Jeg gik ud i køkkenet, og åbnede skabet.
Mel, mel, hvor er du? Der, fundet!
Jeg gik ud til døren igen, og rakte Andrew melet.
"Jeg kommer med mindst 5 pandekager til dig, når vi er færdige, for du ligner én, der har brug for dem," svarede han halvflabet.
Den dreng er mester til at sætte mit pis i kog! Men det er også den tid på måneden, der skal ikke meget til. Jeg tror liiiiige vi skifter emne, ikk'?
"Idiot, og skrid så!" sagde jeg til ham. Jeg kunne nemt stikke ham en lussing Right now, så hvis han var klog, gjorde han det. Han blinkede til mig, som så gjorde, at han fik dræberblikket, og vendte sig om for at gå ud af vores have.

10 minutter efter kom min mor hjem, med 5 bøtter Ben and Jerry's, og en tallerken. Da fuck?
"Hej skat, jeg mødte Andrews mor på vejen, hun sagde, at hun havde lavet pandekager til dig, fordi du lånte dem melet. Hjælper du ikk' lige?" Spurgte min mor, og rakte mig tallerkenen med pandekager.
"Jojo," svarede jeg, og satte den ind i mikroovnen for at varme dem. Min mor kom ind i køkkenet, pakkede alle isene ud, og fandt 2 skeer frem. God, jeg skulle bare æde mig fed lige nu! Det var også bare det eneste jeg havde lyst til!

********

Hej allesammen! Jeg er virkelig ked af de sene opdateringer!😕 Men vi får bare så mange lektier for, for tiden. Jeg gør mit bedste, og jeg vil hellere opdatere lidt sener, og i får et godt kapitel, end at opdatere vær dag og i får et mindre godt kapitel. Håber at i forstår, og syntes kapitlerne er ventetiden vær❤️ Amanda har skrevet slutningen på det her kapitel, så tak til hende!
- love ya all! Jas💐

From hate to love!Where stories live. Discover now