April

Blod på alle overflader

(Udgave 40, East Heaven Times side 12.
Journalist: Margret Hemsword.)

I går (21. Maj, 2001) klokken 16.49 blev liget af den 43 årige Brooke Kingsley fundet i hendes hus i East Heaven, North Carolina. Brooke Kingsley så vidt vi ved, altid boet sammen med hendes nu 14 årige datter, April Kingsley.
Det var deres 20 årige nabo - Julianne Miles - som fandt liget af stakkels Fru. Kingsley.
Frk. Miles fortæller: -Jeg var blot på sommer besøg hos mine forældre, før jeg tog afsted til New York for at studere hos min tante. Min mor fortalte ar Fru. Kingsley havde været meget inde i huset på det sidste, og at hun muligvis måtte have svært ved at opfostre et barn alene i hendes tilstand.

Det var der jeg spurgte ind: -Så hun var altså skør?
Frk. Miles trækker på skuldrene. -Det kan man godt sige. Vi hørte sjælendt lyde derfra. Men hendes datter, April var tit ude i haven som lille. Hun var den slags pige man lagde mærke til. Med krøllet rødt hår, og store blå øjne. Jeg forstod det jo ikke rigtigt selv dengang. Men jeg kan huske at barnet altid blev kaldt ind så snart der kom mennesker gående fordi ude på gaden.

Jeg afbrød hende igen, og spurgte: -Kan du ikke fortælle mere om deres liv før i tiden?
Julianne nikker. -Jo. Fra vores køkkenvindue kunne man se ind i deres have. Gardinerne var næsten altid trukket for vinduerne. Men jeg kan huske engang hvor de ikke var. Jeg har vel været 13. Nå men jeg ser altså pigen inde i daglig stuen, og hun kan kun have været 7 år. Hun sidder og leger med dukker. Pludselig kommer hendes mor ind i rummet, med en to kop i hånden. Men så snart hun ser pigen slipper hun te koppen. Altså den falder ikke ud af hånden på hende, men hun slipper den bare, så den falder på jorden, og splintre. Barnet begynder at skrige. Ikke sådan er skrig man forbinder med børnegråd. Men et smertens skrig, som man let kunne høre. Så tager moren hende om livet, og svinger hende over skulderen, før hun løber ud af rummet.

Jeg nikker. -Hvad så med mordet? Hvordan fandt du liget?
Hun skæner noget te op til sig selv før hun begynder at fortælle: -Som sagt så var jeg på sommerbesøg hos mine forældre. Jeg var i gang med at lave mad, da jeg hørte et skrig inde fra huset. Jeg smider strakst alt hvad jeg har i hænderne, og løber ud i haven, hvor man stadig kan se ind af deres vindue. Alle gardinerne i underetagen er trukket for. Men så bemærker jeg et vindue på første sal, som jeg aldrig har lagt mærke til før. Jeg kan se datteren genne, vinduet. Hun står presset mod væggen, med et skræmt blik i øjnene. Jeg løber igennem buskende og ind i deres have. Deres dør er ikke låst, og forsigtigt åbner jeg den. Det første jeg ser er blod. Det drypper fra alle overflader ned på gulvet. Jeg skal til at gå ud igen, da jeg får øje på liget. Det ligger længere inde i huset, men jeg kan ane de igennem den åbne dør. Jeg står som navlet til stedet. Det er som om min hjerne går i baglås. Efter 5 minutter tager jeg mig sammen, til at gå videre. Moren ligger på gulvet, med et rødt håndklæde omkring sig, og vådt hår, som om hun lige er kommet ud af badet. Håndklædet er højst sandsynligt kun rødt på grund af blodet, som ligger i en sø rundt om hende. Det kommer fra en sår der strækker sig fra hendes kæbe ned til hendes bryst. Jeg løber ovenpå og finder hurtigt værelset med pigen. Hun sidder op ad væggen, og hulker. Jeg spørger hvad der er galt, selvom jeg nu godt ved det. Men hendes svar overrasker mig, da hun hvisker: -Han var her.
Jeg skynder mig bare at ringe til politiet, og så...

Derefter kunne Frk. Miles desværre ikke fortsætte. Vi vil vender tilbage med mere i næste måneds nummer af East Heaven times.