April

Stakkels April

Inspektør Mosby skal til at tænde sin pibe, i samme sekund som Fru. Duncan kommer ind på hans kontor. "Åh... Undskyld... " Mumler hun.
"Emmelie." Siger han, mens han stopper piben ned i sin lomme. "Hvad skylder jeg æren?"
Emmelie Duncan lukker døren efter sig, og tager plads på samme stol, som Tessa Walker sad på tideligere. "Professer jeg er her, for at snakke med dig om du ved... Hele April Kingsley tingen..."
Mosby nikker. "Ja... Frk. Walker kom op tidligere og sagde at det var Kingsley der havde haft gang i noget. Efter da indrømmede hun pludselig noget om at det var hende..."
Duncan nikker. "Ja, jeg havde det på fornemelsen. Men jeg har begge piger i Trivsel og... Jeg kan mærke at der er noget omkring det."
"Noget omkring det?" Spørger han.
Duncan sukker, og trækker på skuldrene. "Vi er enige om at Walker er udspekuleret."
Han nikker.
"Og vi er enige om at Kingsley er... Hjælpeløs... Jeg mener hun har ingen venner hun... Hun har det måske ikke særligt godt." Siger hun.
"Men der er ikke noget vi kan gøre, vel?"
Duncan trækker på skuldrene. "Vi kunne kalde hendes tante ind til et møde... Vi kunne tage en snak med eleverne om det. Vi kunne holde bedre øje med det."
"Kære Emmelie, jeg ved snart ikke. Det er jo ikke vores område."Mumler han.
Duncan ryster på hoved, og siger: "Det er vores opgave at sørge for at eleverne kan modtage undervisning. Deres skolegang har afgørende betydning for deres fremtid."
Mosby bider sig i læben. "Det er sandt. Hvad med hendes... tante?"
Duncan ryster blot på hoved. "Inspektør Mosby, indse det nu bare. Det er os der er nødt til at gøre noget. Jeg har luret den. Stakkels April lever ikke under særlig gode forhold."
"Men... Hvad nu hvis vi..."
"Nej!" Emmelie Duncan rejser sig fra stolen. "Jeg er ked af det, men du har altså svært ved at indse at skolen er hendes sidste sted at finde tryghed. Og Professer! Du burde gøre noget ved et! Du burde hjælpe." Og så siger hun: "Jeg har på fornemelsen at du ikke har den ringeste anelse om, hvad der forgår på denne skole."
Nu rejser han sig også: "DUNCAN!" Råber han. "Du skal aldrig mere komme og fortælle mig hvordan jeg skal styre den her skole!"
Hun ryster bare på hoved, og går så ud af døren.