(21. Januar, 2001)
Hvad skete der egentlig?
Forsigtigt slukker Brooke bruseren. Vandet ligger i små søer på gulvet. Hun tager et hvidt håndklæde og vikler det rundt om sig. Uden at tørre sine fødder, vader hun ud af badeværelset. Det er en ganske solrig dag. Hun kan hører sin datter April, går rundt oven på. Denne dag har været planlagt i flere måneder. April kan klare sig selv nu. April behøver ikke en mor. Brooke behøver ikke en datter. Hun vil nu give sin sjæl, og krop til himlen. Og lade den tage imod hende.
Dø... Helvede... Væk fra djævelen...
Hun vaklede og vær nødt til at støtte sig til dørkarmen. Hun klamrede sig til væggen, ind til køkkenet. Hendes syn var sløret. Hun gik fat i håndtaget til køkkenskuffen. Alle de lange sølv klinger, blænder hende nærmest. Da hun stikker hånden ned for at få fat i den største kniv. Da hun endelig får fat er hendes hånd allerede dækket i blod. Hun ler. Sindsygt. Højt. Hun holder kniven udstrakt, lige ud fra navlen.
"MOR!" April står i døråbningen. Hun kigger på sin mor, med et vildt blik. Hun træder et skridt frem. "Moder. Stop."
Brooke ryster på hoved. En vredes tåre kommer frem i hendes øjenkrog. "Du kan ikke stoppe mig." Skælver hun.
"Mor."
"Nej!"
"Mor, stop."
"Din lille DJÆVEL!" Hun kaster sig ud efter sin datter. Kniven snitter Aprils pande. En lille rift træder frem.
Brooke slår ud efter hende med kniven i hånden. De falder begge to ind i væggen, og lander på gulvet. I et øjeblik opstår der en masse tumult. Brooke slår efter April. April får fat i kniven. Og efter en masse skrig, gråd, og vold. Har Brooke fået et langt åbent, dybt sår, der strækker sig fra kæben ned til brystet. April kommer skælvende på benene. "Mor." Stammer hun.
Brooke har netop kræfter til at sige: "Djævelen er her." Hendes bryst sænker og hæver sig stadig. April kommer vaklende på benene. "Mor... Nej."
(Nej)
"Min mor hun..."
(Blod)
"Hun er..."
(DØD)
Brookes slappe krop, bliver hævet op i luften. Hun bliver kastet igennem rummet. Hen mod endevæggen og tilbage igen.
"MOR!"
Brooke falder slapt til jorden igen. Blodet drypper fra alle overflader. April sidder på gulvet i midten af sit eget helved. Hun kommer på benene, og bakker hen mod trappen.
Djævelen har været her.
Djævelen dræbte min mor.
Djævelen... Jeg... Djævelen...
Halvkvalt af gråd, siger hun: "Mor, jeg er ked af det. Det er jeg virkelig."
YOU ARE READING
April
Horror"Jeg kan få andre til at adlyde mig." Den sindsforstyrredes April Kingsley har lige mistet sin mor, og skal nu rådne op hos hendes religiøse tante, som afskyer hende. Men det er ikke det største problem. April bliver mobbet i skolen, og har ingen v...