Hun legede med ilden.

131 8 0
                                    

Tessa slukker for vandet, som næsten går til toppen af badekarret. Sæben dufter af roser. Hun smiler ved synet af sine tæer, der stikker op over skum overfladen. Hun lægger hoved tilbage på kanten af badekarret. Hun nyder det faktisk. Hun nyder at være væk, fra hverdagens drama.

Hun smiler ved tanken om de andre hjemme til skoleballet. Taylor som sikkert er afsted med en eller anden random fyr. April som sikkert sidder alene hjemme på sit værelse og græder. April… Hun ved intet om hende. Hun er en pige, hun har rødt hår, hun er ikke engang grim, hun er bare… Hun er forsvarsløs. Stakkels pige… Nej! April er ikke en stakkels pige. April er en djævel. Nej! En stemme i hende underbevidsthed bliver ved med at tale til hende.

Hun er bare en stakkels pige

April har gjort meget. Den gang på Mosbys kontor! Dengang hun legede med hendes hjerne. Og dengang… Hun glemmer det aldrig… De var kun 12 år dengang. De har begge boet i East Heaven i lang tid. De gik begge i skole der, de går begge i skole der. De var begge på sommerlejr. Tessa fordi hun blev tvunget, April fordi hun ville væk fra sin mor.

April sagde dengang: “Tessa, skal vi ikke lege med ild?”

Tessa sagde: “Jeg leger ikke med tabere!”

De sad tæt på skoven i tusmørket. De havde lige spist. April sad alene i ved den ene ende af bordet. En voksen havde sagt at der altså var nogen der skulle være sammen med hende, så hun sagde at Tessa skulle lege med hende efter maden. Tessa havde det dårlig. Selvom de faktisk kun var 1 time væk, fordi det var en lejer for skolen, så havde hun hjemve. Men de gik altså udenfor, og April sagde at de skulle gå ind i skoven. Det havde Tessa ikke lyst til, så hun sagde: “Nej! Det gider jeg altså ikke!”

April trak på skuldrene, og det satte sig i skoven kanten. Det var der April spurgte om det med ilden.

Da Tessa havde sagt nej, holdt April sin håndflade frem. “Se!” Sagde hun.

Tessa sukkede, og lo. “Der er jo ikke noget.”

April åbnede øjnene vidt, og lænede sig hen mod Tessa. Hun se virklig uhyggelig ud i lyset fra månen der var begyndt at titte frem. “Jo, se.” Sagde hun, og holdt sin håndflade frem.

Og sandt nok, små flammer begyndte at rejse sig fra hendes håndflade. April bed tænderne sammen, og åbnede øjnene endnu mere, og sagde: “Skal vi ikke lege mere med ild?”

Tessa var helt mundlam. Hun rystede, og græd på samme tid, og begyndte at løbe tilbage mod hytten.

Nu sidder hun så her, flere år senere og tænker stadig på det. April er sindssyg, måske er der grunden til at hun startede med at mobbe hende i første omgang.

 

April kører bilen op foran hoveddøren, og træder ud. Hun vender sig med front mod skoven, mens hun kigger på himlen.

(Lad regndråber så store som æg, falde fra himlen)

(Lad det blæse)

Hun fokusere på en potteplante der står ved siden af hoveddøren.

(Flyv)

Potteplanten hæver sig.

(Styrt ned i East Heaven)

Og til sidst. “Jeg er ked af det, moster Addie.” Hun kigger på bilen.

(Udslæt Addie)

At bede en bil om at udslette en person, er faktisk lige til. Mens smerten tager til i hoved, bliver det hele bare lettere. Bilen hæver sig over jorden, og flyver afsted. Hun sender alverdens ting tilbage i retning af East Heaven, i håb om at det rammer nogen der har fortjent det.

Hun skriger.

AprilWhere stories live. Discover now