April

Myrtle Grove

April kører bilen ind i kanten af vejen, før hun åbner døren og stiger ud.
Ah ja. Ja, lad dem lide. Lad dem lide. Skoven tårner sig op. De høje træer står fast, på trods af den heftige vind.
(Riv dig fri) (Riv dig fri fra dine rødder)
En eksplosion bryder ud inden i hendes hoved. Den vrider hendes hjerne. Hun skriger, og ler på samme tid. Glæden og hadet strømmer igennem hende. Men glæden er hadet. "ØDELÆG DEM! ØDELÆG MINE NABOER! ØDELÆG MIN SKOLE!" Og så sker der noget som aldrig er sket før. Træet hæver sig, og sætter kurs ud i natten. Mod East Heaven. Hun ved det. Hun kan mærke det. Ellers ville hun ikke være så glad. Hun skriger fortsat af glæde, og smerte.
(Lad det regne) (Lad det blæse)
Store regndråber falder tungt fra himlen. Det falder hurtigere, og hurtigere. Og så ler hun. Højt og vanvittigt.
Så sætter hun sig ind i bilen igen, og begynder at køre. Ifølge skiltet, kører hun ind i Myrtle Grove, i dette øjeblik.
Hvorfor ved hun ikke hvor Tessas feriehus ligger henne? Inten er gennemtænkt. Skal Tessa bare lide, eller skal hun rent faktisk dø? Hun kører ned igennem den menneskefyldte gade, hvor alle holder paraplyer op, over hoved. Hun kører bilen ind i vejkanten, og ruller vinduet ned. Hun stikker armen ud, og stopper den nærmeste person der passere. Det viser sig at være en kvinde. "Kan jeg hjælpe dig med noget?"
"Jeg leder efter et hus, der tilhører en vis Walker familie."
"Walker palæet?"
April nikker.
"Ned af vejen, og ind i skoven." Mumler hun. "Pas nu bare på, ikke?"
"Selvfølgelig." Siger hun, og ruller vinduet ned. Men det er løgn.

Tessa tænder for den varme vandhane, og lader vandet løbe ud og fordele sig i badekarret. Duften af sæbe kradser en lille smule i hendes næsebor, men det generer hende ikke. Slet ikke.
Så tager hun den lavendelblå, silkekåbe af, og stiger ned i vandet. Dette bør være en af disse ting man nyder, og slapper af til, men det er bare ikke tilfældet. Hendes tanker bliver ved med at lede i retning af skoleballet, i East Heaven. Er den virklige grund til at hun ikke tog afsted, virkelig at hun ikke fandt en date? Eller tog hun afsted for at slappe af, og være alene? Utroligt at hun kan lyve for sig selv. Fascinerende.

April styre bilen igennem skoven, mens hun svinger mellem træerne i stedet for at holde sig til den lille brostens sti. Mudderet står ud til alle sidder og plasker op omkring vinduerne. Hun kan se silhuetten af det store hus i det fjerne. Jo tættere på hun kommer, jo tydeligere bliver det hele.