April

Et skrig

Et skrig får Tessa til at sætte sig brat op, så vandet sprøjter ud over badekarrets kanter. Hendes hjerte sidder helt oppe i halsen på hende. Hun kan hører sin egen skælven. Skriger ophører hurtigt. Det er noget du bilder dig ind. Du er helt alene. Du er helt alene!Så gisper hun: "Du er helt alene!" Hvis en indbrudstyv prøver at komme ind så vil det tage mindst en halv time før de når frem. Et tordenskrald brager igennem natten, og et lyn kaster et skær ind på badeværelset. Og så... Lyden af hoveddøren der bliver skubbet op, når hendes øre i brøkdelen af et sekund. Hun havde hørt den dør blive skubbet op mange gange dør. Men denne gang kunne man hører den slå mod væggen.

Som det første ser hun en trappe. Så ser hun et stort rum, med en indgang til et kæmpe køkken. Hun smiler grumt, og ler. Hvor skal hun starte. Hun skal selvfølgelig drille Tessa en lille smule for sidste gang. Bare fordi det er sjovt. Hun kaster et blik på et stort maleri på væggen. Hun har helt sikkert fundet det rigtige hus. Et stort maleri der forestiller en familie på 3, hænger på væggen. Lille Tessa kan ikke have været mere end 5 år, og alligevel ser hun djævelsk udspekuleret. Hun smiler, og behøver ikke engang at tænke på en bestemt ting. Hun skal bare forestille sig det.En flænge baner sig vej i maleriet, som om en usynlig kniv skærer igennem det. Den laver en cirkel rundt om Tessa. Til sidst falder den lille pige ned af maleriet. En mor, og en far, der engang havde en datter.

Tessa kan tydeligt hører fodtrinene på vej op ad trappen. Rystende af frygt, rejser hun sig for badekarret, stiger ud på det kolde gulv, og tager den lavendelblå silkekåbe på. Den bliver mere gennemsigtig end den allerede er, på grund af vandet, men hun er ligeglad. Hun trækker den helt ind til kroppen, som et beskyttende skjold. Hun bliver nødt til at klamre sig til væggen for ikke at glide.

April fortsætter op ad trappen. Hun kan hører støj fra et af rummene længere nede på gangen. Hun går med stille og rolige og beherskede skridt, derhen. Hun er drivvåd på grund af regnen, mens det er okay. Hendes syn er sløret på grund, af dråberne der løber ned i hendes øjne. Lyden af en der gisper, giver genlyd. Hun kan selv høre gulvbrædderne knirke under hende. I næste sekund træder Tessa ud på gangen. Hun er drivvåd, hun er klædt i en kåbe, der klamre sig til hendes nøgne krop, og hun har ren og skær frygt malet i ansigtet. Da hun ser April laver hun en lyd der er en mellemting mellem et skrig, og gråd. Hun klamre sig til væggen, mens hun halvkvalt skriger, og græder: "Stop!" Hun tager hænderne beskyttende op foran hoved, hvilket resultere i at hun falder. April lægger hoved på skrå og smiler, mens hun siger: "Har du ikke altid sagt at jeg er harmløs?"Tessa kigger op på hende. Hendes hår (Som er drivvådt i spidserne) hænger ned i ansigtet, og hendes øjne er røde. Hun kommer hurtigt på benene, og begynder at løbe ned af gangen. April gør ikke noget for at stoppe hende. Hun kigger blot på Tessa der løber ned ad gangen. Hun har den fordel, at hun kender huset. Hendes brune hår svinger efter hende. På trods af hendes slanke krop kommer hun langsomt fremad. Hun falder hele tiden.

En vindeltrappe fører ned til køkkenet, fra 1. sal. Hun løber så hurtigt som muligt ned af den. Hun ved ikke hvorfor hun er så bange for April. Måske fordi den pige kan frem ane ild med de bare næver. Hun har ikke tænkt på den dag, før i dag. Hun bliver afbrudt i sin tankegang, da hun glider på det nederste trin. Hun ryger forover og på siden. Det giver en lille knæk i hendes skulder. Smerten tager til, og hun gisper. Fortumlet kommer hun på benene. Og løber ind i køkkenet, hvor hun kaster sig ned på køkkengulvet. Hun plejede at lege gemmeleg, med stuepigen, da hun var lille. Det er det samme. Hun løber om på den anden side, så man ikke kan se hende fra trappen, og trækker benene op under hagen. Hvis hun er heldig, så finder April hende ikke.

Hun går ned af vindeltrappen, som Tessa lige er gået ned af. Der er helt stille, og hun kan ikke hører hende løbe længere. Så vi skal lege gemmeleg? Fint!Hun fortsætter direkte ind i køkkenet. Lyden af Tessas klynken, kan svagt høres. Hun lyder som en mus i en mussefælde. "Du kan ikke gemme dig..." Siger hun listigt. "Jeg vil finde dig, og jeg vil..." Hun læner sig ind over køkkenbordet, og sandt nok, så sidder Tessa sammenkrøbet, lænet op ad skabslågen. Hun kigger op på hende. Hendes grønne øjne glimter af tårer. "Hvorfor så trist, Walker?" Spørger April, hun lægger igen hoved på skrå, og smiler."Skrid!" Hvæser Tessa, mens hun nærmest bliver kvalt i sine egne tårer. "Jeg ringer til politiet!"April bøjer sig ned, så deres næser næsten røre hinanden. "Det tror jeg ikke." Mumler hun.