April

2015

(2015)

"Lad mig forklare dig noget, Wendy." Siger han.
Wendy nikker.
"Alle de signaler der bliver sendt fra hjernen rundt i kroppen. De signaler der gør, at vi kan bevæge os, alle de signaler der gør at vi kan se ting. Er du med så langt?"
Wendy nikker igen. Det er Fredag aften. Næsten hele Verden sidder klistret til deres tv. Det er denne aften, hvor en af de mest omtalte begivenheder i verden, bliver afsløret.
"I April Kingsley tilfælde, var disse signaler meget stærke. Ikke bare meget stærke. Utroligt meget forstærket. Det gav hende den psykiske evne til at flytte andre ting, med sin bevidsthed."
Wendy måber. I et øjeblik ser det ud til at hun glemmer at hun er på tv. "Vidste De at det var muligt?"
Han ryster på hoved. "Nej, det er første gang vi ser noget som dette."
"Hvad nu hvis, det begynder at sprede sig? Er det noget der kan gives igen i generationer?"
"Jeg tror det ikke. Men vi kan ikke være sikre. I en situation som denne, kan vi ikke være sikre på noget."
"Er det en del af de der forstærkede dele af hjernen, at hun blev så vred at hun misbrugte dem?"
Han ryster på hoved. "Vi er gået igennem alt hvad vi har kunne finde fra hendes fortid, vi har talt med samtlige personer." Han sukker. "April var ikke den bedste person man kunne ønske, med de 'kræfter'. Hun blev mobbet fra sin første skole dag, til sin sidste."
Og så vidt vi ved, så var hun også psykisk forstyrret."
Wendy nikker. "Har du mere at fortælle, for jeg har ikke flere spørgsmål."
"Nej, det var alt."
Det er i dette øjeblik, at der bliver stille verden over. I dette øjeblik at alle sidder og tænker over, de oplysninger de lige har fået.