April

Smæk

April Kingsley står ude på vejen og betragter sit gamle hus. Huset har ingen skade taget. Men vinduet ind til stuen står åbent. Forsigtigt går hun op ad havegangen. Døren er blevet låst, men April løfter bare det løse bræt på verandaen, og fisker den rustne ekstranøgle op. Derefter stikker hun den i låsen, og skubber døren op.
Efter første øjekast at dømme så ligner huset sig selv. Men efter at have kigget nærmere kan man godt se at nogen har forsøgt at vaske blodet af alle de steder mor havde været. Støvet havde hobet sig op, og lå nu som et tyndt hvidt lagt, hen over alle overflader.
Hun sætter kursen hen mod trappen som det første. Den knirker hver gang hendes fødder rører den. Halvvejs oppe stopper hun op. Et maleri hænger på væggen. Billedet forstiller Jesus på korset. April har altid undret sig over hvad det rent faktisk skal betyde. Hun har aldrig spurgt. Den slags ting spurgte man ikke om. Den slags ting spørger man stadig ikke om. Hun fortsætter op ad trappen. Det første hun ser er døren til sit værelse. Den hvide trædør, med det rustene håndtag. Forsigtigt lægger hun døren på håndtaget, og skubber ned. Værelset ligner sig selv. Den lille en mands seng står i hjørnet, med det lyserøde sengetæppe, er ligesom alle andre overflader, dækket af støv. Egetræs skabet står langs væggen. Det er det skab hun krøb op ad, da hun hørte mors skrig. Hun tvinger skabslågen op, og en lugt af sirup og kaffe sniger sig ind i hendes næsebord, og stiger hende til hoved. Skabets eneste indhold består af en kjole der ligger sammenfoldet i skabet. April kiggede på den kjole hver aften, før i tiden. Hun kigger betaget på den. Det grå lette stof, den knælange længde, og de lange ærmer. Det var nok hendes mors engang. Men nu er det hendes. Og sådan forbliver det. Hun tager den under armen, og lader skabslågen stå åben.
Luk. Luk. Luk
Hun kniber øjnene sammen. Hun forkusere på skabslågen.
Luk
I samme øjeblik, som skabslågen rykker sig, de få milimeter. Skyder en skrigende smerte igennem hendes hoved. Hun slår hænderne op for ørene.
Jeg har prøvet det før.
Hun begynder at skrige.
Da jeg var lille
Skriget skærer som knive i gennem luften. Det er langvarigt. Forsigtigt begynder hendes stemmebånd at føles som sandpapir. Smerten begynder at tage af. Tilsidst er den helt væk.
Hun lader sine arme falde ned langs kroppen igen, og falder om på gulvet som en kludedukke.
Hendes skælvende åndedræt er knapt hørligt.
Lyden af døren der bliver åbnet når hendes øre. Den lyd har hun hørt mange gange. Hver gang Brooke kom hjem, gav det et gib i hende. Hun gjorde sig klar til en syngende lussing. Men den her gang ville det være Brooke at fortrække.
Hun kom på benene og pressede øret mod døren. Hun lyttede intenst efter stemmerne nede i entreen. Og det var hvad man kunne frygte. Lyden af en mande stemme lød højt nede fra entreen. "Som i kan se, så er huset jo i fin stand."
"Ja, det kan jeg se." Lød en rystende kvindestemme. "Men vi skal have alle møbler fjernet, det vil vi ikke hænge på."
"Hvis i vil beholde det, så kan det godt blive inkluderet i prisen. Intet af det er arvestykker." Lød mandens muntre stemme.
Den rystende kvinde stemme lød igen. "Nej tak!" Hun prøver at behærske sin stemme. "Hvad er det der har givet, bordet den lyserøde farve?"
April skubber forsigtigt døren op, og lister ud til trappen. Halv skjult bag en gammel vase, betragter hun den - så vidt hun kan høre - Nye beboer. En lille hat sad på toppen af hendes store lyse hår, hun havde knald røde læber. April vidste ikke hvad der var mærkevare, men hun kunne godt fornemme at hendes røde bukser, og matchene jakke var dyr.
Ejendoms mægleren forstsatte: "Underetagen er ganske fin. Der er køkken der er i god stand, dagligstue, og badeværelse." Han stopper op, for at dømme kvindens ansigt. Indtil videre ser hun ikke positivt overrasket ud. De tynde øjenbryn skyder op i panden på hende. "Og...? Hvad er der mere?"
Hun smiler og nikker. "Nu skal du bare se: Der er en smuk 1. sal, med to soveværelser."
Hun ser stadig ikke videre begejstret ud. "Kælderen?"
Han trækker på skuldrene. "Den består kun af et rum. Meget småt. Det skal du ikke bekymre dig om."
Hun sukker, og ryster på hoved. "Okay!" Siger hun med stram mine. "Okay!, Men kun fordi jeg leder efter noget hurtigt! Så snart der kommer noget ordenligt tilsalg i denne by, så køber jeg det!"
(Smæk)
April kan allerede fornemme at hun ikke bryder sig om den nye indbygger. Hun fokusere på døren.
(Smæk)
Og så... Lige da hun skal til at underskrive kontrakten: bevæger døren sig. Kun en centimeter. Men den bevæger sig. Hun vender straks hoved mod ejendomsmægleren. "Hvad var det?!"
(Smæk)
"Fru. Bing. Der er ingen grund til bekymring, det er bare vinden."
(Smæk)
Den rykker mere, i takt med at smerten i Aprils hoved taget til
(Smæk)
Døren begynder at knirker. April bliver nødt til at bide sin tunge til blods for ikke at skrige.
(Smæk)
Døren lukker med et smæld.
Fru. Bing , lader et skrig udslippe hendes mund, mens hun hopper tilbage. Ejendoms mægleren mister fodfæstet og ryger ned på røven.
April gisper, og falder ned på knæene, mens hun knuger så hårdt om gelæneret så hendes knoer bliver hvide. Smager af blod flyder ud i hendes mund.
Hun kan svagt høre Fru. Bing mumle noget om djævlen, og forbandelser, før hun stormer ud af huset. Et lille smil breder sig på Aprils læber. Smerten er nu stoppet. Hun kommer lynhurtigt på benene, og lister ind i soveværelset igen. Hun fokusere på vinduet.
Åben
Smerten er meget kortvarig, og vinduet flyver op. Hun kan lide det. Hun elsker det. Fru. Bing er ved at sætte sig ind i sin bil.
"Det her skal nok blive sjovt." Mumler hun.
Hun fokusere på bilen.
(Kør)
Den starter. Man kan tydeligt se Fru. Bing's overraskede ansigts udtryk.
(Kør)
(Kør)
Kør hurtigt
Og sådan uden videre køre den, mens smerten skyder igennem Aprils hoved. Bilen køre for fuld fart, ude af kontrol. Om kun få meter er hun ved hoved vejen. Hun vil dø... Ja, hun vil dø...
(Stop)
Lyden af dækkende mod asfalten, lyder som knive mod flamingo. Lyden skyder igennem hele East Heaven. April smiler for sig selv. Det her er ikke et mord. Nej, første mord skal være helt særligt. Det er dedikeret til en helt bestemt person. Byens anden djævel.