April

Langsommere Og Langsommere

Tessa kan mærke hendes ånde i hoved. Hun lukker øjnene, som en beskyttelse. Hun kan bare ikke mere. April kom ind af døren for mindst 10 minutter siden, og hun er udmattet som om hun har løbet i en time. I det øjeblik hun så April, mistede hun modet. Hun var klar over at hendes død var nær. Hun så hvad hun var i stand til. April er ikke kommet for at snakke med hende. Hun vil handle, det var helt sikkert. Sådan er det, det er ikke til diskussion. Forsigtigt åbner hun øjnene, kun for at stirre lige ind i Aprils. Hendes røde hår, er plask vådt og klamre sig til hendes hoved. I normale tilfælde havde det bare været endnu en ting at lave sjov med, men ikke nu. Hun kan ikke se andet, at gøre, og hun bliver nødt til at tage sig sammen. Hun kommer vaklende på benene, og April ser ikke ud til at gøre noget. Hun krydser blot armene mens hun smiler grumt, og udspekuleret. Tessa kaster et hurtigt blik på skuffen til venstre for hende. Hun ved at det er dernede alle køkkenknivene ligger. Der er ikke tid til at tænke rigtigt, over tingene. Det er ikke en gennemtænkt plan, men det var en plan. Uden at tænke mere over det, kaster hun sig sidelæns og får åbnet skuffen, hun stikker hånden ned, uden at tænke over det, og det medfører en masse rifter op og ned af hånden. Hun tager den første kniv hun kan få lukket hånden om. Og inden hun ved af, det kaster hun sog over April som et vildt dyr. Hun kan ikke nå at fornemme hvad der sker, for i næste sekund ligger hun på gulvet. Hun har ikke kniven i hånden. Det har April heller ikke. Det er meget værer, April må have set et udfald som dette komme. For hun har allerede fået kontrol over kniven. Den hænger og dingler 2 meter over Tessa, med spidsen nedad.Den falder nu, så den kun hænger en meter, over hende. Under faldet, skreg hun på forhånd, og gispede. April står med hånden hævet, som om hun på den måde styrer den. Da hun lader sin hånd falde ned langs side, er Tessa næsten sikker på at det er hendes undergang. Da April ser hendes bange ansigtsudtryk, smiler hun. "Troede du?" Ler hun. "Troede du, at jeg styrer den på den måde?" Hun ler igen, men denne gang mere koldt. Tessa skriger igen, da kniven falder og lander i mellem hendes ringfinger og lillefinger. Den har boret sig ned i gulvet, og knivbladet sidder nu halvt nede i gulvet. Det kunne have været din hånd! mumler en stemme i hendes hoved. Du kunne være død! Det er Aprils stemme. Aprils stemme runger i hendes hoved. "STOP!" Skriger hun, og ruller om på siden.

April har det som om hun har levet i en puppe hele sit liv. HUn har altid været ude af stand til at tale, indenfor skolens område. Nu er hun endelig kommer ud af puppen, som en sort giftig sommerfugl. Og hendes sjæl er sort som natten. Hun træder et skridt tilbage. Tessa kommer på benene, og spæner hen mod døren. April ved ikke hvor, den fører hen, og hun er ligeglad. Hun har ikke valgt et mord sted. Tessa er allerede forsvundet bag døren. Med rolige skridt går April efter hende. Det viser sig at døren fører ind til en stor sal, med en glasvæg. Ja! En glasvæg, med udsigt over skoven. Tessa er kollapset midt på gulvet, hun ligger udstrakt på maven, og gisper. "Det eneste der er sket siden jeg ankom, er at du har ligger på gulvet, og haft ondt af dig selv." Tessa græder. "Jeg er kommer hele vejen efter dig, og du laver ikke andet end at ligge på gulvet?" Siger hun, og kigger ned på hende. "Du er en dårlig værtinde." Tessas næse begynder at bløde. Blodet løber ned i munden på hende, og gør hende tænder røde. (Rejs dig op)Hun bliver kastet op i luften, og stillet på benene, som om hun bliver fjernstyret.(Tilbage)Hun bliver kastet igennem rummet, så hun rammer ende væggen.Nu stiger hadet op i hende. Det kommer hurtigere og hurtigere. Alle minder om Tessas opførsel gennem årene, kommer igennem et hoved. Hun husker det hele, som om det fandt sted for blot få minutter siden. Hun går med raske skridt hen mod Tessa. Hun står med ryggen mod væggen, og skælver. Selvfølgelig. Hun skal gøre en ende på Tessa, for alvor nu. (Op)Tessa bliver hævet op i luften igen. Nu skriger hun. Hun spræller.(Flyt dig)Det var en underlig ting at tænke, men hvis hun bare har et klart billed i hoved skal det nok gå. Tessa bliver kastet mod glasruden, hvorefter hun falder ned på gulvet, og efterlader et spor af blod. Det kommer fra en flænge i hendes øjenbryn. April vil have det overstået hurtigt. Hun skal bare se Tessa dø! (Dø)Som det første sker der ikke noget. Tessa ligner ikke en der lider. Hun ser bare udtryksløs ud i ansigtet. Nej det er April der lider. Smerten finder nu ikke kun sted i hoved. Men i hele kroppen. Hun falder sammen i kramper, mens hun fortsat skriger. (Dø) Tessa gisper, efter vejret, mens hun hoster. Dråber af blod løber fra hendes mundvige. April skriger. Hun skriger højt. Hun kan mærke det kradse i halsen. "DØ!" Skriger hun, af sine lungers fulde kraft. "DØ!"Endelig holder smerten op. Måske fordi Tessa er død. Måske fordi Aprils arbejde er slut. Måske fordi hun selv kan mærke gulvet mod kroppen. Men hun kan stadig se klart. Tessa ligger blot 3 meter fra hende. Alt farve har forladt hendes hud. Hun er ikke længere viklet ind i silke kåben. Hun har stadig armene i ærmerne, men kåben er flænset, og dækker hun hendes ryg. Hun ligger med benet svinget over det andet. Hun ser helt ødelagt. Hendes brune hår dækker hendes ansigt. Hun har små rifter over kroppen. Aprils blik bliver nu sløret. Hun kan knap nok mærke sin egen krop, og hun er ligeglad. Et had, for personen der ligger 3 meter væk fra hende, er nu tilfredsstillet. Og mens hun ligger og, hører sit hjerte der slår langsommere, og langsommere for hvert sekund, kan hun mærke en tårer, løbe ned af sin kind.