Jeg kan mærke en vrede blusse op i mig mens vi langsomt kører hjem. Mikkel og jeg har altid haft et virkelig tæt forhold til hinanden, så da vi begge to ikke magtede at bo hjemme fandt vi en lejlighed sammen. Det meste af tiden er det rigtig hyggeligt, det meste af tiden... Mest af alt har jeg lyst til at slå ham, men det kunne godt resultere i noget rigtig grimt for os begge to så det lader jeg være med.
"Hvorfor skal du bestemme hvem fuck jeg må være sammen med?!" Spørger jeg vredt i en høj tone. Mikkel kigger ikke engang på mig, men sukker bare og ryster på hovedet.
"Fordi min lillesøster ikke skal date min bedste ven! En ting er i flirter lidt med hinanden, men det er noget andet at i ligger på bagsædet af hans bil mens i kysser!" Mikkel råber den sidste del, men han ser stadig kun på vejen foran os.
"Er du vred på mig?" Spørger jeg stille efter der er gået et lille stykke tid. Jeg ser ned mens jeg piller ved en neglerod der sidder løst. Det gør ondt, og man kan også ane en lille plet med blod, men jeg fortsætter alligevel.
"Nej." Svarer han i et træt tonefald. "Men jeg er sur på Kasper. Jeg forstår ikke hvad han vil med dig." Jeg skal lige til at blive fornærmet, men så fortsætter han.
"Du er pisse sød, og klog og smuk, men hvorfor lige nu? Han har haft chancen i så mange år, og så er det først nu. Han har ikke engang fortalt mig noget om det." Mikkel ser faktisk mere ked ud af det end sur nu, og jeg får næsten lyst til at give ham et kram.
"Tror du ikke bare du lige skal have snakket med ham?" Siger jeg stille og giver hans skulder et klem. "Ring til ham når vi kommer hjem."
Noget af det fede ved den lejlighed vi bor i er at der er en parkeringkælder som det kun er folk fra huset eller gæster der må bruge. Så slipper man nemlig for at køre rundt i evigheder for at finde en plads.
Mikkel fumler lidt med nøglerne inden vi går ind i lejligheden igen. Jeg tager altid mine sko af i entreen og går ned i min del af lejligheden hvor jeg har et skostativ. Vi deler selvfølgelig altanen, bad og toilet og køkken, men ellers har vi alligevel formået at dele den ret godt op. Jeg kan godt lide det på den her måde for jeg har fået den rigtige stue som mit værelse og stuen var det største rum i lejligheden.
Jeg smider mig med et suk ned på sengen med min telefon. Hurtigt finder jeg min brors private Instagramprofil. Mikkel oprettede den for at have en profil venner og familie kunne følge med i og så er den officielle mere til fans og andre fodboldinteresserede. Der er et par billeder med Kasper. Jeg får en mærkelig prikkende fornemmelse i kroppen mens jeg betragter billedet. Han har også tagget Kaspers private profil som jeg faktisk følger. Det sidste billede han har lagt ud er af ham ude på en mark der er ved at dø af grin. Det er et ret sødt billede.
"Hvorfor smiler du sådan der?" Mikkel står i døråbningen.
"Hvad mener du?" Spørger jeg forvirret.
"Du ser næsten helt uhyggelig ud!" Mikkel griner indtil han får en pude i hovedet. Han har også sin telefon i hånden. Så har han sikkert allerede snakket med Kasper.
"Jeg har snakket med Kasper. Det er fint i gør bare jeres ting. Men Marie..." Han tøver som om det er noget dårligt der skal til at komme ud af hans mund. "Han sagde at han ikke ville have mere end det."
Det virker så åndssvagt for vi har kysset en gang, men det virkede bare som om vi begge to var klar til noget mere. Det han sagde om at jeg så godt ud eller den måde han kyssede mig. Det er ikke gået op for mig at jeg græder før Mikkel sætter sig ved siden af mig og lægger en arm rundt om mig.
"Hey shhh vent og se hvad der sker." Siger han ned i mit hår imens han holder om mig. Følelsen af at han passer på mig er virkelig rar.
Kasper bor ikke særlig langt væk så jeg kunne godt gå over og snakke med ham, men jeg magter ikke mere.
"Kan du virkelig godt lide ham?" Spørger Mikkel til sidst efter han bare har givet mig lov til at græde lidt.
"Ja." Siger jeg stille og ligger mig op ad ham. "Han er bare både virkelig sød og virkelig lækker på en gang og så sagde han bare en masse søde ting til mig under træningen. Men vi har jo kun kysset en gang så jeg er jo ikke sikker." Jeg hvisker nærmest, min stemme er ihvertfald meget lav.
"Jeg ringer til ham og spørger om han vil komme herover." Mikkel kigger på sin telefon. "Shit klokken er mange. Skal vi ikke bare bestille pizza? Den klarer du ikke?" Han blinker til mig, men tager så telefonen op til øret og går ud for at snakke med Kasper.
