Kasper kysser mig på halsen. Jeg sukker og lader hænderne glide gennem hans hår. Det eneste jeg sover i er en af Kaspers T-shirts og et par trusser. Jeg gør tegn til at tage min trøje af og smiler til Kasper. Af en eller anden grund begynder han at sukke og stopper med at kysse mig.
"Hvad sker der?" Spørger jeg og sætter mig op med et forvirret ansigtsudtryk. Kasper ser væk og sætter sig op ved siden af mig. Han virker næsten som om han har dårlig samvittighed over et eller andet. Jeg kan mærke noget løbe koldt ned ad ryggen på mig, hvad hvis han har været sammen med en anden? Shit!
"Jeg er fucking træt, sorry..." Hans stemme er lav, men det gør ikke noget. Ordene er fantastiske i mine ører. "Du ved, den første træning og så..." Han når ikke at sige mere før jeg afbryder ham med et kys på hans læber.
"Shhh! Selvfølgelig." Jeg ligger mig ned med ryggen mod ham og lukker øjnene. Kort efter kan jeg mærke forsiden af hans krop presse sig ind mod mig. Hans øverste arm har lagt sig om mig og tager min hånd. Hans åndedræt er regelmæssigt og jeg kan mærke varmen mod min nakke. Hans bløde læber kysser forsigtigt min nakke.
"Jeg elsker dig..." Mumler han ned i min nakke. Jeg smiler af det. Følelsen af hans åndedræt mod min hud er rar at falde i søvn til.
Jeg vågner mens det stadig er mørkt udenfor, ved at det gør ekstremt ondt i min mave. Forsigtigt forsøger jeg at ligge mig på en anden måde, men smerten er bare konstant uudholdelig lige meget hvad jeg gør. Langsomt forsøger jeg at rejse mig op, men det gør alt for ondt, så jeg må kravle hele vejen ud på badeværelset. Forsigtigt sætter jeg mig på toilettet, men der sker ikke noget. Da jeg har rejst mig op bliver jeg pludselig svimmel, og en smerte fylder mit hoved da jeg rammer badeværelsesgulvet og alt bliver sort. Alting er lidt sløret da jeg ser op i Kaspers øjne, mens han bærer mig i sine arme. Kort efter lander jeg forsigtigt på sengen.
"Hvad skete der?" Mumler jeg forvirret. Jeg forstår ingenting udover at jeg både har ekstremt ondt i maven, mens det føles som nogen konstant slår mig i hovedet.
"Jeg tror du faldt om. Skal jeg hente noget til dig?" Hans bekymrede blik får mig til at slappe lidt af.
"Nej, du skal sove, du har træning i morgen. Jeg har nok en Panodil et sted." Siger jeg og begynder at rode i skuffen i mit skrivebord. Da jeg finder pillerne putter jeg hurtigt to ud i hånden og sluger dem.
"Lad os sove." Mumler jeg og ligger mig ned. Kasper holder om mig og stryger mig over håret indtil jeg falder i søvn.
