"Kan du ikke bare droppe træning? Bare idag!" Siger jeg bedende. Jeg ligger stadig i hans seng med dynen over mig. Kasper står i hjørnet og pakker sin sportstaske.
"Sorry, men du ved hvordan det er. Jeg er hjemme igen klokken to." Han er endelig færdig med at pakke, og kommer over til mig. Han sætter sig på kanten af sengen og jeg sætter mig op så vores øjne næsten er ud for hinanden.
"Jeg skynder mig hjem, men du kan da også bare tage med. Lån en t-shirt og et par shorts." Jeg når ikke engang at svare før tøjet lander oven på dynen. Hurtigt klæder jeg om og tager telefonen ud ad stikket ved sengebordet.
"Så lad os gå." Siger jeg og går ud mod entréen hvor jeg tager mine sko på. Kort efter kommer han også ud med tasken over armen, men han har allerede sko på. Sammen går vi ind i elevatoren for at køre ned til parkeringskælderen. Hurtigt putter jeg min telefon i lommen for at tage solbriller på. De dækker i hvert fald de mørke rande under øjnene. Det var ikke meget søvn nogen af os fik igår. Kasper gaber højlydt idet vi træder ud af elevatoren.
"Så er jeg ikke den eneste der er træt efter igår." Griner jeg mens vi går hen mod hans sorte porsche. Han ryster bare på hovedet og skubber blidt til mig. Bilens lygter blinker idet han låser den op med bilnøglen. Med lang skridt går jeg hen over åbner døren så jeg kan sidde på passagersædet.
"Shit jeg er smadret." Kasper sætter sig ind ved siden af mig og drejer nøglen om for at starte bilen. Vi kører ud af parkeringskælderen i tavshed. Til sidst tager jeg mig sammen til at spørge.
"Kasper?" Min stemme er helt hæs og jeg skal faktisk lige til at gentage mig selv.
"Mhm?" Siger han og ser kort over på mig, men holder igen øjnene på rattet.
"Tænker du aldrig på bare at sige fuck det hele og droppe fodbold. Du ved få et normalt liv?" Så snart ordene er kommet ud af munden på mig ved jeg at det er helt forkert. Selvfølgelig skal jeg ikke sætte spørgsmålstegn ved hans karrierer.
"Jo en gang imellem. Men jeg husker bare på at der må være en grund til at jeg er nået så langt og hvor meget arbejde jeg har lagt i det." Han smiler lidt, mens han stadig ser på vejen. "Og så er pengene også ret nice selvom de ikke er det der tæller rigtigt."
Bilen svinger kort efter ind på parkeringspladsen ved banerne hvor de altid plejer at træne. Istedet for at gå ind og klæde om bliver Kasper siddende lidt.
"Marie?" Hans stemme ryster lidt. "Jeg tager tilbage til Frankrig, jeg skal spille i Nice igen." Han ser ned på sine hænder. Jeg sidder bare og stirrer frem for mig. Alt inden i mig er i panik. Hurtigt lukker jeg øjnene og tager en beslutning.
"Så tager jeg med." Siger jeg bestemt. Kasper ser overrasket på mig.
"Er du sikker?" Spørger han. Jeg tager hans hånd og ser ham i øjnene.
"Jeg tager med." Gentager jeg og smiler. "Mikkel kan bare leje min del af lejligheden ud og jeg finder et job dernede." Siger jeg. Langsomt nikker han eftertænksomt
"Jeg er igang med at sælge min." Siger han så. "Jeg behøver ikke en lejlighed herhjemme når jeg skal bo dernede."
"Du skal til træning." Siger jeg og gør tegn til at han skal gå ud og gøre sig klar. Vi stiger begge to ud af bilen og han går ind mod omklæningsrummet, mens jeg sætter mig på en bænk ude i siden.
Jeg flytter til Nice, tænker jeg. Shit jeg kan jo ikke et ord fransk og hvad vil Mikkel sige? Fuck det, nu gør jeg for en gangs skyld det jeg gerne vil.
