"Marie?" Mikkels stemme er ikke til at tage fejl af. Jeg ser mig om og får så øje på Mikkel der kommer løbende hen mod mig med sin kuffert på slæb.
"Mikkel?!" Råber jeg og løber hen mod min bror. Vi griner begge to da jeg løber ind i ham og han lukker sine arme om mig.
"Jeg har savnet dig!" Siger han og fortsætter bare med at holde om mig. Bag mig kommer Kasper hen til os med et smil på læben.
"Hey!" Kasper står bare lidt og kigger på os.
"Behandler fjolset dig ordentligt?" Spørger han og får mig til at grine. Han smiler også og blinker til Kasper.
"Ja, selvfølgelig gør han det!" Siger jeg. "Skal vi tage hjem?" Spørger jeg og ser først på min bror og derefter Kasper. De nikker begge to og vi begynder alle sammen at gå hen mod parkeringspladsen til Kaspers bil. Mikkel smider sin kuffert om bagved og sætter sig derefter bagved Kaspers sæde. Jeg sætter mig på passagersædet kort efter Kasper også har sat sig ind bag rattet.
"Sker der noget hjemme i Danmark?" Spørger Kasper og ser på Mikkel i bakspejlet mens han kører ud på vejen.
"Nej ikke rigtig... Jeg skulle hilse fra nogen af de andre." Siger Mikkel.
Da vi kører ind i indkørslen har Mikkel allerede fortalt det meste af alt hvad der er sket derhjemme.
"Hvad med mor og far?" Spørger jeg mens vi går fra garagen og op til hoveddøren.
"Jeg har kun set dem en gang siden du rejste, men det virker som om de savner dig!" Mikkel smiler og ryster på hovedet. "Men jeg har jo kun set dem en enkelt gang så de kan da ikke nå at savne dig ret meget endnu." Jeg griner af ham.
Kasper står bag ved os da Mikkel slår døren op til det værelse han skal bo på. Langsomt træder jeg et skridt tilbage for at læne mig op ad Kasper.
"Jeg tænker du måske lige vil pakke ud? Så kan vi bestille noget mad senere." Jeg ser på Mikkel og nikker diskret mod Kasper. Mikkel nikker heldigvis bare og vender sig mod kufferten på sengen. Jeg lukker døren efter ham og hopper op på Kaspers ryg. Vi griner hele vejen ned ad trappen inden han smider mig ned i sofaen mod udsigt til poolen. Selv sætter han sig i den anden side og finder sin telefon fra en lomme. Den vibrerer så der er nok nogen der vil have fat i ham.
"Hej Kris!" Siger han med et smil på læben. Kristina er hans storesøter og det er ret sødt at se hvor glad han bliver da han opdager at det er hende der ringer. Han har også en lillesøster der er en del år yngre end ham.
Det går pludselig op for mig at han nok også savner sine søstre, ligesom jeg savnede Mikkel.
"Savner du dem?" Spørger jeg da han lægger på igen. Han nikker.
"Men vi tager jo hjem sammen med Mikkel og så ser jeg dem jo." Siger han. "Vi skal på træningslejr inden kampende før VM."
Jeg ved godt vi skal til Danmark om lidt. Fordi drengene begge to skal på træningslejr skal jeg bo hos vores forældre.
"Når VM er slut og der kommer ro på, skal vi så ikke spørge om Kris og Freja vil herned lidt tid?" Spørger jeg. Vi ved godt at VM bliver kaos, men det bliver også vildt fedt for både Mikkel og Kasper.
"Det er en god ide! Hvis det er cool med dig?" Han ser over på mig mens han stryger håret væk fra øjnene.
"De er så søde, det ville da være hyggeligt. Og så mangler vi også nogle flere kvinder i huset!" Jeg griner. Kasper tager en af de puder han har siddet op ad og kaster den efter mig.
