Jeg kigger på Kasper. Han sover stadig, men han ser sød ud mens han sover. Jeg ved det skal være os to, lige meget hvad der sker. Vi har allerede været igennem en del sammen. Kasper begynder snart at træne igen, men der går lang tid før han kommer til at spille kamp igen. Han kommer nok ikke til at spille i Nice igen, men for at være helt ærlig kan jeg godt lide at være i Danmark, så det gør ikke så meget.
"Kigger du på mig mens jeg sover?" Kasper har ikke åbnet sine øjne, men han smiler alligevel. Jeg siger ikke noget, men slår ham bare i hovedet med min hovedpude. Han griner, mens han forsøger at beskytte sig selv med sine arme foran kroppen. Han tager puden fra mig og lægger armene omkring mig. Han kysser mig på mit hår, og jeg kan mærke hans åndedræt og hjerteslag.
"Jeg elsker dig." Siger han stille. Hvis man havde stået to meter væk, havde man ikke kunnet høre det, men jeg kan sagtens høre hvad han siger. Jeg smiler for mig selv, mens min kind er lænet op ad hans brystkasse.
"Jeg elsker også dig." Siger jeg og kommer til at smile endnu mere. Det er sådan jeg vil have det skal være. Jeg skal være i hans arme og han skal holde om mig. For altid.
