38

337 4 0
                                    

Jeg parkerer bilen i parkeringskælderen under Mikkels lejlighed. Hurtigt stiger jeg ud af bilen og går hen til den anden dør som jeg åbner for Kasper. Han har stadig sit grimme hospitalstøj på, men han ser stadig godt ud. Kasper støtter sig til mig, mens jeg låser bilen. Vi går hen over parkeringspladsen og ind i elevatoren hvor jeg trykker på den etage Mikkel bor på. Jeg har stadig en nøgle til lejligheden, men det føles som om jeg bare invaderer hans privatliv hvis jeg ikke ringer på. Kasper støtter sig stadig til mig, mens vi venter på at døren bliver åbnet.

"Hvorfor kommer du ikke bare ind?" Min bror står i døråbningen med åbne arme. Jeg tager imod invitationen og giver ham et stort kram.

"Tak fordi vi må bo her. Bare indtil vi finder noget andet." Siger jeg mens jeg trækker mig væk fra Mikkel for at tage Kaspers hånd.

Mine gamle møbler står stadig som de plejer, men alle skuffer og skabe er tomme. Til gengæld er der blevet lagt rent sengetøj på sengen. Midt på gulvet står vores kufferter, som venter på os. Jeg lukker døren ind til værelset, mens Kasper lægger sig i sengen. Mikkels kæreste Clara er også flyttet ind hos ham, men hun er ikke hjemme fordi hun er taget på interrail med sine veninder.

"Hvad skal vi så nu?" Spørger jeg og sætter mig oven på ham. Jeg smiler, mens jeg bukker mig ned så vores læber mødes. Han kysser mig hårdt, inden han trækker sig lidt væk.

"Jeg kommer ikke til at spille fodbold lige nu. Der kommer til at gå noget tid." Siger han og holder øjenkontakten mellem os. "Hvad synes du der skal ske?" Spørger han, men han giver mig ikke tid til at svare. Hans læber møder mine igen.

"Skal vi ikke bare være her lidt?" Spørger jeg. Kasper nikker.

"Marie, skal vi flytte til København?" Han ser op på mig. Hans øjne lyser af forventning, mens han spørger mig. Jeg behøver ikke at tænke ret længe over det, for det er ikke en svær beslutning at træffe.

"Ja!" Siger jeg højt med et stort smil på læberne.

"Så kan vi finde ud af hvad vi skal bagefter." Siger han.

Jeg lægger mig på ryggen ved siden af ham. Han dufter af Cologne og tandpasta da jeg putter mig ind til ham.

"Jeg er fucking træt. Jeg tror bare jeg vil sove." Kasper siger det som om det er noget han skal undskylde for.

"Det er cool, jeg tror også bare jeg skal i seng." Siger jeg og sætter mig op i sengen. Kasper bliver liggende i sengen, mens jeg åbner min kuffert. Jeg finder en af hans gamle t-shirts som jeg plejer at sove i. Hurtigt skifter jeg til trøjen, inden jeg tager min toilettaske op for at tage min makeup af. Mens jeg lader en fugtig vatrondel køre rundt i mit ansigt kan jeg mærke Kasper der tager fat i mine hofter bagfra. Han kysser mig på håret, mens han venter på at jeg er færdig. Jeg finder min tandbørste og går ud på badeværelset for at børste mine tænder. Imens vi børster tænder, holder Kasper om mig igen. Han smiler til mig i spejlet og jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke at grine.

Jeg lægger mig i sengen på ryggen og kigger op i loftet mens jeg venter på Kasper. Der går ikke længe før han kommer ind ad døren som han lukker og låser bag sig. Han plejer ikke at låse døren, men Mikkel er hjemme så jeg forstår det godt. I stedet for at lægge sig ved siden af mig, lægger han sig ovenpå mig så hans læber rammer mine. Han kysser mig først forsigtigt, men det udvikler sig hurtigt. Vi kan begge mærke det er lang tid siden. Hans hænder hviler i mit hår inden han lader dem glide ned over min krop. Han trækker hurtigt min t-shirt over hovedet, og jeg bliver nødt til at sætte mig lidt op så den kan komme helt af. Hans kys bevæger sig fra mine læber, videre ned ad halsen og hen over kravebenene. Han stopper et kort øjeblik så han også kan trække sin egen trøje over hovedet. Selvom han har ligget alt for længe i en hospitalsseng ser han stadig veltrænet ud.

"Vi flytter fandme til København." Han bukker sig ned over mig igen og kysser mig mens han smiler. Jeg kan heller ikke lade være med at grine.

"Mhm." Mumler jeg. Hans kys bevæger sig over hele min overkrop og jeg sukker af nydelse imens. Kasper bevæger sig længere ned og lader sine læber kærtegne mine inderlår. Mine hænder begraver sig i hans hår imens. 

Kasper Dolberg DANSKOnde histórias criam vida. Descubra agora