"Skal du ikke tage den?" Spørger Mikkel og tørrer sved af panden med den ene arm. Med den anden kontrollerer han basketbolden med præcise stød mod jorden. Lidt væk ligger min telefon på et havebord og vibrerer. Med lange, hurtige skridt når jeg hen og tager den. Det er ikke et nummer jeg har i min telefon, men jeg genkender med det samme stemmen.
"Hej Marie, det er Leonora!" Hun lyder vildt energisk og hendes vibes får mig med det samme til at smile.
"Hej Leonora!" Siger jeg glad og venter på hun skal fortsætte.
"Min bedstemor vil gerne have du kommer til en prøvevagt på mandag, du ved om to dage!" Leonoras humør smitter hurtigt af på mig og jeg begynder spontant og grine.
"Seriøst? Ej hvor fedt!" Siger jeg højt. "Hvad tid skal jeg komme?" Mikkel kigger nysgerrigt på mig mens jeg taler med Leonora.
"Bare kom klokken otte hvis du kan nå det." Leonoras stemme har også hævet sig og jeg kan næsten se hendes smil gennem telefonen.
"Vi ses på mandag." Siger jeg og lægger på. Jeg når kun lige at lægge telefonen ned før jeg styrter hen og hopper op på Mikkel der taber bolden.
"JEG FIK JOBBET!" Jeg griner på Mikkels ryg. Der går lidt tid inden han smider mig af igen.
"Tillykke!" Siger han med et smil på læben. Han træder frem for at give mig et kram og jeg tager imod invitationen. Jeg kan mærke hvordan hans favn føles tryg og velkendt og får mig til at slappe af på en eller anden måde. Jeg kan ikke forklare hvad der sker, men mens jeg står der med armende om Mikkel, begynder han at græde. Jeg kan ikke se hans ansigt og han siger ikke noget, men jeg kan fornemme det. Det er noget af det med at have kendt hinanden i så lang tid.
"Er du okay?" Jeg ser på ham. Han griner mens han nikker og tørrer øjnene.
"Jaja... shit!" Han bruger begge hænder til at fjerne tårende fra sit ansigt. "Der sker bare så meget."" Siger han og ryster på hovedet igen.
"Ej undskyld..." Mikkel samler bolden op og begynder at gå ind mod huset. Hurtigt følger jeg efter ham med lange skridt. Vi har begge to træningstøj på fordi vi spillede basketbold før.
"Mikkel!" Da jeg når op på siden af ham tager jeg fat i hans arm og trækker ham med ud i poolen. Vi lander begge to på nogle helt underlige måder der får os til at grine. Bolden ligger også og flyder på overfladen.
"Du behøver ikke, men du skal bare vide at du godt kan snakke med mig om ting." Siger jeg alvorligt og ser på ham.
"Jeg ved det godt." Siger han og trækker mig ind til sig. "Glæder du dig til at komme hjem til de gamle?" Spørger han.
"Mhm. Jeg savner dem." Siger jeg mens jeg tænker på mor og far. Jeg mangler ikke noget hernede og jeg elsker at være sammen med Kasper hver dag, men jeg savner alligevel mine veninder og familien der hjemme.
"Hvad med dig? Bliver det ikke fedt at være sammen med hele holdet igen?" Spørger jeg mens jeg kravler op på kanten af bassinet for at hente to håndklæder fra liggestolende. Da jeg har fået fat på dem er Mikkel også oppe og griber det håndklæde jeg kaster til ham.
"Tak!" Mikkel tørrer sig i ansigtet og ser på mig. "Det bliver fedt at samles igen, men det bliver også hårdt." Siger han for at svare på mit spørgsmål før. Jeg glæder mig helt vildt til at se alle derhjemme igen, men tanken om at skulle undvære Mikkel og Kasper bekymrer mig lidt.
"Ej det er seriøst så fedt at du fik det job!" Mikkel skifter emner, men det gør ikke rigtig noget. Han trækker den våde T-shirt over hovedet og vrider den inden han tager håndklædet om skuldrende.
"Ja! Jeg er også vildt glad for det. Leonora som jeg skal arbejde med virker også pisse sød." Siger jeg og smiler ved tanken om Leonora. Det ville slet ikke gøre noget at have en god veninde i Frankrig.
