"Jeg tror jeg går i seng. Jeg er fucking træt!" Siger jeg og gaber. Jeg sidder med min bror og Kasper mellem mig i den store sofa. Kasper og jeg er igang med Prison Break på TV'et mens Mikkel skriver med sin kæreste.
"Kom!" Kasper løfter mig op. "Godnat Mikkel." Kasper blinker til ham og bærer mig hele vejen op ad trappen og ind på vores værelse. Da vi endelig er kommet ind og Kasper har fået lukket døren på en eller anden måde smider han mig på sengen. Hurtigt hiver han trøjen over hovedet så han har bar overkrop inden han læner sig ind over mig for at kysse mig. Hans læber strejfer kort mine, men så skubber jeg ham lidt væk.
"Men Mikkel er her jo..." Mumler jeg og ser på ham. Han afbryder mig hurtigt inden han læner sig ned og kysser mig igen.
"Skid nu på Mikkel." Han kysser mig igen, mens han holder sig op med sine arme. Hans overarme er stærke og veltrænede, ligesom hans overkrop. Denne gang lader jeg ham kysse mig med et smil på læben. Med den ene hånd leger jeg lidt med hans hår, mens den anden kører op og ned ad hans ryg.
"Du strålede på en helt særlig måde da du så Mikkel i dag. Du var virkelig smuk." Siger han mellem to lange kys. Vi er begge helt stakåndede da jeg hæver min overkrop lidt for at tage min T-shirt af. "Du ser stadig mindst lige så godt ud nu." Sukker han og bøjer sig ned. Han skal lige til at kysse mig igen, da jeg skubber ham lidt væk.
"Jeg tror bare gerne jeg vil sove. Undskyld..." Jeg ser væk og rejser mig op for at tage nattøj på. Kasper ser lidt skuffet ud.
"Seriøst, er det bare fordi Mikkel er her?" Spørger han frustreret og lader fingrende glide gennem sit hår. Nu er det ikke kun ham der er irriteret, jeg kan mærke hvordan vreden og trætheden overmander min krop.
"Hvorfor kan du ikke bare tro på at jeg er træt?" Udbryder jeg og ser vredt hen på Kasper. Med hurtige bevægelser klikker jeg bh'en af og skifter til en af Kaspers gamle T-shirts som jeg plejer at sove med.
"Undskyld, men..." Han ser undskyldende på mig og ligner en der skal til at række ud efter min arm. Jeg er ikke længere vred, men bare ked af det. Jeg er lige blevet opereret hvor han har stået trofast ved min side og hjulpet mig igennem det hele, og nu hvor jeg har brug for at Mikkel også er der bliver han jaloux?
"Det er lige meget..." Sukker jeg og går hen for at give Kasper et kram. Vi står længer sådan i hinandens arme. "Kom lad os gå i seng." Mumler jeg og lægger mig under dynen. Kasper holder om mig, mens han falder i søvn så jeg kan lytte til hans åndedræt. Alligevel kan jeg ikke sove. Jeg ligger i lang tid og forsøger at falde i søvn, men det er som om det er helt umuligt. Til sidst rejser jeg mig for at gå ned i køkkenet efter et glas vand. På bare tæer lister jeg ned ad den kolde trappe indtil jeg når til køkkenet. I et af skabende finder jeg et glas som jeg fylder med koldt vand. Jeg sætter glasset på køkkenbordet og hopper op så jeg sidder med benene dinglende udover.
Jeg sidder i mine egne tanker da nogen tænder lyset i køkkenet. Jeg bliver faktisk så forskrækket at jeg er lige ved at tabe glasset med vand.
"Shit du gav mig et shok!" Udbryder jeg idet Mikkel kommer ind i køkkenet. Han griner bare af mig og ryster på hovedet. Han går også hen for at tage et glas og fylder det derefter med vand inden han sætter sig ved siden af mig på bordet.
"Hvorfor er du oppe nu?" Spørger han.
"Nok af samme grund som dig." Griner jeg og nikker mod hans glas. "Ej, og så kunne jeg heller ikke sove." Min stemme er hæs og pludselig gaber jeg højt. Kort efter gaber Mikkel også vi kommer til at smile begge to.
"Jeg er ked af alt det med operationen, men for at være ærlig er jeg meget glad for at være sammen med dig." Siger Mikkel. Jeg vender hovedet mod ham og nikker kort.
"Jeg har også savnet dig!" Siger jeg og drikker den sidste mundfuld vand. "Jeg må hellere gå op i seng." Siger jeg og hopper ned hvorefter jeg stiller glasset ved den store håndvask.
"Godnat!" Mikkel nikker mod mig da jeg igen lister op ad trappen for at ligge mig op ad Kasper under den varme dyne.
