"Kasper?" Råber jeg ned ad trappen. Jeg vandt til at vågne op ved siden af ham, men jeg er ret sikker på at han først skulle træne i aften. Da jeg kommer ned i spisestuen med udsigt til køkkenet sidder Mikkel alene og spiser et stykke brød mens han kigger på din telefon.
"Godmorgen." Siger jeg og får øje på en tom tallerken og et glas ved vasken. Så er Kasper ihvertfald ude. "Ved du hvor Kasper er?" Spørger jeg og sætter mig ned ved siden af min bror. Hna lægger kort efter sin telefon på bordet med skærmen nedad og ser op på ham.
"Han sagde han blev nødt til at tage til træning." Mikkel trækker på skuldrende.
"Men jeg troede først han skulle til træning i aften?" Jeg ser spørgende på Mikkel som bare trækker på skuldrende igen. Hurtigt finder jeg min telefon frem for at sende en sms til Kasper. Han tager den alligevel ikke når man ringer mens han er til træning.
Mikkel siger du er taget til træning? Troede først du skulle træne i aften:( Glæder mig til du kommer hjem♡
Så snart beskeden er sendt rejser jeg mig for at finde et stykke brød i et af skabende. Derefter finder jeg en smørkniv og tager smørbakken ud for at smøre et tyndt lag på brødet. Da jeg sætter mig ved siden af Mikkel igen har han spist færdig.
"Sov du godt?" Spørger han og ser på mig. Han ser selv lidt træt ud som om han har svært ved at sove.
"Ja jeg faldt faktisk ret hurtigt i søvn bagefter." Siger jeg og tager en bid. Der går lidt tid før jeg får tykket af munden. "Hvad med dig?" Spørger jeg og tager en tår vand.
"Jeg sov fint nok." Mikkel gaber og får os begge til at grine.
"Hvad skal vi finde på i dag?" Spørger jeg da vi endelig har grinet færdigt. Jeg putter den sidste bid i munden og ser afventende på ham.
"Det ved jeg ikke. Vi kunne gå en tur langs stranden?" Mikkel ser på mig som for at høre om hans forslag er åndssvagt.
"Det kan vi godt. Vi kan jo bare gå derned." Siger jeg og rejser mig for at stille min tallerken og glasset ved siden af Kaspers.
Hurtigt går jeg op ad trappen for at finde noget at tage på. Så snart jeg åbner vinduerne i soveværelset slår en lun brise mod mig. I skabet finder jeg en af Kaspers T-shirts og et par shorts som jeg kan tage på. Bagefter børster jeg tænder på badeværelset.
"Er du ved at være klar?" Mikkel banker på døren ud til gangen.
"Bare kom ind!" Råber jeg tilbage. Kort efter står Mikkel ved siden af mig mens jeg kigger mig i spejlet. "Skal vi gå?" Spørger jeg og ser il sidst over på min bror der nikker.
Vi går på de smalle veje i stilhed ved siden af hinanden. For at komme ned til stranden fra huset skal man igennem en masse små veje med skæve idylliske huse på hver side. Gaderne er belagt med brosten.
"Det virker som om der er noget der går dig på?" Mikkel ser på mig med et bekymret blik.
"Hvad mener du?" Spørger jeg og undgår at se på ham.
"Du har været min lillesøster en del tid nu, jeg kender dig Marie." Han sætter tempoet ned og tager fat i min arm. "Jeg forstår godt hvis det ikke er alt du kan tale med Kasper om. Eller mig." Siger han og ser på mig. Hans øjne deler en slags tillidserklæring med mig.
"Jeg tror bare det bliver hårdt når både dig og Kasper har travlt med EM. Men jeg har aftalt at ses med nogle af pigerne derhjemme." Siger jeg mens vi går videre.
"Jeg tror det ville være godt for dig at få nogle veninder hernede på et tidspunkt."
