"Jeg fatter ikke du har scoret Damsgaards lillesøster, Dolberg!" Simon Kjær komme gående over mod os. Hans kone Elina er ikke sammen med ham, men jeg spottede hendes lyse hår tidligere så hun er her også. Kasper griner og giver Simon et venskabeligt puf i siden.
"Hvor er Damsgaard egentlig?" Simon ser sig omkring, men sjovt nok kan han ikke finde ham.
"Han kommer lidt senere." Dolberg smiler og tager min hånd. "Hvor er Elina?" Kasper ser sig om.
"Hej!" En lyshåret pige med et kæmpe smil på læben kommer gående hen mod os og tager Simons hånd da hun når helt herhen. Jeg har kun mødt hende en gang før, men hun virker rigtig sød.
Simon går lidt hen til baren og kommer derefter tilbage med to drinks.
"Hvad er det?" Jeg ser spørgende på Simon det bare trækker på skuldrende og blinker til os. Kasper bunder hurtigt sin, mens jeg drikker den i små slurke. Den er virkelig stærk.
Simon og Elina går lidt væk for at snakke med nogen af de andre, og Smeichel kommer over mod os.
"Hej." Han smiler til mig og giver Dolberg sin hånd. "Du er sgu da Damsgaards lillesøster?" Han ser forvirret fra mig til Kasper og ned på vores hænder der holder om hinanden.
"Ja!" Siger jeg. Jeg har mødt alle de andre før, men det virker ikke som om det er gået op for dem at vi er et par. Mens jeg snakker lidt med Smeichel går Dolberg hen for at snakke med nogle af de andre og hente et par drinks.
"Hvor lang tid har I været sammen?" Spørger han. Det er lidt sjovt at se hvordan alle de andre på holdet interesserer sig for os.
"Et par måneder efterhånden." Siger jeg. Det er underligt at vi allerede har været sammen så længe. Smeichel får øje på Hjulmand der ser ud til at ville tale med ham, så han smiler undskyldene til mig og går over til Hjulmand.
"Er du okay?" Dolberg kommer hen med to kopper i hånden hvor han rækker mig den ene. "Du ser lidt bleg ud." Siger han nervøst og tager en tår selv.
"Jeg har det fint, jeg tror bare jeg er lidt svimmel." Siger jeg og ligger mærke til at det snurrer lidt i hovedet. Det er underligt jeg har kun drukket en drink det plejer jeg da ikke at få det sådan her af? Jeg ryster den mærkelige fornemmelse af mig.
"Vil du ikke sidde lidt ned?" Hurtigt henter han to stole før jeg overhovedet når at svare. Mens jeg står og venter på at han kommer tilbage kan jeg mærke en underlig prikkende fornemmelse over det hele. Der er et eller andet galt. Det føles som om alting forsvinder omkring mig og lydende bliver lave. Musikken og stemmerne bliver lavere og lavere. Det sidste jeg hører er Dolbergs stemme.
"Marie?!"
Alt omkring mig bliver sort idet jeg rammer det hårde gulv.
