Er jeg ikke nok for dig?

#2

Jeg står nu i stuen, meget chokeret over, at Emil står i den sammen med mig.

"Emil... hvad laver du her? Skal du ikke til kamp?" Siger jeg lettere irriteret.
Han ser såret på mig og sætter sig blidt på sofaen og ryster på hovedet.

"Soph jeg-"

"Emil jeg magter ærligt ikke at høre på dine undskyldninger. Synes du selv, at den besked du sendte var okay?"

"Nej. Og derfor vil jeg gerne sige undskyld" siger han med skyldfølelse i stemmen.

Jeg tøver og sætter mig i den anden ende af sofaen, så langt væk fra ham som muligt.
Jeg siger ikke noget, men kigger bare irriteret på ham.

"Jeg er ked af det jeg skrev, okay? Jeg ved godt, at mine nye venner kan være lidt meget, men jeg ville jo gerne bare have, at du også kunne blive gode venner med dem" siger han bedende.

Jeg ser undrende på ham og rynker mine øjenbryn.

"Emil jeg behøver altså ikke at være venner med dine venner. Du må altså gerne have nogle venner for dig selv.." tøver jeg.

"Ja.. men jeg kan godt lide når vi har fælles venner Soph"

Jeg kan mærke, at mit blod begynder at koge, da han nævner, at han gerne vil have mig til at være venner med dem.

"Emil... vi har fælles venner. Rigtig gode venner. Jeg behøver ikke flere... Jeg ved hvem jeg kan stole på og jeg ved ikke.. dine nye venner er bare.. jeg ved ikke. De er bare.. ikke lige min type venner" tøver jeg og giver ham et bedende smil og håber, at han ikke er vred på mig.

Jeg kan se, at der former sig et smil i hans ansigt og det gør mig varm indeni. Jeg kan ikke lide når Emil og jeg er uvenner.
Det sker nogle gange, men vi bliver altid gode venner igen.

"Så vil du stadig ikke med til kampen?" Spørger han og ser forventningsfuldt på mig.

"Jeg har desværre lagt andre planer.. det er jeg ked af" siger jeg trist.

Han ser trist på mig, men han virker også forstående over mit valg. Jeg tror han har forstået, at jeg ikke har lyst til at lære hans venner at kende.

"Skal jeg kører dig hen til dine planer?" Spørger han og smiler.

"Det må du da egentlig gerne" siger jeg og tager mine ting og går ned til hans bil, som holder lige foran min lejlighed.