Er jeg ikke nok for dig?

#19

Jeg vågner i et værelse, der ikke er mit. Jeg kan mærke en arm, der ligger om mig. Det er en meget tung arm, men jeg føler mig tryg.
Jeg vender mig om og opdager Emil der sover. Jeg kan ikke lade være med at smile når jeg kigger på ham. Han ser så fredfyldt ud.
Hans hår sidder underligt nok stadig perfekt. Der er kun en lille tot hår, der stritter ud som jeg bliver nødt til at rette. Jeg placerer totten af hår der, hvor den skal sidde og tager så min hånd til mig.
Jeg får et chok, da to funklende øjne rammer mit blik.
Emil er vågen og smiler stort til mig og vrider sine øjne.

"Hvor langtid har du lagt og kigget på mig?" Spørger han og griner.

"Ikke så langtid" siger jeg og gemmer mit ansigt i dynen, så mine øjne kun lige stikker over.

Jeg kan ikke lade være med at kigge på Emil, der kører sin hånd igennem sit hår og rækker ud efter sin telefon, der ligger på natbordet.

"HEY!" Siger jeg irriteret og rækker ud efter hans telefon.
Jeg kan ikke få fat på den, da han ikke lader mig. Han griner af mig, hvilket får mig til at blive vred.

"Du skal ikke kigge på din telefon, når jeg er her, for ellers så går jeg bare" siger jeg irriteret.

"Jeg skal lige hurtigt tjekke noget" siger han og smiler til mig.

Jeg ruller øjne af ham og vrider dynen af mig og rejser mig frustreret op fra sengen.

"Hvad skal du?" Spørger Emil forvirret.

"Jeg går" siger jeg og går hen mod døren, som fører ud til stuen.

"Ej Sophia! Kom nu tilbage jeg skulle lige tjekke, hvornår træningen var i dag. Kom nu tilbage!" Råber han efter mig, men jeg ignorerer ham og fortsætter ud i stuen.

Jeg kan hører en dyne der skramler og jeg ved nu, at Emil er i gang med at rejse sig fra sengen.

"Hvis du ikke selv kommer, så må jeg jo selv tage dig" siger han og griner.

Jeg griner og sætter farten op, men jeg kan hører hurtige skridt bag mig, så jeg bliver hurtigt forvirret over, hvor jeg skal løbe hen, så han ikke får fat i mig. Jeg hader at tabe i sådan noget her.
Hvis jeg går til højre kommer jeg ud i køkkenet og hvis jeg går til venstre kommer jeg over til sofaområdet og ud mod altanen. Går jeg lige ud kommer jeg ud mod entreen og badeværelset.

Jeg løber til venstre og ud mod altanen.
Jeg tager i håndtaget, men jeg kan ikke få døren op. Jeg vrider og hiver i håndtaget, men det rokker sig ikke ud ad stedet.

Jeg mærker pludselige nogle hænder om min talje og jeg krymper sammen. Jeg kan mærke Emils vejrtrækning i nakken på mig og jeg får kuldegysninger ned af kroppen.

"Den er låst" hvisker han og et grin slipper ud af ham.

Jeg udleder et suk og jeg ved, at jeg har tabt. Jeg hader at tabe.

Jeg mærker, at Emil tager fat om mine ben og løfter mig op.
Jeg bliver chokeret og udleder et skrig.

"Emil! Sæt mig ned!" Griner jeg.

"Nej! Du ville ikke selv, så nu må jeg jo hjælpe dig" griner han og går ind i soveværelset.
Han lægger os ned i sengen og jeg knuger min krop imod hans.
Mit hoved ligger på hans brystkasse og jeg kan mærke hans rolige vejrtrækning, som beroliger mig.
Jeg kan mærke hans hænder i mit hår.

"Jeg er ked af, at sige det Soph, men jeg skal til træning om en time" siger han og jeg kan mærke en irritation over, at vi ikke kan ligge sådan her hele dagen.

"Øv" sukker jeg og kigger såret op på ham.

Han smiler til mig og læner sig ned og giver mig et kys.