Er jeg ikke nok for dig?

#28

Jeg sidder hjemme ved Trish og får lagt makeup og sat hår. Hun smiler stort og snakker løs om, hvor glad hun er, for at jeg er her.
Jeg sidder dog med en følelse af tom hed.
Jeg kan på ingenmåde feste lige nu.
Jeg sidder med følelsen af sorg over min bedste ven. Jeg har følelser for min ex, som har en kæreste. Jeg har lyst til at kaste op over mine tanker. Min bedste ven har fundet en mega sød kæreste og jeg er vred over det.

Jeg burde være glad på hans vegne, men det er jeg ikke, for det er mig, som vil have ham.
Jeg vil have ham for mig selv. Jeg vil ikke have at andre skal kunne føle de følelser som jeg føler for ham. Han giver mig altid et smil på læben og kan få mig til at grine. Når han smiler til mig kan jeg mærke præcis, hvor mit hjerte sidder og banker.
Jeg elsker ham, men jeg kan ikke få ham, fordi han er optaget af solens lys.
Han har en mega smuk kæreste som har de pæneste hvide tænder, et smukt krøllet hår og pæne blå øjne.
Jeg kan ikke hamle op med hende.
Hun passer i bund og grund også bedre til ham, for hun er ligeså perfekt som han er.

"Er du klar?" Spørger Trish og smiler stort til mig.
Jeg ryster på hovedet, for at komme til mig selv igen.
Jeg nikker til hende og finder et smil frem.

Vi sætter os ud i bilen og kører mod festen.
Mit hjerte pumper af at skulle se ham igen.
Kvalmen sidder i halsen og Trish kigger flere gange uroligt på mig.

"Er du okay?" Spørger hun og kigger uroligt på mig.

"Ja det er fint" tøver jeg og vrider mig i sædet. Jeg tager selen væk fra mit bryst, da jeg føler, at den strammer for mit åndedræt.

"Du ser altså lidt skidt ud" siger Trish uroligt.

"Trish det er fint! Kør nu bare videre!" Siger jeg irriteret, men klapper med det samme i, da det går op for mig, at jeg lige har skældt hende ud.

Hun siger ikke noget, men kigger bare trist på vejen foran bilen.

Jeg tøver og vrider mig irriteret ud af selen.

"Undskyld Trish. Det var ikke meningen at skælde dig ud. Jeg kan bare ikke det her.
Jeg kan ikke se ham. Ikke med hende...." Tøver jeg og bliver endnu mere vred på selen, da den ikke gider at sidde ordentligt.

"Jeg forstår dig godt, men det skal nok gå" siger hun optimistisk og drejer ind til stedet, hvor festen finder sted.

Jeg vakler ud af bilen og lander skælvende på mine ben.
Trish griner af mig og holder en hånd om livet på mig, så jeg ikke vælter.
Hun holder om mig, imens vi går ind til festen. Jeg kan høre høj musik og folk som jubler.

Vi bliver mødt af en masse bekendte ansigter og jeg bliver helt glad over at se dem allesammen.

Jeg giver dem allesammen et stort kram.
Jeg får en drink af Magnus og jeg snakker med ham indtil jeg mærker en, der prikker mig på skulderen.
Jeg vender mig om og bliver mødt af nogle klare øjne, som får mine knæ til at smelte væk under mig.
Jeg får et stort smil og sommerfuglene dukker op i maven på mig.

"Hey Sophia, længe siden" siger Emil og lægger sine arme om mig.

"H-hej" stammer jeg og krammer ham igen.
Hans duft siver op i min næse og jeg begynder at dejse hen, men da han trækker sig fra krammet kommer jeg til mig selv igen.

"Hvor er Veronica?" Spørger jeg og kigger mig omkring. En lille del af mig håber på, at han har glemt hende der hjemme, men da jeg ser noget smukt hår gå igennem rummet og hen mod os, ved jeg hvad klokken er slået og at Emil ikke er kommet selv.

"Sophiiiii" siger en hvinende stemme og hun hiver mig ind i et stort kram.

"Hejj..." siger jeg overrasket og krammer hende igen.

"Hvor ser du godt ud" siger hun glad og kigger ned over mig.
Normalt ville det gøre en glad at få en kompliment, men når det kommer fra hende, som ser bedre ud end alle andre er det svært at tage imod.
Jeg smiler bare til hende og vender mig om for at snakke videre med Magnus.
De går hånd i hånd væk fra os og jeg sætter mig irriteret ned på stolen ved siden af Magnus.

Han griner af mig og jeg ser irriteret ned på min drink.

"Hans nye kæreste?" Griner Magnus og ser spørgende på mig.

"Jeps" tøver jeg.

"Hun er smuk" siger han og smiler efter hende.

Jeg kigger på ham og ruller øjne som tak, for at nævne det.

"Ih tak Magnus" siger jeg frustreret.

"Hun er da ikke smukkere end dig" siger han og griner lidt af, hvor irriteret jeg er blevet.

"Som om.... Hun ligner en græsk gudinde" siger jeg irriteret og rører rundt i min drink med sugerøret.

"Nej altså seriøst. Hun er smuk, men hun ligner jo alle andre. Du har en anderledes skønhed. Det er noget helt særligt at have det" siger han og lægger en hånd på min skulder.

"Magnus du er virkelig sød, men jeg ved godt hun er smuk"

Han tøver og ser såret på mig, da jeg bare sidder og rører rundt i min drink.
Mit hoved hviler i min højre håndflade og jeg har mest af alt lyst til at smutte.

Musikken kører på de store højtalere og de fleste befinder sig på dansegulvet.

Jeg sidder stadig med min drink og snakker med Magnus, for at lærer ham lidt bedre at kende.

Jeg kan se at hans øjne stirrer på dansegulvet og jeg ved udemærket, hvilket par som det er han kigger på.

"Kan du ikke prøve at skjule det lidt mere, at de er så gode" griner jeg.

Han kigger på mig og får så et smil på læben. Han rejser sig fra stolen og tager sin hånd frem mod mig.
Jeg kigger underligt på ham.

"Skal vi vise dem, at vi er bedre?" Spørger han og smiler til mig.

Jeg smiler til ham og tager om hans hånd og han trækker mig med ud på gulvet og svinger mig rundt.

De første to minutter er lidt underlige, men efter lidt tid har jeg det så sjovt, at jeg glemmer alt om Emil og jeg opdager slet ikke alle dem, som faktisk kigger på os.

Magnus svinger mig rundt og jeg banker pludselig min ryg ind i en.
Jeg ser chokeret på Magnus og vender mig genert rundt og ler genert af situationen.

"Ej undskyld" ler jeg, men da jeg ser vedkommende falmer mit smil og mine kinder bliver ild røde.

"Oh..." tøver jeg og ser på Emil og så på Veronica. Jeg kigger rundt i lokalet og opdager nu de mange øjne, som kigger på os.
Jeg mærker den samme kvalmen fra bilen, som er på vej igen.
Jeg vender mig om til Magnus og hvisker ham i øret.

"Jeg er tilbage om lidt" siger jeg til ham og forlader dansegulvet.

Mine stilletter klikker hen af gulvet og mit hår blafrer bag mig.
Jeg smiler uskyldigt til de mange ansigter, som ser på mig, og fortsætter så ud mod toilettet.

Jeg standser foran håndvasken og hviler mine hænder på kanten af vasken.
Jeg kan mærke mit hoved der snurrer og min mave, der er ved at sende noget op igennem min hals.

Det er ubehageligt og jeg er lige ved at stikke to fingre i halsen, da døren går op og jeg ser forskrækket bag mig og mit hjerte stopper i et kort øjeblik.