Er jeg ikke nok for dig?

#15

Trish og jeg er nu endelig landet i Spanien, hvor vi skal holde ferie i nogle dage.
Jeg har ikke tænkt forfærdeligt meget på-....
Hvem prøver jeg at narre, jo jeg har jeg.
Jeg tænker på Emil konstant.
Jeg bliver ved med at tvivle på om jeg har spoleret det hele. Jeg bliver ved med at savne hans smil, hans latter, hans dejlige hår og hans humør, men billederne fra sidste dag bliver ved med at dukke op og jeg kan ikke holde op med at tænke på, hvor meget han sårede mig.

Jeg prøver at lade være med at tænke på ham og indtil videre har det gode vejr, Trish's selskab og den første drink hjulpet på det.
Jeg kan virkelig mærke, at denne her ferie har været noget af det bedste, der kunne ske lige nu.
Jeg troede, at hele mit liv var ved at ramle sammen, men denne her ferie har holdt mig over vandoverfladen inden jeg ville vælte i og drukne.

Trish og jeg har aftalt, at vi smutter i byen i aften. Jeg vil rigtig gerne, men alligevel er der noget inde i mig, som synes det er en dårlig ide.
Man tager ofte i byen for at møde nye mennesker og ofte når man er single.
Trish er ikke single, men hun virker heller ikke til at skulle i byen, for at gøre sig til.
Jeg derimod har en følelse af, at jeg vil scorer alt og alle for at få en slags hævn over Emil. Jeg har dog også en følelse af, at Emil og jeg ikke er ovre og at vi bare holder en pause indtil jeg kommer hjem og så er vi sammen igen.
Jeg ved dog godt, at det nok ikke er det, der skal ske.

Trish og jeg gør os klar til at gå. Jeg har ikke taget noget særligt på, da jeg ville have det dårligt med mig selv, hvis jeg stod i Spanien og flirtede med en masse, imens Emil sidder derhjemme og har det dårligt over den måde vi skiltes på.
Jeg kigger mig selv i spejlet og opdager halskæden, som sidder om halsen på mig.
Det er den halskæde som Emil gav mig.
Jeg tager min hånd og rører blidt ved den.
Jeg kan mærke et sting i mit hjerte når alle minderne om Emil kommer frem. Inden jeg skal til at fælde en tårer roder jeg efter låsen i halskæden og klikker halskæden af. Jeg lægger den pænt ned i en æske og lægger den i min kuffert. Jeg har ikke lyst til at tænke på Emil nu, hvor det er meningen, at Trish og jeg skal ud at hygge os.

Vi tager en taxa ind til byen og starter på en bar, hvor vi møder nogle danske piger. Vi snakker i lidt tid og vi finder ud af, at de er vildt søde.

"Så du dater Emil, som spiller håndbold for det danske landshold?" Spørger en af pigerne, for lige at forstå det hele.

"Ja eller jeg ved ikke om vi stadig er sammen. Vi endte i et kæmpe skænderi, som nok var mest min skyld, men jeg blev bare så vred på ham" råber jeg for at overdøve musikken og det, at mit hoved er begyndt at køre rundt af de drinks vi allerede har drukket.

"Det er jeg virkelig ked af" siger hun og ser medfølende på mig.

"Det skal du ikke være. Vi skal nok finde ud af noget. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal finde ud af at rede det her forhold" siger jeg opgivende.

"Har du skrevet til ham?"

"Nej.... Jeg ved ikke, hvad jeg skulle skrive" tøver jeg.

"Du kunne jo spørge om han ikke ville komme og hente dig i lufthavnen når du kommer hjem?" Spørger hun og smiler.

Jeg kan ikke lade være med at smile af hendes ide.

"Ja, det gør jeg. Ej tusind tak" siger jeg lettet.

"Det er i hvert fald en start til at mødes og få en snak igang"

Jeg tager min telefon frem og begynder på at skrive en besked til ham.

Mig:
Hej Emil. Jeg tænkte på om du ikke ville hente mig i lufthavnen når jeg kommer hjem. Det ville gøre mig utroligt glad.

Efter nogle minutter ser jeg telefonen lyse op og mit hjerte springer en gang over og jeg griber efter telefonen.

Emil:
Selvfølgelig vil jeg det.
Så kan vi måske også lige få snakket lidt?

Jeg kan mærke, at jeg bliver varm i kinderne. Jeg svarer ham hurtigt tilbage.

Mig:
Tusind tak. Vi ses.

Jeg lægger min telefon fra mig og lytter til, hvad de andre piger snakker om.

"Kommer han så?" Spørger pigen begejstret.

"Ja han gør" siger jeg glad og lettet.

"I skal nok finde ud af det" siger hun og smiler stort.

Ja.. vi skal nok finde ud af det.