Er jeg ikke nok for dig?

#20

Jeg står i Matas og er ved at kigge på en gave til min søster, som har fødselsdag i morgen. Vi skal hjem til min familie og Emils famile kommer også. Vi er altid inviteret til deres fødselsdage og de er altid inviteret til vores. Emils og mine forældre har et så tæt bånd, at det er helt svært at beskrive, men inderst inde er jeg glad for det. Hvis de ikke havde været så tætte, så havde Emil og jeg nok aldrig været en ting.

Jeg leder efter den perfekte gave til min søster, men det er svært.
Hun fylder 18 og jeg aner ikke om jeg skal give hende makeup, parfume, smykker eller tøj. Jeg tror nu jeg går med en highlighter og en mascara og så køber jeg hende en parfume som jeg har hørt hende snakke lidt om.

Da jeg er på vej ud af butikken ringer min telefon.
Jeg tager den op af min taske og ser, at det er Emil. Jeg kan ikke lade være med at smile. Hver gang jeg tænker på ham kommer jeg automatisk til at smile.

"Hej skat, hvad så?" Siger jeg og går gennem shoppingcenteret for at komme hen til min bil.

"Vi er blevet inviteret med i byen, fordi vi vandt den sidste kamp inden Vm. Vi skal ud at fejre det!" Siger han glad og energisk.

"Emil det ved du godt vi ikke kan" siger jeg trist over at skulle skuffe ham.

"Hvorfor?" Spørger han forvirret.

"Vi skal til fødselsdag i morgen?" Siger jeg forvirret over, at han ikke ved det.
"Har du glemt det?" Spørger jeg lidt surt.

Der er stille i et par sekunder og uden at få et svar fra ham ved jeg godt, at han har glemt det.

"Helt ærligt Emil, det er min lillesøsters fødselsdag" siger jeg frustreret.

"Ja undskyld. Jeg havde bare lige glemt det" siger han irriteret.

"Helt ærligt..." sukker jeg.

"Sophia vi kan jo altså godt tage afsted alligevel... der er ingen, der siger, at vi skal drikke os vildt stive" siger han i håb om, at jeg siger ja til at tage med.

"Det kan du ikke være bekendt.... Emil det er min lillesøsters fødselsdag. Du ved, hvor meget hun ser op til dig.." tøver jeg og stiller mig hen på rulletrappen, som fører ned til parkeringskælderen.

"Hun bliver 18. Hun er sikkert også ude at drikke?" siger han frustreret.

"Ugh. Fint Emil, så tager du afsted, men jeg gør ikke" siger jeg opgivende.

"Seriøst Sophia alle kærester tager med, så skal du sjovt nok også?" Siger han irriteret over, at jeg ikke vil med.

"Nej det SKAL jeg ikke. Min lillesøster har fødselsdag, så skal jeg ikke sidde med tømmermænd" siger jeg surt.

"God støtte jeg får fra min kæreste!" Siger han irriteret og såret.

Det sårer mig lidt den måde han siger det på, men jeg kan også godt forstå ham. Han vil jo rigtig gerne ud at fejre det og nu kan han ikke på grund af mig.
"Undskyld..." siger jeg med dårlig samvittighed.

"Jeg bliver altså nødt til at lægge på nu. Jeg skal være der om lidt nemlig" tøver han.

"Okay. Er du hjemme når jeg kommer hjem?" Spørger jeg og håber på, at han er hjemme.

"Nej. Jeg skal afsted nu, for at mødes med nogle piger, som skal med" siger han koldt.

Jeg kan mærke det driver koldt ned af ryggen på mig, når han nævner pigerne.

"Okay, så må du hygge dig. Jeg glæder mig til at se dig når du kommer hjem" siger jeg optimistisk for, at vi ikke skal ende som uvenner.
"Jeg har forresten købt gaven til min søster" siger jeg for at skifte emne.

"Ja, Vi ses" siger han og inden jeg når at sige noget lægger han på og jeg står med en fornemmelse af tomhed. Jeg kan mærke, at jeg er ked af det som jeg har gjort og det, at jeg ikke tager med ham, for at støtte ham.
Jeg har bare altid lært, at det er uhøfligt at tage i byen aftenen inden man skal noget vigtigt og især når det indebærer familien.

Jeg sætter mig for at købe en gave til ham, for at ønske ham tillykke med at have vundet og at de er videre til . Jeg køber ham et armbånd, hvor der står "winner" for at fortælle ham, at han altid er min vinder.

Da jeg har købt det går jeg igen imod min bil og kører så hjem.

Da jeg har sat nogle timer i stuen kan jeg mærke, at jeg har det dårligt. Jeg kan ikke lide, at Emil er vred på mig. Tv'et kører og der kommer en masse billeder fra håndboldherrerne, som fejrer deres sejer sammen med en masse fans.
Der er dog noget på næsten alle billeder, der fanger min opmærksomhed. På alle billederne med Emil står han med den samme pige under armen.
Det skærer i mit hjerte især, da der kommer et billede af Emil, der får et kys på kinden. Det er en følelse, der brænder mig op indvendigt.
Jeg trækker mine ben ind til mig. Hvor er det dog forræderisk gjort af ham. Han har en kæreste og så vælger han specifikt en pige ud og bruger hele aftenen med hende.

"Vi har interviewet nogle af spillerne i aften" siger journalisten og billedet skifter over til en video af Emil og hende pigen som han holder om.

"Emil hvordan har du det med, at i har vundet og er klar til vm?" Spørger journalisten.

"Rigtig godt, tak" siger han fuldt og kigger på pigen ved siden af ham og smiler til hende.

"Er det her din kæreste Emil?" Spørger journalisten.

Han smiler til pigen ved siden af ham og holder så tættere om hende, imens pigen bliver rød i hovedet.

"Altså hun har støttet mig hele aftenen som en kæreste jo gør, men nej hun er ikke min kæreste" siger han imens han dejser lidt rundt af alt den alkohol han har fået.

"Okay, tak for det" siger journalisten og billedet skifter til nyhedsværten.

Jeg slukker tv'et og sidder chokeret tilbage i stuen, som er helt stille.
Mit hjerte banker hurtigt og jeg kan mærke, at jeg ikke længere er ked af det. Jeg er skuffet over Emil. Jeg forstår ikke hans måde at have et forhold på. Det er nu anden gang, hvor han har skuffet mig og jeg gider det ikke mere. Det er dog lidt anderledes denne gang.
Jeg ved, hvor meget alkohol og det at han er vred på mig kan overtage ham fuldstændig. Så denne gang er jeg hverken ked af det eller sur. Jeg er skuffet.

Jeg begynder at tage mine ting som jeg har pakket til, at jeg skulle hjem til familen. Hvis han skal være på den måde, så skal han ikke med mig hjem, så må han selv tage derhen og vi kommer i den grad ikke som et par.

Jeg skriver en seddel til ham som jeg lægger på køkkenbordet.

Jeg er selv kørt til mine forældre, så du må finde en anden måde at komme derhen på. Du skal heller ikke regne med, at vi er gode venner når du dukker op. Jeg regner også kraftigt med, at du kommer, for det skylder du min søster og familie, men du skal ikke tro at vi er gode venner.
Oh og sørg for din egen gave til min søster.

Jeg tager mine ting og låser døren til lejligheden og kører afsted til mine forældres hus.