The Covent of Silverbarck Road

Kapitel 40

Der var dog ikke meget party over det. Xavier, Blake, Rave og tvillingerne prøvede sig frem mellem de små glasflakoner og øl som Xavier havde haft i rygsækken og resten på nær Nate, tog for sig af de sodavand Sam havde i en køler bag sin skammel. Hun havde endda sat forskellige chips og dip op på nogle af de skamler vi havde sættet på og bredt tæpper ud på græsset tæt på kanten, der var et lodret fald ned til stranden langt under os. Ikke ligefrem det mest sikre sted at sidde. Rave og dem havde indtaget et af tæpperne og Sam, Aiden, Eloise, Tate og Haiden sad på et af de andre. Haiden sad så langt væk fra resten af gruppen på det samme tæppe, at han knap nok sad på tæppet. Der blev snakket højlydt mellem dem alle sammen, men jeg sad stadig på min skammel ved bålet med en urørt sodavand mellem mine hænder. Nate stod i udkanten af bålets lys på den anden side af det og da han så sit snit til det, drejede han rundt og begyndte at gå ned ad vejen mod husende. Jeg rejste mig, satte sodavanden på skamlen og småløb efter ham. Jeg indhentede ham da han gik forbi mit hus. Med hurtige bevægelser trak jeg jakken af og kastede den over hans hoved. "Kraniet skulle gerne går af på et tidspunkt." Med det ude af verden, selvom jeg egentlig havde mere af sige, gik jeg op af trinene på verandaen imens han trak jakken af sit hoved og vendte den for at kigge på det store kranie på ryggen af den. Derefter kiggede han op på mig. Jeg træk ligegyldigt på den ene skulder og gik ind ad hoveddøren inden han kunne nå at sige noget. For jeg ville ikke høre det, lige meget hvad det var.

En kold vind får flammerne i bålet til at flagre vildt og jeg trækker kappen lidt tættere omkring mig. En hånd bliver lagt på min overarm og jeg kigger op i Abbys lyseblå øjne. Hun siger noget, men jeg kan ikke høre hvad det er. Owen rømmer sig og får Abby til at kigge op og ser Sophie række hende en bog. Abby tager bogen og holder den tæt ind til kroppen. Hun giver mig et forsikrende klem og stiller sig så på sin plads. Jeg kigger rundt på Cirklen, der langsomt tager hinanden i hænderne. Cirklen bag mig træder frem og de lægger hver en hånd på deres partners skulder. Dawn står til højre for mig og jeg kan se hvordan hun lyser op da Louis lægger hænderne på hendes skuldre. Cody kysser håndryggen på Danielles ene hånd og hun smiler til ham. Hænder lander på mine skuldre og varmen breder sig straks i min krop og smelter kulden væk. Jeg kigger over skulderen på ham, men hans ansigt er sløret og jeg kan ikke se nogle træk. Han kysser mig på kinden og jeg retter blikket mod Abby da hun har hævet stemmen og er gået i gang med ritualet. Jeg kan ikke høre hvad hun siger, men jeg ved det er vigtigt. Nigel giver hendes skulder et glem og hun fortsætter. Bålet raser og flammerne rakker ud efter hvert medlem som står forrest. Heather smiler stort, Kylee træder forsigtigt tilbage, men Aaron rækker op og holder hendes hænder fast på hans skuldre. Graham smiler over noget Melissa hvisker i hans øre. Scotts øjne er låst fast mod Trevors og Scott nikker til Lylah, der står foran Trevor. Trevor hvisker noget til Lylah, der bider hårdt sammen og nikker. Olivia, der står bag Scott, hvisker noget til ham og han trækker usikkert på skulderne. Abby hæver armene og ilden bliver voldsommere. Den rammer den forreste hele vejen rundt i Cirklen og den breder sig hen over deres kroppe og videre op til personen, der holder fast i deres skulder. Ilden raser ned ad armene på den bagerste i Cirklen, indtil hvert eneste medlem i de to Cirkler brænder.

Jeg vågner med et sæt, badet i sved og sikker på at jeger i brand. Jeg slår mod mine arme mens jeg tumler ud af sengen, men så går detop for mig at der ingen ild er. Jeg hiver efter vejret i små stød og tager migtil hovedet. Jeg får øje på den sorte farve på siden af højre hånd, i det svagelys månen sender ind gennem gardinerne og tænder forundret lyset i loftet. Oggisper. Min seng er fyldt med papirer, der afbilleder min drøm fra alle muligevinkler og nogle fokuseret på enkelte personer, nogle på halvdelen og nogle påalle. Jeg kender alle personerne, selvom jeg ikke har set dem alle sammen ivirkeligheden. Det er forældrene til Cirkelmedlemmerne i min Cirkel. En person,der ligner mig til forveksling, stirrer tilbage på mig, på den ene skitse. Minmor ser beslutsom ud og jeg kan ikke lade være med at smile. Der står en mandbag hende, men hans ansigt er henlagt i skygger så man ikke kan se hvordanvedkommende ser ud. Jeg gætter på at det er min far, men jeg er af en elleranden grund ikke sikker, selvom jeg er på identiteterne af alle de andre. Jegskynder mig at samle hver eneste tegning sammen og propper dem ind undermadrassen i vindueskarmen. Der ligger allerede et hav af lignede tegninger, mendet her er første gang jeg har tegnet personernes ansigt og det er miguforståeligt hvordan jeg næsten ved hvem de alle sammen er. Jeg forsøger athuske drømmen, der vækkede mig tidligere, men jeg kan ikke rigtig huske nogen detaljeroverhovedet. Mon mine tegninger og drømme, eller hvad end det er, har nogensammenhæng? Og hvad sker der for at jeg tegner i søvne? Tegningerne følesvigtige, men jeg kan ikke sætte en finger på hvad det er, der gør dem vigtige,men jeg ved bare at det er de.