The Covent of Silverbarck Road

Kapitel 38

Jeg skuttede mig mod vinden og skjulte et gab bag mine ben, jeg havde trukket op foran overkroppen. Jeg sad på en af de store sten nede på stranden i udkanten af bålet. Haiden havde slæbt kisten med til Cirkelmødet og sad pt. oven på den i nærheden af bålet. Sam kiggede for gud ved hvilken gang igennem bogen han havde fundet sammen med kisten. Nate var den eneste der ikke havde mødt op til mødet og resten af Cirklen virkede forholdsvis ligeglade med det, så det var nok normalt, at han ikke kom til de her møder. En lille glasflakon blev rakt hen mod mig og jeg kiggede træt op. Xavier var ubemærket kommet hen til mig og han viftede den lille flakon mod mig. "Det er hekse udgaven af en energidrik og den er mere effektiv end normale energidrik, så pas på hvor meget du drikker." Han sendte mig et lille smil, da jeg forgæves forsøgte at gemme endnu et gab bag mine ben. Jeg tog imod flakon og kiggede nærmere på indholdet, der var lettere gyldent og flammerne i bålet spillede hypnotiserende i væsken. Xavier gik tilbage til Blake og hun lagde hovedet på hans skulder da han satte sig ned ved siden af. Ud fra deres opførelse eller i hvert fald Blakes, så gik jeg ikke ud fra at hun var sammen med Nate på sidelinjen, som vores samtale i 'skoven' bag Campus lidt havde indikeret. Eller også var det bare mig, der havde lagt for meget i den samtale. Jeg gabte igen og kiggede på flakonen igen. Ja jeg var træt og det var fordi jeg blev holdt vågen af de værste mareridt ever. Jeg trak proppen ud af flakonen og snusede til indholdet, som ikke rigtig lugtede af noget. Jeg kiggede mig omkring kort, bare for at være sikker på at ingen kiggede i min retning og drak så indholdet. Jeg kunne ikke umiddelbart mærke nogen forskel og satte flakonen ned i sandet ved siden af stenen jeg sad på. Xaviers advarsel var spildt og det samme var indholdet af flakonen, måske han ikke var lige så god som han troede. Sam sukkede opgivende og tiltrak min opmærksomhed. Til min overraskelse flagrede hendes person ind og ud, som forsøgte to forskellige personer at tage hendes plads. Den ene var den Sam jeg kendte, med det brune hår hængene løst og græsgrønne øjne med de lysebrune flager. Den anden person var også en kvinde, men nogle år ældre end Sam. Hendes brune hår var samlet i en løs knold og hendes øjne store og brune. Hun havde det samme tøj på som Sam, men hende her var en smule højere end Sam og havde lidt flere kurver, ikke at Sam var tynd som et siv for det var hun ikke. Den anden Sam havde en ring på den venstre ringfinger og da de to flagrende skikkelser kiggede i min retning, uden rigtig at kigge på mig, genkendte jeg den anden skikkelse. Det var Sams mor Dawn Harris, bare yngre end hun var nu. Jeg blinkede heftigt og rettede så blikket mod Haiden, der sad et stykke bag Sam. Ligesom hos Sam var der to skikkelser, der flagrede omkring Haidens person. Den ene ham og den anden en mand med havblå øjne og brunt hår ligesom Haidens. Han var ældre end Haiden, cirka på samme alder som udgaven af Sams mor og han havde ligeledes en ring på venstre ringfinger. Jeg havde ikke set Haidens far før, men jeg gættede på at det var ham, jeg så lige nu. Jeg lukkede forvirret øjnene og knugede hovedet ned på benene. Xaviers hekse energidrik var slet ikke en energidrik. Hvorfor havde jeg dog troet på det? Tate havde flere gange hentydet at Xaviers eliksirer var mere som flydende stoffer end noget andet. Jeg så syner, men hvorfor jeg lige præcis så deres forældre var ret underlig. Jeg vil bare gerne hjem i seng, selvom jeg vidste at jeg ikke ville få mange timers søvn på grund af mine mareridt og jeg fik mit ønske opfyldt for Sam hævede mødet kort tid efter med et frustreret suk. Rave knipsede og bålet gik ud.

Halloween var på trapperne og Mercy havde hijacket migtil at være med i komiteen, der stod for halloweenfesten på campuset, hvilketvar de samme som ved Homecoming festen. Hun inddragede alle mine pauser tilkomitemøder igen og de første par timer efter hver skoledag blev ligeledesbrugt på ting til festen. Men jeg var ikke den eneste der havde travlt medplanlægning, for der skulle være et Cirkelmøde ved midnat samme dag somhalloweenfesten, så Sam og Eloise havde travlt med planlægningen da detåbenbart var et specielt møde. Selv min Bedstemor havde travlt med at pynte optil halloween derhjemme, men det var mere en hekseudgave, med krystaller ogstearinlys end græskar og uhyggelige genstande. Halloween var en heksehelligdagsom alle husende på Silverbarck Road hyllede med heksepynt, men husendeformåede at se forskellige ud med hver deres pynt. Det var ikke kun skolen, dersummede af spænding, men det var som om hele byen gjorde. Og før jeg havde setmig om, så var det tid til at feste. Jeg kiggede ned ad mig selv en ekstra gangog tjekkede min make-up kort i sidespejlet inde jeg gik op mod skolen. Mitkostume var forholdsvis enkelt fordi jeg ikke havde haft overskud til nogetvildt. Jeg havde sorte læderstøvler på hvor jeg havde sat et dødningehoved fastnederst i snørebåndene på hver støvle. Så havde jeg et par sorte bukser og enlangærmet trøje på, der begge var dekoreret med knogler både foran og bag på.Jeg havde et par fingerløse handsker på, der også havde knogler på og mit hårhavde jeg pjusket lidt op, men ellers hang det løst. Noget af mit ansigt varlavet som et skelet for at illustrere et kranie. Det startede på højre side afmunden og gik over på venstre side hvor det dækkede hele kæbepartiet og så optil tændingen i venstre side. Det venstre øje gik fri, fra kranie make-uppen ogjeg var i stedet gået med smokey-eyes ved begge øjne og som kronen på værkethavde jeg Nates læderjakke på. Den var selvfølgelig lidt for stor, men det varlige meget og jeg havde sat et stort kranie-klistermærke fast på ryggen af den.Det ville ikke være nemt at fjerne igen, men da jeg gjorde det havde jeg væretligeglad. Vi, os Cirkelmedlemmer altså, kunne være med til festen her på skolenindtil lidt før midnat, for derefter skulle vi mødes på vendepunktet på voresvej og holde vores Cirkelmøde. Så jeg var ankommet lidt tidligere, bare for atkunne være her lidt længere, selvom jeg følte mig for drænet til at feste. Jeggik gennem dørene og ind i gymnastiksalen, hvis vinterparadis var veget for etskummelt og lettere uhyggeligt tema. Ikke at dekorationerne fra Homecoming varblevet hængene helt indtil halloween. Mercy var klædt ud som en zombie cheerleadermed pomponer i hænderne og Tom var en zombie i fodbolduniform. De var ankommetsammen og de havde ikke været synderlig kreative med deres udklædninger, forMercy's uniform var en er skolens cheerleaderuniformer og Tom, der dog ikkelængere var på fodboldholdet, det amerikanske fodboldhold vel at mærke, havde dendragt på som han have haft på, når han havde været på banen. Jeg havde overtaltdem til at følges ad, da de klikkede meget godt sammen og jeg var glad for atdet ikke var endt i en fiasko, at blande sig. De stod ved punch bordet ogsnakkede og jeg vinkede kort til dem da vi fik øjenkontakt. "Jeg ville skydedig, men du er vist allerede død." Jeg drejede hovedet og fik øje på Tate, derpegede på mig med en legetøjspistol. Han var klædt ud som en af de derklassiske gangster, med et sort og hvidt nålestribet jakkesæt, slips og en sorthat med hvidt bånd. En rød blomst sad i lommen på hans venstre brystkasse. Jegsendte ham et smil, som han returnerede. "Vil du have selskab af et skelet iaften?" Han grinede, selvom jeg havde lydt mere træt end munter og rakte sinarm ud så jeg kunne tage fat i den. Tate var et ganske udmærket selskab og jeghyggede mig faktisk, på trods af min drænet tilstand og at jeg måtte lægge øretil en masse platte vittigheder omkring hans 'arbejde' som gangster. Som var såforfærdelige at de endte med at blive nogenlunde sjove til sidst. Jeg fik etglimt af Xavier og Blake ved punchen, mens jeg sad ved et af bordende med Tate.De var klædt ud som Bonnie og Clyde og Xavier hældte noget ned i punchen fra enlommelærke. Jeg så Aiden da han vandt titlen for Bedste Udklædning og han fiket fint lille trofæ, overrakt af Mercy. Jeg var ikke sikker på hvad han varklædt ud som, men det var stadig det mest kreative kostume selvom ingen havdekunnet gætte hvad han var. Tvillingerne, var begge klædt helt i sort og medslikhår. Bag på Kims jakke stod der Lightning med store blå og hvide bogstaverog på Killians stod der Thunder. Heller ikke det mest opfindsomme, men jegkunne ikke helt brokke mig, for jeg var noget så simpelt som et skelet. Restenaf Cirklen så jeg dog ikke noget til, hvilket ikke ville have ændret noget hvisjeg havde.