The Covent of Silverbarck Road

Kapitel 45

Jeg kiggede på uret på min mobil igen og puttede den så tilbage i baglommen. En kold vind fejede ind over mig og jeg skuttede mig. Måske jeg bare skulle undersøge det selv? Jeg havde sat mig for at undersøge muligheden for at fyrtårnet jeg havde tegnet, faktisk var her i Whitson. Det vidste sig dog hurtigt at der var mere end ét fyrtårn her på øen, hvilket var alt for mange i min bog. Derefter havde den stået på at finde ud af hvilket fyrtårn jeg havde tegnet. De fleste af fyrtårnene så stort set ud på samme måde som da de blev opført, men dette fyrtårn, som jeg stod for foden af, havde en historie der fortalte mig at det var det rigtige. Fyrtårnet var hårdt medtaget, som i at den øverste halvdel var væk, der var store huller i ydervæggene og det sidste stykke, der var tilbage af trappen inden i var blottet, for væggene gik ikke så højt op. Bag fyrtårnet havde der været en stentrappe ned til et klippefremspring og det var her ved fyrtårnet mange af min Cirkels forældre havde mødt deres endeligt. Kun de to øverste trin var tilbage af stentrappen og klippefremspringet var helt væk, sikkert faldt i havet. Men det var ikke det eneste, for godt en kilometer fra fyrtårnet havde min tante sprunget i døden. Hun var hoppet ud fra klippekanten og ned i havet langt nede, hvor hun efterfølgende var skyllet i land langt herfra. Hvordan vidste jeg alt det? Jeg havde som sagt brugt de sidste to uger på efterforskning af byen, hvilket betød at snakke om selve fyrtårnene med Bedste, undersøge bibliotekets arkiver af byen, for de var ikke digitale, gamle artikler af byen også hentet på biblioteket, min familiedagbog og spørge Haiden om jeg måtte kigge i Drømmejournalen han havde. Jeg havde ikke fortalt nogen at jeg havde Drømmesynet og at den Drømmejournalen, derfor tekniskset var min, da den vidst havde gået i arv i min familie. Jeg havde ikke fået noget ud af Drømmejournalen, ikke så meget som et syn var kommet eller evnen til at læse den, så efter at have bladret den igennem et par gange havde jeg givet den tilbage til Haiden. Jeg burde fortælle dem det, men der var ret stille på den front og jeg ville gerne lige have fundet ud af det her, så jeg havde lidt mere end kun det Bedste havde sagt at fortælle dem. Så nu stod jeg her og frøs, mens jeg ventede på at Nate duggede op for jeg havde muligvis fundet noget og det noget var noget der involverede ham. Det her sted var creepy og gav mig kuldegysninger og vinden hjalp heller ikke på det. Jeg borede hænderne dybere ned i jakkelommerne og debatterede med mig selv om, hvorvidt jeg skulle blive ved med at vente på Nate eller ej. Det her sted var spækket med magi, der summede i luften, så hvis nogen steder kunne aktivere mit Drømmesyn var det her. Og netop derfor ville jeg heller ikke være alene, hvis det altså skete, for jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente. "Hvis du har tænkt dig at råbe noget mere af mig, er jeg den der er skredet." Jeg kiggede op og så Nate komme gående imod mig. Jeg rystede på hovedet. "Ved du hvor vi er?" Han bed hårdere sammen og nikkede meget langsomt. Jeg rettede mig op og rømmede mig. "Det her er en Cirkel... Ting." Han rynkede brynene og kiggede skeptisk på mig. "Hvorfor er de andre her så ikke?" Hans stemme og ansigtsudtryk var som altid koldt. "Fordi det her er personligt for... Os og jeg regnede ikke med at det var nødvendigt at de alle var her for det." Han lagde armene over kors. "Vi er næppe en personlig Cirkel-ting." Hans stemme var koldere end normalt og jeg hankede mentalt op i mig selv for ikke at reagere på det. "Jeg er ikke rigtig sikker på hvordan jeg skal sige det, for jeg vil ikke træde dig over træerne, så bær over med mig." Han åbnede munden for at svare, sikkert noget nedladende, så jeg skyndte mig at forklare. "Min Bedste havde luret os for længst og ved at, vi ved at vi er hekse og hun har ikke tænkt sig at sige noget til nogen. Så hun gav mig den her, da det egentligt er min nu." Jeg trak familiedagbogen op af min skuldertaske og viste den. Jeg skyndte mig at snakke videre så han ikke afbrød mig. "Hun fortalte mig også en masse andet, men jeg vil skære det ned til de vigtigste punkter. Hun forklarede mig at Drømmesynet går i arv i min familie, fra den ene førstefødte til den næste, liget meget om ens mor er den førstefødte eller ej i hendes generation. Som i mit tilfælde hvor min tante, min mors storesøster havde det og nu har jeg det, eller skulle have det... Nå men allerede tilbage i Palm Beach, før jeg mødte jer alle, tegnede jeg et fyrtårn, et fyrtårn Rave så genkendte da hun stjæl min skitsebog kort tid efter jeg kom hertil. Så jeg undersøgte sagen og fandt frem til at dette måtte være det fyrtårn jeg tegnede."

Jeg holdt inde og lod det synke ind. Han stirrede bare koldt på mig. "Så du er nysgerrig og mener du skal stikke næsen i alting, men hvad har det med mig at gøre?" Han kunne umuligt være mere nedladende. "Jeg har læst noget af min familiedagbog, mere præcist det min mor har skrevet. Min tante var ikke..." Jeg viftede med hånden. "Det lige meget. Sagen er at min mor skriver om tiden i Cirklen og om din mor." Jeg kiggede på ham og nåede at se trækningen ved hans øje, så jeg skyndte mig videre. "Din mor var lederen af den første Cirkel på vejen dengang og var åbenbart en ret god leder. En leder der sparrede med sine medlemmer og gav alle en stemme. Der var et love-hate-forhold mellem din mor og Haidens mor, der til tider delte Cirklen i to. Ifølge min mor var det jalousi fra Haidens mors side af, da det var din mor der havde deres familiedagbog og stod i spidsen for Cirklen, selv inden i de bandt den. Min mor respekterede din mor rigtig meget, hun var klog og passioneret og elsket af folkene omkring sig. For dine forældre var det kærlighed ved første blik og selvom din far var mere tilbageholdende og indadvendt så passede de perfekt sammen. Du kan læse det selv senere hvis det der." Ingen reaktion og det forstod jeg egentlig godt. "Okay så... Sagen er at da min tante begyndte at trække sig mere og mere væk fra alle rakte din mor ud og gjorde hvad hun kunne for at hjælpe. Ifølge min mor så havde de to gang i et eller andet som de nægtede at dele og jeg tror de gjorde det her." Jeg puttede bogen tilbage i tasken og kunne mærke hans kolde blik følge mine bevægelser. Da den var nede i tasken, greb jeg fat om hans overarm og trak ham med hen til fyrtårnets døråbning. "Jeg er ikke sikker på hvad vi leder efter, men jeg regner med at vi ved det når vi ser det. Din mor skulle åbenbart være stærkest inden for is relateret magi, så måske det hjælper." Jeg trak ham med ind over dørtærsklen og slap ham så. Jeg kunne mærke hvordan min krop summede mere, nu hvor jeg faktisk var inde i fyrtårnet. Det var ét stort rum hvor trappen gik op i en spiral i den modsatte ende. Rummet var fyldt med blade, grene, regn pytter, murbrokker og spindelvæv. Jeg knælede ned et sted og begyndte at skrabe ting væk. Imens stod Nate plantet lige inde for døren, for han havde ikke rørt sig ud af stedet og lignede ikke en, der havde tænkt sig at gøre det.