Ikke det samme mere - FF, Joakim Mæhle

Kapitel 11 - Italien pt 2 - samtalen

Siljes synsvinkel

Han læner sig frem mod mig, jeg lukker øjnene og hans læber rør endelig mine. Jeg får mine hænder placeret i hans nakke, og hans forsvinder op på min lend for at skubbe mig tættere på ham og dermed have en mere behagelig tilgang til vores kys. Jeg er faktisk glad for han gjorde det, fordi det betyder jeg tydeligvis ikke er den eneste som har tænkt i de baner som han nu tydeligvis også har gjort. 

Vi trækker os fra kysset og smiler bare til hinanden, der er intet akavet i det på nogen måde. Hvilket endelig er helt mærkeligt fordi, det havde jeg regnet med. Men det der lige er sket, føles bare så naturligt det ikke kan beskrives - jeg er så glad for det hele skete. Dog havde jeg ønsket omstændighederne lidt anderledes, jeg havde ikke ønsket det sku være nu mens jeg er på tur med den efterskole som jeg er ansat på. Jeg må jo på ingen måde sige noget, selv om jeg har lyst til at råbe ud til hele verden "Joakim fkn mæhle har kysset mig" - ja nej det kan jeg ikke. Alt skal stadig holdes hemmeligt, han er en meget offentlig person grundet hans kontrakt i Atalanta men bestemt også efter han er blevet fast mand ikke bare på landsholdet men også i startopstillingerne både på landsholdet og i klubben. 

"Joakim hvad sker der?" spørger jeg ham, bare for at få startet den her meget svære samtale som jeg godt ved er pisse svær at starte. "Det der sker, er at jeg nok endelig har turde gi et oprigtigt udtryk for hvad jeg endelig føler for dig" siger han stadig med hænderne om mit liv, men blikket først ned i bordet og videre op i mine øjne. Jeg smiler bare til ham, jeg føler jo det samme. Det kan jeg ikke rigtig ændre på... "Men hvad med os, du bor her og jeg i Danmark" svare jeg ham så. Jeg kan se han tænker, og jeg forstår ham - jeg ved heller ik lige nu hvordan vi skal gøre det. 

"Jeg tror det for os, handler om ikke at miste kontakten. Vi ved tydeligvis nu - hvad vi føler for hinanden og vi ønsker en fælles fremtid. Men jeg ved det er svært, da jeg ved du ikke ønsker fjernstudie eller det at sku opsige din stilling. Lang distance er hårdt, men altså det kan vi godt. Du tar herned i dine ferier, jeg tar hjem i mine også er der heldigvis noget der hedder lang distance" siger han meget seriøst efter et lille grin, inden han kysser mig igen. Joakim og jeg er bestemt ikke vandt til at skulle være mega seriøse som vi er pt. Men han har ret og det skal vi følge. "Men ingen titel endnu, vi skal lære at fungere som par og ikke venner. det er jo noget nyt og jeg tror jeg skal vende mig til tanken + alt det der kommer den dag vi offentliggør vores forhold hvis vi finder ud af vi fungere bedre som kærester end venner. Alt dette skal vi jo tænke ind, især i forhold til jeg jo ikke er noget i forhold til dig hjemme i Danmark" svare jeg ham så og igen begynder han at tænke. 

Jeg kan se han forstår hvad jeg siger, han forsøger at komme med modsvar men ikke lige ved hvordan han skal formulere sig. "Den er jeg enig med dig i, det er jo ikke kun mig som vil opleve en masse mediedækning - det vil du også og ja dsv også bagsiden af den medalje jeg har som fodboldspiller dsv... Du har jo kun været på siden, ikke en af hovedrollerne og der skal vi være gode til at samarbejde så alt det - ikke påvirker vores forhold" svare han og smiler til mig. For en gangs skyld er Joakim faktisk den fornuftige og den titel passer ham rigtig godt. Det sker ikke så tit men han passer uden tvivl på mig, og jeg føler mig meget tryk ved den her aftale. 

Vi ender resten af aften med at kysse lidt videre, og ja bare været os sammen uden den store brug af så meget andet der har med sociale medier at gøre og det passer mig utrolig godt. Jeg er utrolig glad for mit arbejde ville give mig fri det her halve døgn, så jeg kunne få set Joakim og på fredag skal jeg heldigvis se ham igen når vi alle skal ind og se ham spille kamp. Hvor vi efter skal med Joakim på tur rundt på stadion, og ja snakke om hvad det vil sige at være professionel, hans vej og alt det der høre med. Det ved ingen af eleverne endnu, kun lærerteamet som er ved at springe af begejstring over den aftale jeg fik lavet med Joakim og han med klubben - efter en sen kamp. Alt det med snakken tager vi hjemme på det hotel eleverne bord på. Men jeg bliver aldrig træt af at høre på Joakim, det er ihverfald ikke sket endnu efter over 20 år som bedste venner.