Ikke det samme mere - FF, Joakim Mæhle

Kapitel 26 - Til eller fravalg part 2

Joakims synsvinkel 

Det var bestemt ikke denne besked jeg havde regnet med, og lige nu ved jeg ikke hvor jeg har mig selv henne i det. Det er et fælles ansvar vi har nu, og altså vi er 24 og 25 år nu - så alderen passer fint men vi er karrieremæssigt 2 forskellige steder i livet. Inden vi rejste fra Italien var vi enig om, at Silje skulle blive i danmark og færdiggøre sit studie og det næste elevhold mens jeg fortsætte som professionel i Atalanta som jeg jo lige har forlænget med. Hjemme i Siljes lejlighed ved vi godt at uanset hvad vi gør, vil den ene af os miste en stor del af os selv. Jeg vil gerne være far med Silje som moren til mine børn - men jeg tænker på vores fælles trivsel. Silje vil gerne blive i Danmark og ved at hvis hun får en abort nu - er chancen for at blive gravid ikke særlig stor, det fortalte lægen os nemlig og det var noget Silje fik af vide i en alder af 20 år - at hvis hun en dag blev naturligt gravid skulle hun være meget glad. Så vi er meget splittet, da vi jo har de odds mod os i den anden ende. 

"Jeg ønsker heller ikke at føde i Italien, men i Danmark. så du vil jo sku rejse hjem omkring min termin hvis det er" svare hun og jeg forstår hende. "Ja det er jo noget jeg skal snakke med min leder om, men uanset hvad skal jeg hjem 2 uger før termin så jeg er der når det sker" svare jeg og hun smiler. Vi har ikke nævnt ordet "abort" for inderst inde ved jeg at ingen af os ønsker den mulighed. "Så vi er enige om, vi fuldføre det her - vi ved jo at oddsene er dårlige frem over dsv og det er meget det som tricker mig" svare jeg og køre hånden gennem håret. "Ja, jeg husker stadig tydeligt den kommentar jeg fik dengang om hvor dårlige mine æg osv er. Så jeg er jo glad for det skete naturligt, tidspunktet passer bare slet ikke ind - heller ikke med min termin" svare hun og ligger sin hånd på mit lår. "Jeg er glad for vi er enig, så må jeg jo komme hjem når muligheden er der. Og jeg ved godt du ikke syntes det skal ud tideligt, men min chef og din chef er nød til at vide det" svare jeg og klemmer hendes hånd. Hun ser bange ud med den kommentar men indrømmer tilsidst at jeg har ret. Vi ringer derfor med det samme til vores chefer, og heldigvis møder vi begge stor opbakning og en kommentar fra min chef lød "ja jeg ventede endelig bare på hvornår den opringning skulle komme, stort tillykke". Hvilket fik os begge til at grine. Siljes chef på efterskolen lidt mere skeptisk, men som han selv sagde - det er fordi de er alt for glade for hun endelig er tilbage med ny viden og alt hvad Silje nu kommer med. Jeg gir Silje et kys og hun putter sig ind til mig. Vi skal være forældre til februar, Silje skal gå gennem det meste af graviditeten selv men jeg tror og håber på at alt nok skal gå godt. Jeg ved hun har en fantastisk familie, min familie, kolleger, studiekrammerater og veninder som er der. Men vi venter til uge 16 med at offentliggøre noget, der skal Atalanta nemlig møde München i CL gruppespil - hvor Silje tar ned og kigger sammen med Annesofie og der skal vi så efter kampen offentligegøre det. 

Det er 6 uger vi skal gå med det hele selv, familien får heller ikke noget af vide før alle andre da vi godt ved - at nogle i begge familier nok vil være lidt skeptiske, men på det tidspunkt har ingen noget at sige. Der er det sådan det er, og det bliver godt. Vi begynder allerede i sofaen hos Silje 5 dage før jeg skal tilbage til Italien at snakke navne til både drenge og piger, men vi bliver ikke helt enige - det blir vi på et tidspunkt men ikke idag.