Ikke det samme mere - FF, Joakim Mæhle

Kapitel 25 - Til eller fravalg?

Siljes synsvinkel* 

Vi køre på de sidste dage her i Frankrig, inden vi skal hjem til Aalborg hvor jeg skal starte arbejde 2 dage efter hjemkomst. Joakim bor hos mig indtil 1/8 hvor han skal rejse tilbage til Atalanta. Så lige nu nyder vi at vi har hinanden og ja holder ferie med stort F. Idag skal vi ud og sejle bare os 2, opleve Frankrig fra havsiden og hvad der gemmer sig under vandet som vi jo har badet i og kigget meget på. Normalt er jeg ikke til ferier som denne, hvor vi seriøst intet skal - jeg kan godt lide at vi er ude og se nogen ting, oplever nogle ting osv men denne her gang med alt min sygdom midt i det hele og nogle hektiske måneder bag os - nyder jeg at det bare er Joakim og jeg, samt de mennesker som vælger at sige de vil se os hernede. Båden vi har lejet er lejet gennem min mors Venner, og er sådan en fin mindre sejlbåd som ja ikke er meget større end en stor speedbåd. Vi har lejet den i 4 timer, og vejret er bare perfekt sejlvejr. På vej derned skriver min lillebror Victor om hans kæreste Melanie og ham måtte komme med på bådturen, da de vidste vi sku afsted og de manglede noget at bruge dagen på. De får et ja og vi møder dem nede ved båden.

Ombord på båden og jeg får det meget dårligt efter kun 2 timer, jeg ved seriøst ikke hvad der foregår. Jeg har ingenting haft i et par dage og nu her 2 timer ude på båden får jeg det skit igen. Vi vælger derfor at sejle mod havnen og komme op på land, mit blodsukker er meget lavt kan jeg mærke og det gør mig nervøs. Vi finder en mindre cafe, hvor vi bestiller noget iskaffe og noget at spise så mit blodsukker kan stige igen og som Joakim siger "få min normale farve i hovedet" tilbage. For jeg er meget bleg åbenbart. 

Vi skal hjem i morgen, og resten af idag køre endelig okay så ved ikke lige helt hvad det der sygdoms hejs var. Franske læger er sikkert skide søde osv, men jeg skal bare hjem til egen læge og lige havde tjekket op på hvad end det her er. 

Næste morgen er vi alle på vej ud af døren og jeg har igen feber. Victor og Melanie køre os i lufthavnen, inden de selv køre videre ud på roadtrip i det franske land. Alt bagage osv bliver tjekket ind, vi går i taksfree shoppen og køber snacks og drikkelse til turen samt får spist noget frokost. Jeg har ikke lyst til mad, men jeg skal have noget ned så der ikke sker noget i flyveren. Joakim vælger at kontakte en sikkerhedsvagt i forhold til at jeg har feber, og ja vi bare gerne vil ind i flyveren. Vagten syntes jeg burde blive tjekket hurtigt, for at se om jeg er klar nok til flyveturen og det siger vi ja tak til, bare fordi det er en stor flyver og det skal jo også være sikkert for andre. 2 læger kommer frem, og jeg bliver tjekket - mit blodsukker, blodtryk osv ligger fint men jeg har dsv feber samt hovedpine. Jeg bliver meldt godkendt til flyveturen, får nogle smertestillende og feberstillende til turen samt anbefalet at købe noget ekstra vand osv til turen så jeg hele tiden har adgang til væske fordi de mente jeg nok også havde lidt væskemangel. 

Vi ankommer til Billund og Marco henter os, i morgen skal jeg til lægen og jeg vil faktisk bare gerne have det her overstået. Jeg er træt af at være syg, vi bliver kørt hjem i min lejlighed hvor vi vælger at bestille noget volt. Maden kommer hurtigt, vi spiser i sofaen og ser disneyfilm ofc. Næste morgen vågner vi i god tid til at vi ikke skal skynde os til lægen. Jeg har ingen anelse om hvad jeg fejler om jeg bare er træls ramt, noget alvorligt eller hvad det er - ingen ide, men jeg er træt af feber og hedeture. 

"Silje Fillipsen " siger lægen og vi går ind. Vi starter med at snakke lidt om hele forløbet, med sygdommen og lægen vælger at teste for at se om jeg trods 2 test er gravid. Den ene test falder ud positiv, den anden negativ. Hun vælger derfor at lave en scanning som faktisk viser et foster, som lever i bedste velgående. "Silje du er gravid i ca uge 10, så det er lidt kristisk hvis i ønsker abort da den altså skal være foretaget om senest 2 uger. Fosteret har det super fint og der er intet at sætte en finger på. Idag har vi d.20/7 og det vil sige din termin vil ligge i midt februar omkring d.10" siger hun så og jeg kigger bare på Joakim - det her var for alt i verden ikke det vi hverken håbede på eller faktisk havde regnet med. Vi havde tænkt det her sygdomspis ville tage tid at finde ud af, men altså jeg havde haft bagtanken også alligevel. Men vi har meget at sku snakke om nu, fordi det passer jo bare slet ikke med vores 2 liv som i på ingen måde. Og Joakim har jo lige forlænget, så chancen for han flytter tættere på danmark er = 0, og jeg ved ikke om jeg ville kunne flytte. Vi skal hjem og snakke det her igennem ihverfald.