Ikke det samme mere - FF, Joakim Mæhle

Kapitel 22 - Ferie og hjemkomst til Danmark

Siljes synsvinkel 

Vi sidder nu i flyveren fra Italien til Billund, hvor vi skal hjem og holde lidt ferie med familie og venner, inden vi selv smutter på ferie i 1 uges tid i Nice, Frankrig. Vi ville endelig gerne havde været længere væk end Frankrig, da dette også lidt kan anses som vores første rigtige ferie som par - men det var der altså ikke tid til i kalenderen hvis vi også skulle til Danmark som vi selvfølgelig skal. Jeg er nemlig selv tilbage fuld tid på Aabybro fra 1/8 og har her mens jeg var igang med studie haft online møder med de andre ansatte for at kunne klargøre lidt til næste elevhold. Dsv kommer vi også hjem til Aalborg med tanke om at Aab altså ikke er at finde i superligaen næste sæson. Det tog forholdsvis hårdt på Joakim som selvfølgelig grundet sin årrække i klubben og i superligaen. Men vi tror på de er tilbage efter 1 sæson i 1 division. 

I flyveren sover Joakim hele vejen, som i virkelig hele vejen. Han blev som aftalt hentet kl 3 i nat, nede i byen og uden brok trods han nok sagtens kunne havde festet med de andre til kl 6. Men sådan blev det ikke, når nu han selv havde booket vores fly 2 uger forinden og altså også igår formiddags sagde han ikke ønskede at ombooke - det tror jeg han fortrød da uret ringede kl 9, og der holdte en taxi ude foran kl 10 for at køre os i lufthaven. Vi ankommer til Billund, hvor vi altså også skal byde min lillebror velkommen hjem efter 6 måneders udveksling i Portugal og vores fly altså sku lande med 30 minutters mellemrum så vi sammen kunne følges ud i ankomsthallen. Vi møder min lillebror som vi venter på ved bagagen og han er lige som Joakim ufatteligt træt - men der havde vist også været problemer med et fly i Portugal og derfor det hele altså krævede lidt meget energi. Joakim havde bare tømmermænd som forventet. 

I ankomst hallen stod begge vores familier og tog imod os - Joakim iført sin Atalanta trøje ofc, som hans mor havde kørt en lille joke på - super hyggeligt og vi skal altså bare hjem til mine forældre nu og fejre min lillebror er hjemme + at Atalanta har vundet mesterskabet. Mine og Joakims forældre har nemlig slået sig sammen da alle os 4 søskende har pænt samme vennegruppe da min lillebror altså kun er 2 år yngre end mig selv altså han har nu rundet de 21. Mens Joakim og jeg jo er 23. Marco, Joakims bror - lidt ældre. Men festen holdes altså også hos os, da vores hus og grund er liiige det større en Joakims forældres hjem så det passer jo fint. Jeg iføre mig også min Atalanta trøje og på vej ud af lufthavnen får Joakim mange lykkeønskninger med mesterskabet. Men nu venter en lang biltur fra Billund til Aalborg, jeg vælger at placere mig i mine forældres bil og sjovt nok hopper både Joakim og min lillebror altså med der - så de kan bruge mig som hovedstøtte hele vejen... Jamen mange tak gutter... 

Vi har alle 3 inviteret en del venner, som vi ikke har set længe - i starten var det bare en gensyns fest fordi ingen for 1 måned siden jo troede Atalanta kunne tage mesterskabet. Nu er det så også blevet til en fejring og vi har inviteret samlet 40 mennesker ikl en masse familie. Joakim knapper hurtigt 2 øl op - en til ham selv og en til min lillebror, en god reprations bajer som han selv sagde og jeg lader ham bare. Jeg blander mig ikke i de tidspunkter hvor Joakim drikker, og mener idag kan man godt drikke et par ekstra øl - for jeg ved hvor sjældent det sker og denne gang er der jo virkelig noget at fejre. Victor(min lillebror) og Joakim får hurtigt tømt de 2 øl og det passer fint med aftensmaden så sættes på bordet. 

Vores fællesvenner kommer kl 20 og alle hygger sig virkelig, jeg snakker lidt med alle og ja alt køre bare. Jeg nyder at være hjemme og som i virkelig nyder det - det her bekræfter mig i at jeg var glad for 7 måneder i Italien men at jeg altså høre hjemme i Danmark, med mit studie, mit arbejde og alt jeg ikke har dernede trods Dyveke og jeg virkelig var begyndte at blive gode venner - så kan det jo ikke tage alt, jeg kan ikke trække på hende - Rasmus Højlund, Joakim og hans hver gang jeg gerne vil noget. For de har også deres ting at passe og ja, jeg har virkelig været ensom i de mange måneder jeg var afsted trods jeg altså flere gange rejste med Joakim rundt i forbindelse med CL kampe. Jeg sidder sammen med nogle fra vores gymnasietid og jeg smiler virkelig, jeg kigger over mod Joakim som står og snakker med et par af hans venner fra tiden i Aab Ungdom - han smiler tilbage og ser helt lettet ud da han kigger på mig. 

*joakims synsvinkel*

Det smil hun sender lige nu, føj jeg har savnet det. Smilet som bare stråler "her har jeg det godt" det er et smil jeg kun meget få gange har set i Italien, bla. da vi var på bådtur og til kampen igår. Men det kan dsv kun tælles på 1 hånd hvor mange gange jeg faktisk har set Silje være oprigtigt glad for at være i italien. Det ager mig at hun ikke skal med tilbage når sæsonen starter igen, men jeg ved det er den bedste beslutning jeg har bedt hende tage. For jeg ved, at for min skyld - tog hun med retur igen. Jeg har dog sagt, det syntes jeg ike hun skal før hun er færdig på studiet næste efterår. Der kan vi snakke om det igen, hvem ved om vi er sammen - det håber jeg men ingen ved hvad der sker i fremtiden. Lige nu vil jeg bare gerne have min glade kæreste tilbage, og hvis det betyder hun skal hjem til Aabybro og Danmark - så skal hun gøre det til en hver tid.