Kapitel 33 - 2 blev til 3

102 5 0
                                    

*Siljes synsvinkel* 

"Hvad er barnets navn?" spørger sygeplejsken på Aalborg sygehus. Klokken er kun lige rundet 10 om formiddagen, og kl 9.44 kunne Joakim og jeg officelt kalde os forældre til en velskabt dreng 2 dage før termin. Vejen til 9.44 føltes ufatteligt lang, de første tegn på fødsel kom igår på vej hjem fra efterskolen omkring kl 13 da timerne sluttede og da jeg trådte ind af døren tog det hele til. Vi blev hurtigt indlagt derfra, og hele natten gik ufatteligt langsomt. Jeg blev indlagt kun 2 cm åben omkring 14.30 og først kl 9.20 i morges var der de magiske 10 cm. Men han er her helt perfekt og mig som troede jeg aldrig sku se Joakim græde, det skete så idag. Lægerne er meget tilfredse med ham, så det er vi selvfølgelig også. 

"Alexander" svare Joakim og smiler til mig. Vi havde pænt meget 2 navne oppe og vende, men ja Alexander endte vi på og det er super fint. Da vi lige er faldet til ro osv ringer vi vores familier op og facetimer lige min lillebror der igen igen er ude i verden med hans kæreste. De kommer dog heldigvis hjem om ikke så mange dage, men det er da stadig super underligt at ens lillebror ikke er der på dagen ens søn og hans nevø kommer til verden. 

Det meste af formiddagen har vi vores familier på besøg, hvilket er super hyggetligt. Da de er gået får vi også lige opdateret resten af verden om den lille familie forøgelse. Alexander skal ikke fuldt offentliggøres endnu, så vi vælger bare at ligge et billede ud af os alle 3 hvor han ikke er så tydelig igen. 

&Joakimmæhle: Alexander Mads Filipsen Mæhle<3 8/2/2024. 

&SiljeAlberteF: 2 blev til 3, Alexander Mads Filipsen Mæhle - 8/2/2024<3 

Vi er indlagt ca 24 timer og da vi næste dag kommer hjem, står en masse af vores skønne venner og venter på os med mad, kage og selvfølgelig gaver til Alexander. Det hele er bare så fint, og inden jeg ser mig om banker det på døren, jeg åbner og der står min kontaktgruppe og leder fra efterskolen med 2 pakker i hånden. Min ellers store lejlighed bliver pludselig meget lille, men det hele har åbenbart været planlagt dog uden om Joakim og jeg. De fleste er der kun et par timer, og kl 16 er alle taget hjem dog efterladt en masse lækker mad til os i køleskabet og fryseren så vi ikke behøver at handle og tænke på det de næste uger. Hvilket jeg er super glad for, for om 3 uger venter Joakims fly tilbage til Italien. Dog er vi ved at undersøge om det er muligt at Alexander og jeg kan flyve derned omkring april måned, men nu ser vi. Lige nu nyder vi at han er hjemme 3 uger inden han skal ned og agere arbejdsmand på banen igen. 

2 dage senere kommer der en pakke ind af døren, den er fra Atalanta og indeholder selvfølgelig en lille Atalanta trøje med Joakims nr bagpå. Den er altså super fin trods for den er alt for stor, så der går lige noget tid før han kan passe den men det er jo også ganske okay. Vi har så meget til lige nu, og man må sige vi har en søn som elsker tøjskift for han mener alt det han spiser enten skal ud eller op igen. Så vi har mange tøjskift herhjemme pt, hvilket vi også har reageret på og derfor efter 1 uges tid kontaktede lægen som henviste os til en scanning af Alexanders lille mave som trods for maden ikke skal blive i maven - altså har det virkelig godt og han tar fint på som han skal heldigvis. Han enten skider eller gylper heldigvis kun på sig selv, hverken Joakim eller jeg eller det som han ligger på er endnu blevet uheldigt sat i skudlinjen for det. Så det er primært tøjet der skal vaskes, det kan jeg så ogs fint overleve med. 

2 uger gammel og vi skal på første ude-besøg hos mine bedste forældre på fyn. Vi har kørt den lange tur fra Aalborg for at besøge de gamle på fyn, og jeg har vitterligt ikke set dem i ca 6 måneder så det er altså noget nyt. Men turen derned går uden problemer, og da vi ankommer i Højby har min morfar været ude og hejse flaget. + min moster og 2 kusiner på 18 år er altså også meldt vejen fra København lige den dag, så det er jo bare hyggeligt at kunne samles og få set hinanden det kan man altså ikke klage over. Hos mine bedste forældre får vi spist noget kage, gået en lang tur inden vi slutter af med en lækker aftensmad. I morgen skal Joakim til et møde, så vi kan dsv ikke blive til næste dag. Da klokken er 20 sætter vi derfor kursen tilbage mod Aalborg. 

Ikke det samme mere - FF, Joakim MæhleUnde poveștirile trăiesc. Descoperă acum