Ikke det samme mere - FF, Joakim Mæhle

Kapitel 38 - en fridag i Wolfsburg

*Siljes synsvinkel* 

Jeg er nede og besøge Joakim sammen med Alexander, igår spillede Joakim kamp hvilket gik super godt. Han stod også op med Alexander her til morgen, og lod mig sove et par timer mere - luksus kan jeg vist kun sige. Idag har Joakim fri, det har han faktisk de næste 3 dage og det skal udnyttes som familie. Syntes stadig ordet "familie" omkring Joakim, Alexander og jeg lyder meget underligt fordi for 5 år siden - havde ingen regnet med at det ville blive en realitet. For 5 år siden var vi også et helt andet sted i hver vores liv, jeg havde en anden kæreste, Joakim spillede stadig hjemme i AAB og ja vores liv var bare helt anderledes end da vi for 2,5 år siden fandt ud af at venner sku ikke var titel nok som beskrev vores forhold. jeg forstår stadig ikke at vi kun har været sammen i 2,5 år sådan officielt, mange vil jo mene at det er meget tideligt at vi så har formået at få det liv som vi har. Men jeg klager ikke, for jeg har den kæreste jeg i mange år har drømt om, uden at ville indrømme det, jeg har verdens bedste far til mit barn og jeg har verdens lykkeligste kæreste - set i forhold til at han ikke ser sin søn og kæreste hver dag, som de fleste på hans hold gør. 

Idag skal bruges på at udforske Wolfsburg samt ses med nogle venner, spise lidt god mad og bare lige nyde at vi begge har fri et par dage. Det er ret koldt idag, så det er på med det varme tøj også ellers ud. Vi starter på en hyggelig cafe med brunch sammen med Jonas Wind, snakken går og maden smager utrolig godt - efter 2 timers tid er det tid til at komme videre ud og se byen. jeg får også shoppet lidt nyt tøj, ikke noget jeg har gjort meget længe. 

Vi ender med at have Jonas Wind over til aftensmad og ja bare hygge med lidt snacks, godt glas vin osv hvilket er mega hyggeligt. Jeg savner den her tilværelse hvor vi et eller andet sted bor sammen, er sammen som den familie vi nu er og den vi begge ønsker. Jeg mærker det ikke så meget når jeg er hjemme i Danmark men jeg kan mærke når jeg er her, så er det noget der går mig på. Men som jeg også altid har sagt til mig selv, jeg må ikke gå på kompromis med min egen tilværelse hvis jeg ikke er klar til det. Jeg er glad for mit arbejde, glad for alt den hjælp og støtte jeg får hjemme samt så føler jeg mig dsv bare ikke klar til at skulle stå så meget alene som jeg vil sku gøre ved at flytte herned. Omvendt set så lever jeg så højt på de dage hvor jeg er hernede, hvor vi er den familie jeg ønsker så højt. Det er selvfølgelig noget jeg har vendt med Joakim, han forstår mig godt men er også bange for at hvis jeg flytter herned at den side af mig han så da vi boede i Atalanta at den også kommer igen. Det ønsker han ikke, og jeg er enig for jeg var ikke mig selv rigtig. Jeg havde Joakim og få andre ja, men jeg passede slet ikke ind i det liv. Nogle ville jo nok mene at så burde jeg måske heller ikke være sammen med Joakim, som jo netop lever af at spille professionel fodbold i udlandet. Den tanke har jeg også haft, men har smidt den væk hver gang for hvis jeg kan jo ikke leve uden den mand så heller at vi gør som nu også er de bedste forældre samt kærester når vi så er sammen. 

*Joakims synsvinkel* 

Jeg har fri idag og de næste 3 dage, det er mega skønt for det betyder mere tid med Silje og Alexander inden de skal hjem til Danmark om et par dage. Jeg nyder de er her, kan se Silje slapper helt af men også at hun ikke ville ku bo her for længe af gangen. Den triste side jeg så af hende i Atalanta, den side vil jeg ikke se igen men jeg kan ikke undvære hende. Jeg har jo stadig en plan om at en eller anden dag så vil jeg fri til hende, ikke lige pt men jeg har leget med tanken om hvordan jeg vil gøre det, hvorhenne jeg vil gøre det og ikke mindst hvad jeg vil sige til hende. Det ligger stadig et lille års tid ud i fremtiden, men Jonas ved det godt samt Rasmus snakkede jeg med om det allerede inden jeg skiftede til Tyskland. 

"Hej musse" siger jeg og smiler til Alexander der ligger på maven på sit legetæppe på gulvet og griner mens Silje er i køkkenet og lave et eller andet lækkert. Jonas snakker bare røven ud af bukserne og jeg kan sku godt li det. Jeg tar Alexander op på armen og sætter mig op til spisebordet hvor Jonas sidder og har en samtale med Silje omkring et eller andet dumt jeg har gjort på en bytur for et par år siden. Jeg griner bare af dem, jeg har så meget på dem også så det går nok. Silje stiller sig bag mig og kysser mit hår, jeg kigger op på hende og møder det helt rigtige dejlige Silje-smil som jeg forevigt er så forelsket i. 

--------

lige endnu et kapitel - har sabbatår og arbejder en del samt har en masse projekter på tegnebrættet, så derfor så få nye kapitler(: