Ikke det samme mere - FF, Joakim Mæhle

Kapitel 13 - besøg fra gymnasievenner

*Joakims synsvinkel*

Jeg kommer tilbage med smertestillende + noget smoothie fra igår jeg så hun havde stående, gir hende det og kysser hende inden hun sluger pillerne. Ingen udover nærmeste familie, ved Silje og jeg er en seriøs ting nu - endelig var det heller ikke meningen at vores venner her sku vide det nu. Men Jeg kan ikke lade vær, jeg vil jo bare gerne kunne kysse hende - det samme ude på sygehuset igår da vi skulle spile venner - shit et helved, når jeg ku se hvor ondt hun havde det. De andre gør store øjne i det benja spørger "hvornår er det der blevet en ting?" og smiler. "små 4 uger siden nu ish, mens jeg var på studietur med Aabybro - var jeg jo lige og se ham forlænge hvor vi så om aften valgte at det måske føles bedre som mere end venner" smiler hun og jeg ligger bare en hånd på hendes lår. 

Vi snakker lidt videre til kl 11 inden vi beslutter os for at bestille noget frokost udefra, bare gennem wolt fordi det er nemt - planen er at de skal være her det meste af dagen også var der endelig lagt op til byen i aften, men som dagen skrider frem kan jeg mærke på mig selv og Silje at det skal vi ikke. Det kunne være mega hyggeligt, men jeg har kun 1,5 døgn tilbage før jeg skal til Italien igen - så byen må jeg ærligt indrømme at det magter jeg ikke lige nu. Vi spiser aftensmad med de andre og vi drikker lidt alle sammen, Silje og jeg primært drinks og øl mens de andre køre stærkere på også vælger de at tage i byen. Eller Lucas blir her, han havde samme tanke som Silje og jeg + han havde noget han gerne ville fortælle os. Så det er meget spændende hvad det er for noget - men vi er her for ham uanset hvad. 

Da de andre er gået, er det kun os 3 tilbage og jeg er godt træt men ikke som igår, i dag er jeg træt oven på en super skøn dag. 

"Når lucas, hva er nyheden så?" smiler Silje til ham. "Jeg er blevet tilbudt et schollership i USA, på Stanford Univeristy med vollyball" siger han så og man kan se, hvor stolt han er. "No what det løgn Lucas, fk hvor er det stort" smiler hun og vi omfavner ham begge. Det er jo mega fedt for ham, han har spillet på landsholdet siden han var 17 år - så ca 1.g og har derfra bare sagt opad med udviklingen. "Hvornår skal du så afsted?" spørger jeg ham, "skolen starter 20 august, så jeg rejser d.10 og lander ca d.12 hvor os udlands elever har mulighed for at tjekke ind på skolen" smiler han. "Men hvad så med Camilla? har i snakket om det?" spørger jeg, Camilla er hans kæreste gennem 4 år nu og de fungere mega godt sammen. "Øh ja, hun ved det ikke rigtig endnu - i er faktisk de eneste der ved det. Jeg fik mailen for 3 dage siden og har siden bare gået for mig selv med den" svare han så. Okay det kan jeg godt se er noget lort, især fordi jeg ved hvor meget han ønsker at beholde hende - men ved også godt hun nok ikke er typen som ville kunne lang distance forhold, som der er tale om her. Men jeg kan også se, hvor meget han ikke ønsker at misse den her chance for det han elsker mest af alt + tage en uddannelse ved siden af. Vi snakker videre i 2 timer omkring hvordan han lige får det her sagt. Da Lucas forlader lejligheden, kigger jeg bare på Silje og priser mig lykkelig for at min kontrakt aldrig kommer til at være omdrejningspunktet for hvordan vi fungere som kærester, men at min kontrakt høre til - for at vi kan have det bedstmulige forhold. For som silje altid siger "Når jeg ser dig tørne ud for Atalanta, og det danske landshold med kæmpe smil og stolthed - giver det så meget mening for mig, at jeg ikke kan se dig skulle være et andet sted end lige der" og det giver mig ro i, at jeg ikke skal være bange for en dag at vælge mellem min kontrakt og Silje. 

Vi får ryddet lejligheden op, også er det ellers bare på hovedet i seng. Søndag skal bruges på så lidt som muligt, helst bare ligge i sengen sammen og forhåbentlig se noget sport måske håndbold? også skal vi ellers bare nyde at jeg er hjemme indtil i morgen, fordi lige nu ønsker jeg ikke at forlade hende. Hun beviser bare som de sidste 20år - jeg har brug for hende i mit liv.