Ikke det samme mere - FF, Joakim Mæhle

Kapitel 19 - 3 måneder i atalanta

Siljes synsvinkel

Jeg har nu boet i Atalanta med Joakim i 3 måneder og jeg elsker at være her, men jeg tror aldrig jeg kommer til at finde mig i livet som spillerkone. Ihvertfald kan jeg godt mærke jeg er noget yngre end de andre spiller-kærester osv. de næste er et par år ældre end mig og jeg er altså 22. Jeg savner uendeligt meget mit arbejde og studie, jeg føler mig ikke rigtig hjemme til hjemmekampene medmindre at Nolia er nede og besøge Rasmus. Jeg er et væsentligt andet sted end de andre her og det kan sagtens mærkes. De første kampe var det super svært når de andre snakkede om familieliv, børn, og deres tilværelse samme med deres partner. Når de så endelig spurgte mig - hvad jeg fik hverdagen til at gå med, fik jeg det næsten dårligt i maven når jeg svarede dem "Jeg læser idræt og sundhed på fjernstudie, ellers bruger jeg lidt tid på træning i form af dans osv" så kiggede alle meget underligt. Hvilket jeg også har vendt med Joakim, han kan godt se det fra min side og ja nu er vi på vej ud med nogle af de yngre spillere samt deres kærester for at spise noget mad og måske få et par drinks. 

"Joakim, passer den her kjole okay til det vi skal?" spørger jeg ham og går ud i stuen til ham. "Skat den fine blomsterkjole klær dig så godt, med dine hvide små hæle og din hvide blazer vil du se helt fantastisk ud" svare han og kysser min pande. Han er så dejlig altså. 

Vi sidder os ud i bilen, og køre mod resturenten hvor vi skal spise alle 6. vi skal spise sammen med 2 af Joakims gode venner og deres kærester. Joakim bære en fin skjorte og pæne bukser med et par Nike air 1 og han ser seriøst alt for godt ud i det tøj. Jeg er utrolig lykkelig Over at det er mig der er den heldige at være hans kæreste. Bevars vi har da alle vores skænderier osv men vi løser det og det er en stærk fordel for os - når nu det er første gang vi bor sammen sådan rigtigt.

Vi ankommer til restauranten som er super fin, lokal og alt hvad jeg endelig elsker ved resturenter. De andre er allerede ankommet, men venter ude foran på os. Vi siger hej og går ind for at få vores bord, Spillerne Joakim spiller med hedder Matteo og Hans som er fra Italien og holland(forfatter tekst : ved ikke hvad deres kærester hedder, hvis de har nogen - i denne bog er de opdigtet) Matteos kæreste er den første som giver mig et kram og fortæller hun hedder Elisa mens Hans's kæreste Dyveke giver mig et kram efter og vi sætter os alle. Pigerne som jo endelige er dem jeg forsøger at skabe mest kontakt til virker super søde, og meget i samme alder som mig. Elisa er 20 år og Dyveke er 24 mens jeg selv er 22 - så alders mæssigt er vi meget samme sted, også set med den hverdag vi har. Jeg kan høre at gutterne sidder og snakker om mit studie og ikke længe efter spørger Joakim mig. "Skat hvornår er du endelig færdig?" og det høre de 2 andre også, hvilket får dyveke til at spørger "studie? er du igang med uddannelse?". "Jeg er færdig om 2 år ca, og ja jeg læser idræt og sundhed på Aalborg universitet. Dog fjernstudie da jeg bor her, men jeg er meget glad for mit studie" svare jeg og smiler rundt. Joakim klemmer mit lår og smiler stolt til mig. 

*Joakims synsvinkel* 

Jeg er utrolig stolt af Silje, hun tar herned og forsøger at indfinde sig i en helt ny verden med en helt ny hverdag - jeg havde seriøst ikke regnet med at vi ville flytte sammen før den dag Silje kommer og fortæller vi venter barn. Fordi det var vores plan, grundet hendes studie og fordi hun er så mega interesseret og glad for sit arbejde. Så da hun spurgte om hun måtte søge opholdstilladelse i Italien og bo hos mig de næste 7 måneder, begyndte jeg nærmest af græde fordi - det var lige præcis det opkald jeg havde håbet ville komme og nu kom det. Jeg er ved hun har det svært, da hun set i forhold til mange andre går på uni og har en uddannelse at passe. Hvilket mange andre ikke har, og det er ofte hun Blir set ned på - fordi hun vælger at læse og dygtiggøre sig inde for et fag hun er mega interesseret i. Da hun svare på spørgsmålet fra Dyveke, kan jeg ikke andet end at være kæmpe stolt af hende - for hun er pisse sej. Hun er kæreste med en professionel, bruger alt sin tid om aften på at se mine kampe og være der for mig når jeg har en god kamp, en dårlig kamp, et eller andet samt sørger for jeg får den optimale søvn, mad osv hver dag + hun så lige har et universitet at passe ved siden af. 

Jeg smiler til hende, klemmer hendes lår samt gir hendes kind et kys for hun fortjener det med alt det hun gør for mig. Men også hele hendes mentalitet er bygget på den sejeste måde - jeg forsøger tit inden en træning at efter træning skal jeg sige nej til frokost - og køre hjem for at spise med hende, samt måske lige have en lille buket med hjem. For jeg er seriøst dårlig i mit eget hoved til at vise hvor meget jeg hvertsætter at hun endelig bor her, men som 9/10 gange glemmer jeg at gøre det. Derfor har jeg i morgen, planlagt en sejltur for hende og jeg med lidt lækker mad og et par drinks, samt købt en fin lille gave til hende hun får ude på båden. Det glæder jeg mig til at overraske hende med i morgen, men først skal jeg nyde at hun lader til at fungere mega godt med Hans, Dyveke, Elisa og Matteo.