Ikke det samme mere - FF, Joakim Mæhle

Kapitel 8 - Parken x2

Joakim synsvinkel 

Jeg har allerede modtaget snaps i omklædningsrummet fra Silje, som sammen med Annesofie sidder klar ude på de pladser jeg skaffede dem. Det ligner de sidder tæt på banen og det gør mig glad, jeg starter nemlig i den side hvor de sidder. Når alt blir for meget og jeg måske går ned eller føler det - kan jeg kigge ud på Silje og se glæden i hendes øjne. Det giver mig movatation for at fortsætte og forsøge at gøre det endnu bedre. 

Den første testkamp er mod Frankrig, et stærkt hold men som vi på vores gode dage - burde kunne slå med ihverfald 1 mål. Jeg elsker de kampe mod de store hold, hvor vi får mulighed for at vise - at vi står sammen som hold og at vi kan vise hvad vi dur til. Også selv om det bare er en træningskamp. I morgen er der afslapnings dag som skal tilbringes med Silje, Annesofie og Kasper Dolberg i København når vi får fri fra samling. Efter testkampene mod Frankrig og Finland tar jeg med Silje og Annesofie tilbage til Aalborg da mit fly tilbage til italien først går tirsdag sendt aften hvor Finlands kampen er om søndagen. Derfor bor jeg hos Silje indtil da. Det har jeg set frem til og jeg glæder mig meget til at tilbringe et par dage med min bedste veninde, bare glemme alt og bare fokusere på de mennesker som jeg ikke har set længe. Mens Silje arbejder, har min mor taget fri fra arbejde et par timer og det samme har min storebror Marko. Farmand kunne dsv ikke få fri, men de kommer ned og ser min kamp om 1,5 uge alligevel - så det går nok. Endelig kunne jeg jo godt bare havde boet hjemme hos mine forældre i Østervrå disse dage, men igen jeg ved at hvis jeg skal beholde kontakten med Silje - må jeg gøre noget for det, det her er en af tingene. 

Vi står i spillerturnellen og alle er spændte, atmosfæren lige inden vi træder ind på banen er helt sin egen. Vi står side om side med de franske spillere + de små søde børn som vi skal gå ind med. Nej hvor jeg håber en af mine børn en dag kommer til at ligne Silje... Vent tænkte jeg lige det? Nej umuligt jeg gjorde det, hun er jo min bedste veninde og en utrolig smuk pige - men vi skal ikke have et forhold. Især ikke efter hendes brud med Marius + hun arbejder på en efterskole og jeg spiller i den modsatte ende af Europa. 

Vi går på banen og det er et helt rødt og hvidt syn som møder mine øjne da jeg træder ind på græsbanen. Mit syn søger mod 2 bestemte pladser jeg før kampen var oppe og se hvor var - selvfølgelig inden dørene til Parken blev åbnet. Det er de 2 pladser som jeg gav Silje, hvor jeg så ved hun har Anne-sofie med. Hurtigt finder mit syn dem, de sidder begge med kæmpe smil på læben og jeg får øjnkontakt med Silje hvilket gør mig glad. Nationalsangen synges og det er bare magisk når hele Parken synger med og det får mig til at blive meget rørt. 

Jeg har glædet mig til denne kamp, inden vi skal op mod Finland næste gang. Frankrig er et godt hold, men jeg tror på en sejr i dag. Hvordan sejren skal komme i hus, må vi så finde ud af på inde på banen - det er svært at spå uden for banen. 

Kampen bliver fløjet igang og vi presser hinanden begge hold, så ingen kommer let igennem hverken forsvar eller midtbane - vi ligger virkelig op til spænding fra begge hold og det er godt. Det er det her som er spændende, og det her som i mine øjne er en god fodboldkamp. Franskmændende giver sig ikke, men det gør vi heller ikke - begge hold ønsker at præstere det bedste de kan. Franskmændende vil gerne vinde i en kæmpe dansk fodboldfest, mens vi gerne vil vise danskerne hvorfor de netop har købt billet til at se vores kamp. Vi fastholder 0'et ud til pausen og jeg kæmper, jeg får 1 halvej mere så tak for det Hjulmand. 

Tilbage på banen kigger jeg op mod Silje som står med armene om Annesofie i kæmpe fodboldfest og smiler ned mod os, mens der bliver skrålet fodboldsange så hele dk kan høre Parken. Jeg begynder at grine lidt af hende og det giver mig stor selvtillid allerede der. Kampen ender 0:0 efter et kæmpe massiv press fra begge parter... Dog fik vi 1 mål, som blev annoleret i VAR fordi corner var meget lidt offside... Nogle gange kunne jeg bande det der VAR helt til afrika. 

Efter kampen mødes jeg hurtigt med Silje og Annesofie inden vi skal tilbage på hotellet, begge piger får et hurtigt kram også starter snakken omkring kampen. Vi har ikke meget tid i dag, da der jo venter en kamp mere om et par dage - som jeg også skal være klar til. 

Tilbage på hotellet sammen med Dolberg, som jeg deler værelse med - er det trætheden der rammer mig. Jeg gik i bad efter kampen, så jeg skal endelig bare sove nu. Dog ender jeg med at snakke med Silje som er taget videre i byen med Annesofie, bare fordi det kunne være hyggeligt. Jeg smiler ved tanken om at de er i København for at se os spille, eller jo nok mest mig - men den tanke - "Silje er i parken for at se MIG spille fodbold" den kan jeg nu faktisk også meget godt lide. Dolberg griner meget af mig, han ved jo slet hvad Silje og jeg har været igennem. Han ved vi har kendt hinanden siden første dag i 0.klasse og helt til nu, og det at vi er bedste venner - men det r også alt han ved. Han kender intet til snakken i Italien, eller hvordan jeg kom dertil - at det er Siljes skyld. 

1 uge senere står vi over for Finland i endnu en testkamp i Parken. Silje har skrevet før opvarming at hende og Annesofie igen er at finde på pladserne jeg gav. Jeg smiler igen ved tanken og igen er det tryghed der skylder indover mig. Kampen mod Finland betyder meget for mig, jeg stod i det EM da han Eriksen falder om og jeg så ikke kun frygten i mine medspilleres øjne - lige så meget i modstanderens. Derfor er det også en hård kamp i dag for mig. Jeg ringede til Silje i morges, efter den obligatoriske gåtur og ja fik lige læsset af på Silje og hørt mig hos hende - hvordan jeg bedst forholder mig professionelt til den her kamp, samme tid med - jeg skal stå i det. 

Endnu en gang står jeg med armene om mine holdkammerater - nationalsangen synges og jeg nyder denne kamp. Christian er hos sin familie i Italien og har det godt, det betyder noget. Før kampen havde stablen også en video fra ham til os - som gjorde mig endnu mere tryg ved den situation jeg skulle ind og stå i. De finske spillere stiller op til kamp med et smil og jeg gælder mig - begge hold går ind til kampen med kæmpe kampgejst og glæde og intet er overladt til noget. Kampen ender med en 2:1 sejr og selv efter kampen smiler de finske spiller til os og siger "god kamp", jeg snakker med et par af spilerne efter og de er sku skide søde. 

Men nu til det jeg har set frem til - Jeg skal med hjem til Aalborg og bo hos Silje et par dage inden  Atalanta kalder igen.