? - Hvad nu

Kapitel 15

Jeg mærkede pludselig sorgen som et altædende og livsglædes destruerende monster, som gemte sig under min seng, og om natten, når jeg mindst ventede det, så kravlede den frem fra støvet af sit skjul og langede ud efter mig, prøvede på at trække mig med, prøvede på at æde mig, fortære mig, ødelægge mig.

Jeg vågnede op med et sæt og hjertet bankende på fuld styrke. Mit åndedrag var ude af kontrol, og jeg havde et billede malet på nethinden af Noel, der fredfyldt lå med lukket øjne i den hvide kiste. Tårerne strømmede ned ad mine kinder, og smerten i mit bryst føltes mere hjerteskærende og ubærlig end nogensinde før. Jeg trak mine ben ind til mig, mens jeg hulkede og hulkede, idet døren smækkede op og mor kom styrtende hen til mig. Hun satte sig på sengen ved mig og trak mig ind i sin favn. Jeg græd højt og ustyrligt ind mod hendes bryst, som om jeg aldrig ville holde op. Mor knugede mig ind til sig og sukkede beroligende ting, som jeg var alt for fjern til at opfange. Jeg græd bare. Det var alt jeg kunne. Mit hoved var ved at springes af tanker, og jeg kunne det ikke mere.

Smerten af at miste Noel var som et sort hul, der sugede al glæde til sig.

Senere på dagen ringede mor til Noel og bad ham om at komme over, da jeg havde ligget i min seng i tre timer. Han åbnede forsigtigt døren, inden han listede over til sengen. Han løftede dynen op og kravlede ind til mig. Han var varm og duftede nyvasket, som hvide lagner, der har lufttørret hele dagen. Han duftede af sol og sommer. Han lagde sin ene arm om mig og den anden under mit hoved som en pude. Han krop føltes stor og beskyttende mod min lille krop, der var så skræmt og spinkel, at den næsten forsvandt i hans favn. Han begyndte at brumme den samme vals som i går, og det gav mig en klump i halsen, og snart trille tårerne ned ad mine kinder igen, og så var jeg tilbage, hvor jeg startede. Noel vendte mig om mod ham og trak mig in til sit bryst. Han kyssede mig blidt på panden, mens jeg stilfærdigt hulkede. Han strøg mig over ryggen.

"Har du lyst til at snakke om det?" spurgte han med blid stemme. Jeg rystede på hovedet ind mod hans bryst. Han sukkede, men jeg vidste, at han ikke ville give op så let. "Hvordan føles det indeni?"

Jeg tænkte mig om og mærkede efter inden i mit bryst. Det trykkede, pressede, stak, som om monsteret prøvede at æde mig op indefra. "Det gør ondt," hviskede jeg og snøftede. Han nikkede, og jeg vidste, at han lå og tænkte på noget.

Pludselig rejste Noel sig og hjalp mig op at sidde og guidede mig ud på badeværelset, hvor han placerede mig på toilettet, mens han begyndte at fylde badekaret op med vand. Jeg sad forstenet og kiggede på ham.

"Theo rejser i overmorgen!" fortalte jeg med spinkel stemme. Han så op fra vandet og over på mig.

Han nikkede. "Ja, det - det fortalte han mig. Er du okay med det?" Han kendte godt mit rigtige svar. Det kunne jeg se på blikket, han sendte mig. Jeg nikkede og blinkede et par gange, da en tåre trillede ned ad min næse. Han troede ikke et sekund på mig. "Vi skal nok finde ud af det, Valentina," forsikrede han mig.

"Ja," hviskede jeg og pressede mine læber sammen for ikke at græde yderligere, da der var en del af mig, som godt vidste, at det ikke ville være 'os', der skulle finde ud af det, men at det ville være 'mig' og den smule 'mig selv', der var tilbage.

Noel kom hen til mig og trak mig op at stå. Jeg stod lidt og så på ham, mens han forsigtigt begyndte at tage mit tøj af. Hans lune, bløde hænder strøg nænsomt og flygtigt over min krop, og det sitrede under min hud ved hans berøring. Snart stod jeg helt afklædt, og han hjalp mig op i badekaret. Det varme vand fik mig til at slappe af, og boblerne fra sæben poppede omkring mig og søgte mod min krop. Noel begyndte at sæbe min ryg ind, mens mit blik hele tiden var klistret til ham. Hele min krop sitrede af spænding og velbehag over hans berøring. Det var rart med lidt nærhed og kropskontakt. Det var rart at sidde her i det varme vand og mærke hans hænder på min krop og høre hans åndedrag som den eneste lyd i rummet ud over det skvulpende vand. Han lænede mit hoved tilbage og skyllede mit hår igennem med håndbruseren. Jeg så paralyseret op på ham. Hvor var han dog en vidunderlig skabning. Noel smilede bare af mig. Han smurte shampooen godt ind i mit hår, og jeg kunne se skummet uden om mit hoved. Det duftede dejligt og friskt af kirsebær. Jeg elskede kirsebær. Og kirsebærtræer. Som buketten på mit sengebord...